fredag den 30. december 2011

GODT NYTÅR!!

Jeg vil gerne ønske godt nytår, til alle jer som læser med her.

Det er så dejligt, med alle de blog-venner, man får i dette forum. Tak for alle jeres kommentarer, i det forgangne år, jeg ser frem til jeres kommentarer i det nye år. kommentarer er altid velkommen.

Håber at de nye år, vil bringe megen hyggelig kontakt med jer via blogggen.

En særlig hilsen, skal lyde til pigerne i strikkecafé, tak for samværet i det forgange år, håber på hyggeligt og inspirerende samvær i det nye år!

Ikke alt, går altid efter planen .....



husbond foreslog, at juletræet kom ud i dag, og efter lidt betænkning, sagde jeg ja, og det greb hurtigt om sig. Nu er al julepynt, minus juledekorationer, pakket væk. Der er støvsuget osv.

Det var jo IKKE planen, for jeg havde jo planlagt, at foretage mig absolut intet i dag, men nu er det dejligt, at det er overstået.

Planlagt var det at få foretaget skift af mobiltlf. udbyder, for os begge, så det ikke koster, at ringe indbyrdes. (De sparede penge kan jo evt. bruges på garn)!!!!

Køleskabet har næsten nået normalt niveau for indhold, så det går efter planen. Den sidste rest fløde er brugt i en skål risalamente, som skal spises til dessert i dag, så får vi også anvendt den sidste rest kiresebær sovs.

Jeg havde heller ikke planlagt besøg af bekendt, men det fik jeg, og det var hyggeligt.

Planlagt var det heller ikke, at der skulle gøres dagligvare indkøb, men det blev der også. Og når jeg nu var i gang igen med at bruge penge, ja så er regninger som skal betales i januar og lagt til betaling.

Så dagen har budt på både planlagte og ikke planlagte ting, og nu er planen, at aftensmaden skal færdiggøres, måske vi skal have en smule vin til, det er godt nok ikke planlagt, men alligevel.

Og så er det altså ikke planlagt, at jeg igen er blevet forkølet igen, igen.

torsdag den 29. december 2011

Ren nydning/afslapning ......

er der her, jeg har i dag ikke lavet en disse!!!! Det er dejligt, at komme ned i det tempo, både for krop og sjæl!
Jo, jeg har da strikket lidt, men ellers kun været i lægehus for øreskyl, (skal på høreklinik i næste uge), besøgt en god bekendt, taget en time på sofaen, osv., jeg tror dagen i morgen skal være ligeså.
29. dec. er for mig en mærkedag. For 37 år siden fødte jeg min førstefødte, en sund og velskabt dreng, som jeg desværre mistede aaaaaalt for tidligt, han døde 3 1/2 måned gammel af menigitis, efter et sygdomsforløb på 16 timer. Man lærer at leve med det, men jeg glemmer ham aldrig, hvad jeg iøvrigt heller ikke ønsker. Han bor stadig i mit hjerte, det mærker jeg selvfølgeligt og godt for det ikke hver dag, men den 29 dec., ja så mærker jeg det stadig.

Jeg har også surfet lidt, og der er "nytårs give away" hos http://dqpage.blogspot.com/, jeg deltager, for jeg vil gerne vinde den bog. Jeg siger det bare, men du behøver ikke at lægge lodder der. Jo, det er noget sluder, men hvis der er rigtig mange lodder bliver min vinder chance jo mindre.

Nu kan jeg mærke, at sofaen kalder, strikkepindene ligeså, så go´ aften til dig

onsdag den 28. december 2011

Den rene afslapning nydes......


her på matriklen. Dejligt at have tid til at komme forbi diverse blogs o.s.v.

I går havde vi besøg af datteren med fam., vi spiste rester og hyggede os.

Datteren så blusen som jeg strikker på til HANS, som fylder 2 år 15. jan. Jeg er i gang med ærmerne. Et være tælle arbejde, for der tages ud på hver 4. omgang, og udtagningsmaskerne skal selvfølgelig strikkes med i mønsteret. Godt jeg har et MEMO-board, forstår slet ikke, at jeg har kunnet undvære det. Måske skal det være fødselsdagsgave, vi får se, men datteren var vild med den.

Den er jo så meget inn, fordi den er nostalgisk, sagde hun. For kort tid siden drog hun herfra med en pude syet i stramaj. Puden stammer fra mit barndomshjem. Datteren satte mig også på den opgave, at gå på loftet, og kigge efter om min gamle taske i kernelæder, evt. skulle befinde sig deroppe, for den er også inn!! Så jeg må altså på loftet, og jeg er faktisk spændt på om tasken er deroppe, det skulle ikke undre mig! Vores gamle lampe (en slags byggelampe), som hang over spisebordet i køkkenet i hendes barndom, vil hun også give et nyt liv i sommerhuset.

Apopos pude, så fik vi denne fine pude, syet af Regitste i børnehaven, ja hun har vist en kreativ åre. Hun har store planer. Farmor skal hjælpe hende med at strikke strømper til hendes mor, men mon ikke det er et lidt voldsomt projekt i en alder af 4 1/2 år. Men når hun nu har lysten, så må vi vist snart have fundet noget bolmuldsgarn frem, så kan vi da forsøge med en karklud til hendes mor.

Jeg ærgre mig, for min farmor ville lære mig at lave orkis, men det gad jeg altså ikke, ville hellere lege. Regitse holder også meget af at lege, men også af at sidde stille og være kreativ, så det vil være en fornøjelse for mig, hvis jeg får fornøjelsen af, at føre hende ind i strikkeriets verden.

mandag den 26. december 2011

"RØR BLOT IKKE VED MIN GAMLE JUL"

synger vi i den gamle julsang. Men stoppe udviklingen kan man jo ikke, men alligevel!!!!!




Husbond var i Bauhaus i går, de havde nemlig sendt en reklame, ÅBENT 2. JULEDAG!!!! Nå, husbond kørte derned, og han reddede sig gulv til billige penge til sit sommerhusprojekt, og kom hjem og fortalte, at han bestemt ikke var den eneste kunde!!!!

Her på matriklen ændrede vi jo også på den gamle jul, fordi vi ventede med at pynte træet til den 25. og det var godt, for der var 2 piger, som nød at være med til pyntningen, den ene endda for første gang.


Jeg strikker på denne bluse til Hans, den bliver så god tror jeg, i dag skal der startes på ærmer, hvis altså ikke
der startes op på halsrør til Marie. Begge hendes brødre har nemlig fødselsdag 15.jan. og så kan jeg da næsten ikke forbigå hende. En lille gave skal hun da have.Jeg er blevet inspireret af http://www.irenesoptegnelser.blogspot.com/.
I dag kommer datteren med fam. og spiser rester fra de foregående dage, og børnebørnene skal da også smage mormor´s juleslik.

Fortsat god jul til jer derude.

lørdag den 24. december 2011

Julemorgen, så stille og tyst .......




er hvad der er her.


Det var meningen, at vi skulle overnatte hos datteren, men da vejret var ok, og det ikke blev så sent valgte vi, at køre hjem.


Vi skal have gæster til julefrokost kl. 13, så det er altså rart at være her fra morgenstunden, og lige så stille starte dagen med morgenkaffe, et par omgange på strikketøjet, lidt på bloggen, bare os to gamle, inden det går løs med julemad og gæster igen.


Mon det er et alderdomstegn, at vi gerne vi hjem på matriklen for at sove?


Vi havde en rigtig god aften, så hyggeligt det var! 5 par tindrende barneøjne bar lønnen i sig selv! Vi startede hjemturen kl. 22.45, på det tidspunkt, havde søvnen kun overmandet et af børnene.


Utraditionelt er det, at vores træ først skal pyntes her i formiddag, men da pladsen er lidt trang hos de unge i Århus, har de i år ikke juletræ, og derfor skal Regitse være med til at pynte træet her.


Traditionelt er det, at hendes forældre hjæper med forberedelserne til frokosten (som dog er næsten forberedt), men på bordet skal den jo. Svigerdatteren skal pakke pakker ind til pakkespil i aften, hvor gode naboer kommer på besøg, det er også tradition.


Ja, rør blot ikke ved min gamle jul, kun lige det med træet, som skal pyntes i dag. Det bringer minder fra min barndom frem: Vi havde fået et træ som fyldte det halve af stuen, så julemorgen hentede min far saven, og den eller de nederste grene blev savet af, så var der bedre plads til gæsterne.


Fortsat god jul ønskes til Jer

fredag den 23. december 2011

Dagen før dagen .........

I ønskes alle en glædelig jul, og tak for kommentarer og kreative input via bloggen!


Her er julefreden ved at sænke sig, grøden til risalamande simrer på komfuret, den sidste gave skal pakkes ind, og så er det snart jul.

Og så har jeg endnu en gang gjort den erfaring, at man skal tage sig tid til, at læse opskriften godt igennem, for ellers kommer man i problemer. Jeg strikkede jo lifligt løs på trøjen til Hans, men kunne ikke få mønsteret til at passe, så tælle, og tælle, men det gav ingen løsning, det gjorde det derimod, at læse opskriften, og der stod der højt og tydeligt, at der efter rib skulle skiftes pind (det havde jeg gjort), der stod også, at der skulle tages l4 masker ind (DET HAVDE JEG IKKE GJORT/LÆST!!!!!). Jeg tror blusen bliver HOT, hvis altså mormor husker, at læse og holde sig
til opskriften!

Her er så billedet af min 2. variation af NESSIE, denne gang i liflige farver.

ENDNU EN GANG GLÆDELIG JUL TIL JER ALLE, SOM LÆSER MED HER PÅ BLOGGEN.
JERES KOMMENTARER BLIVER MODTAGET MED GLÆDE, DET SAMME GØR SOM SAGT DE KREATIVE INPUT
.

torsdag den 22. december 2011

Lav en salgsbod ......



sagde svigerdatteren forleden. Regitse havde haft SKUMFIDUS på i børnehaven (den er godt nok blevet lidt for stor, falder ned i øjnene), men andre forældre og pædagoger flokedes om SKUMFIDUS, så hvis du har lyst, kan de let sælges, sagde min svigerdatter. Det har jeg ikke lyst til, men en der ikke falder ned i øjnene kommer snart på pindene!

NESSIE er færdig, skal lige skylles op, billed kommer senere.



Denne bluse er lige sprunget på pindene, den bliver i str. 2-3 år og er tiltænkt Hans. Håber den bliver god, jeg er vild med den model, så det bliver herligt strikketøj i juleferien.

En lidt mindre størrelse Skumfidus skal strikkes til Regitse, og så er der lige halsrøret efter den engelske opskrift, som skal færdiggøres. Hvis jeg ellers mangler noget, bliver der måske startet på en trøje i patentstrik til Vigga.


Juleferie, er startet fra sidst på eftermiddagen i dag, og ih det bliver dejligt. Vi har spist lidt julefrokost på jobbet i dag, resterne derfra kom med mig hjem, så var aftensmaden til husbond i hus.



Og vi er ved at være klar til den forestående højtid, nisselandsbyen, er klar i hjørneskabet, juletræet er sat på fod. I pejsen på terrassen har husbond og så lave julelandskab med lys (ikke gengivet så godt på billedet). Småkager, sild, julegaver, konfekt og næsten aaaalt det andet, som hører julen til, er parat.

I aften skal der hygges med sofa, strikketøj, kaffe og TV. I morgen skal der lige handles lidt frugt, mælk m.m. (gad vide hvornår man bliver færdig med indkøbene?), og der skal vist lige gøres en smule rent! Så alt i alt, næsten klar til julen.

Jeg håber i også er ved at være klar til julen.















mandag den 19. december 2011

Jeg trængte altså ......



til en fridag, så jeg holder feriedag i dag. Ferieregnskabet viste at der er stort råderum, jeg har en del ferie tilgode, så jeg kan godt tillade mig det, og det er dejligt. Lige hvad jeg trænger til.

I går blev der lavet de sidste dekorationer til jul, det var også dejligt. En dekoration til svigerdatteren er der ikke billed af, for den er pakket og klar til aflevering.


Strømperne til Hans er også blevet færdig, og min variation af Nessie er på pindene. Nessie er nemlig super, og kan jo varieres i det uendelige, og er et nemt lille projekt.

Nu tumler tankerne med, hvad der skal på pindene, når jeg efter endnu et par arbejdsdag, holder juleferie, og først skal på job efter nytår.

Jeg er inde i en periode kan jeg mærke, hvor jeg trænger så meget til at holde ferie, ikke p.gr.a. julestress, for jeg er godt med, men jeg trænger altså til at stoppe op, og få slappet af. Så dejligt med den forestående ferie.

torsdag den 15. december 2011

Den ender nok som UFO ....



Møbius er færdig, men jeg er ikke tilfreds. Hvis den skal blive til noget, skal jeg ihvertfald, have lavet aflukningen om, for den er blevet alt for stram. Måske får jeg det gjort måske ikke, men jeg har da prøvet at strikke en møbius, og det var det det handlede om, og som svigerdatteren siger: "du søger vist udfordringer".

Lige nu er der småprojekter på pindene. Hans mangler et par varme sokker, når han sover middagssøvn i barnevognen, så jeg må da sørge for, at han ikke fryser om fødderne.



En Nessie og et halsrør (engelsk opskrift) er også på pindene. Og de filtede vanter er klar til at blive pakket ind, så de kan komme under træet den 24.

Dagen i dag, jeg er alene på matriklen, skal bruges bare lige som jeg lyster! Hele ugen har der været juleafslutninger, og nogle julebesøg, som er foregået udenfor matriklen, så vi har næsten kun været her for at overnatte, så dag i dag som er en fridag fra jobbet, skal bruges på at falde ned igen, og vil kun foretage mig det jeg lige har lyst til!

Apropos juleafslutning, så julehyggede vi også i strikkecafé i tirsdags, hvor en af pigerne medbragte noget meget lækkert konfekt, hjemmelavet af hendes mand, som er uddannet konditor, det var bare UHM!!!!!, så tek for det! Jeg havde glemt kameraet, jeg ville ellers gerne have haft et billed af konfekten.
Lige nu har jeg lyst til at sidde lidt her ved pc, senere skal der vist ryddes lidt op og gøres lidt rent, strikkes skal der også indimellem, og der skal da også strikkes lidt i aften, når der er håndbold i TV, hvis altså ikke det bliver så spændende, at jeg ikke kan koncentrere mig om maskerne. Jeg håber de danske jenter kan koncentrere sig om, at finde maskerne i aften!
I week-end, skal jeg have lavet mine hjemmelavede kryder-sild, og den hjemmelavede konfekt, på søndag skal træet hentes hos et par mennesker, som hvert år holder julehygge alle deres venner, som henter juletræet hos dem, det plejer, at være så hyggeligt.

Go´week-end til jer alle!

onsdag den 14. december 2011

Jeg håber .....

at jeg bliver den heldige vinder af give-away" lige her: http://dqpage.blogspot.com/. Ejeren har det nemlig med at lade tingene gribe om sig for tiden, så måske (jeg håber) griber det om sig, så jeg bliver vinder af "give-away"

lørdag den 10. december 2011

Jeg ved ikke hvor mange ......






veste, strikket efter opskrift i denne bog af Sys Fenders, men det er efterhånden mange, som har været på mine strikkepinde, for det er en super vest, som kan strikkes med fint hulmønster til pigerne og bare i rib til drengene. Og den luner godt over t-shirt.

Nu er der lige røget en af disse veste af pindene til Hans, i str. 2 år. Der er brugt 2 bundter af Brugsens strømpegarn - et hurtigt lille projekt.



Garn til endnu en Nessie, er kommet op af skuffen, måske starter jeg på den i aften, eller også skal jeg se at blive færdig med vante nr. 2, så jeg kan få dem filtet og pakket ind for det er jo en julegave. Der er også den mulighed, at halsrøret (efter den engelske opskrift) skal have et par omgange - vi får se, men garnet til Nessie er jo fundet frem så??




I går blev der lagt dej til småkager, og i dag er de så blevet bagt, vi har prøvesmagt, men vi må vist hellere smage igen i aften! Julesmåkager, smager efter min mening bedst FØR jul, husbond deler mit synspunkt på det område.
Og når det nu snart er jul, ja så er menuen i dag gammeldags "vredet" kål med kold kogt medister og sylte, samt rødbeder og sennep. Denne ret spiser nogle med sukker og kanel, men her på matriklen foretrækker vi salt og peber.

Uhm, jeg kan allerede mærke, at min mave glæder sig til menuen.

Og jeg glæder mig til på tirsdag, for da er der atter strikkecafé -så, hej gæve strikkepiger, vi ses på tirsdag.


mandag den 5. december 2011

For første gang ......


er jeg i gang med en engelsk opskrift. Den er ganske simpel, og jeg har lånt den, af en af pigerne i strikkecaféen, som mente at den kunne selv uøvede ud i engelske opskrifter klare. Og ja, hun har ret og måske får jeg blod på tanden med de engelske opskrifter. Denne, som er en slags falsk Møbius, går i hverfald strygende.

Apropos blod på tanden, så måtte tandlægen besøges i fredags. Jeg troede ellers den tand, som "knurrrede" vil gå i sig selv, men nej! Tandlægen var så flink, at tage mig i stolen (selv om han var ved at lukke) og stor tak til ham, for det var en tandbyld, som skyldes paredentose. Det ville ikke have været dejligt med sådan en i week-enden, og med tandlægens hjælp og min skyllen mund, og min rensen med Klorhexidin, ser det nu ud til, at bylden går i sig selv!!!

SKUMFIDUS, har for forladt matriklen, den passede lige Regitse, så den kom med hende hjem,
måske skal der også strikkes en til

Vigga, blot lidt mindre og i andre farver.

Pigerne er blevet passet her i dag, for sønnen er blevet opereret for brok i dag, og svigerdatter har ledsaget ham på hospitalet. Operationen gik godt, og vi har så hygget os her på matriklen pigerne og jeg. Pigerne er blevet afhentet, og farmor her, trænger til at falde ned i sofaen, og bare slappe af efter en dag, hvor hun har været på siden kl. 6.00, og selv om der er sendt omsorgsfulde/bekymrede "mor-tanker" til sønnen, har vi trods alt hygget os.

Nu er de unge vel hjemme hos sig selv, omend sønnen har smerter, week-end kæresten taget op i sit sommerhusprojekt, så kan jeg falde om i sofaen med strikkepindene og engelsk opskrift, som jeg allerede kan udenad.

Det er nu også bare noget pjat, at jeg ikke synes, at jeg kan strikke efter engelske opskrifter, for jeg klarer mig jo trods alt ok på engelsk, så det r måske bare en fordom?

torsdag den 1. december 2011

LILLA........

Jeg har skumfidus på pindene, jeg tror det lykkes, det ser da ihvertfald rigtig ud.
Men det lykkedes ikke, at få den rigtige farve frem på billedet - lilla er så svær at gengive rigtig, er der nogen som kan fortælle mig hvorfor det er svært?

Jeg prøver også om det kan lykkes at vinde endnu en gang, jeg deltager nemlig i en give-away hos http://dqpage.blogspot.com/
man har da lov at håbe i denne søde juletid!
I går kom der lidt julepynt op her på matriklen, for jeg skal passe et par børnebørn på mandag, og de vil nok synes det er hyggeligt med julepynten. En julebog kom også frem fra gemmerne, måske skal den læses for pigerne, det tror jeg.
Dagen i dag skal jeg på job, jeg bytter nemlig fredagen med mandagen på jobbet, så går det hele op i en højere enhed.
Go´ week-end

onsdag den 30. november 2011

Fancy ...........



eller lidt anderledes end tidligere, det blev min kalenderdekoration. Det var jo også planen, for jeg havde jo en pakke med 24 små bloklys på lager, og i år skulle de altså anvendes! De små filtede nissehuer er "egen produktion". Alt i alt er jeg tilfreds med resultatet.
I går blev der også lavet en dekoration, som skal med på kontoret i dag, bare fordi der skal være lidt hygge på kontoret, hvor jeg for tiden sidder og har mega travlt for tiden. Gad vide om jeg overhovedet får tid til at nyde den. Måske er den heller ikke så fin når den og jeg når frem, tranporteret af min cykel, for her stormer det ret voldsomt. Jeg må forsøge at pakke den ind!

STRIKKEFRONTEN: Der mangler en af de filtede vanter, og så er der gang i en vest til Hans.

I aftes blev der startet op på et eksperiment, nemlig SKUMFIDUS, så må vi se om den lykkes, og i givet fald, om det bliver en julegave?

Ønskesedlerne, som jeg skal bruge, er kommet i hus, dem skal jeg vist have kigget lidt på i aften, har i fået købt gaverne?



fredag den 25. november 2011

På med vanten .........

2 x 1/2 julegave er færdig, til hvem de er tiltænkt, siger jeg altså ikke!


Vanten er strikket i Sandnes Fritidsgarn, ca. 5o gr. pr. vante, og ja de bliver mega store, men bare rolig opskriften fortæller, at efter en tur i vaskemaskinen opnår de normal størrelse. Og varme det bliver de bestemt. Hurtig strikkeprojekt er det tillige, netop mig, som holder af at få noget af pindene, og få startet op på nyt.




Apropos nyt på pindene, er vesten til Hans str. 2 år startet op i mørkeblå strømpegarn fra Brugsen, det kan nemlig gå i vaskemaskinen - Nessie spøger også i kullisen - og måske en Skumfidus eller benvarmere til pigebørnene.




Jeg har en rar/flink læge, men jeg orker snart ikke at besøge ham længere, så rar/flink er han jo heller ikke, så nu har jeg tænkt mig at lægge ham på "IS" et stykke tid. 3 besøg på under 1 md. må være nok. Men besøgene har nu været nødvendige, først bihulebetændelse m/penicilin, så en ny omgang penicilin, og i går sagde den rare/flinke mand, da han havde studeret min urinprøve:"det kan godt være du aldrig før har haft urinvejsinfektion, men nu har du altså fået en ordentlige omgang!", derfor endnu en omgang medicin, øv, øv, jeg gider altså ikke "skrante" mere lige nu, nej jeg vil op på toppen, og jeg er startet på opstigningen.


God og nok temmelig stormende week-end til jer, jeg fik vist ikke fortalt, at jeg skal i strikkecafé på tirsdag.

onsdag den 23. november 2011

Posten kom i dag ........


med årets første julekort, og så den fine nøglering, jeg vandt hos http://dqpage.blogspot.com/, så jeg siger mange tak!





Nu kan jeg se bunden af strikkekurven, og uha, det kan man da blive stresset af, hvad skal jeg nu have på pindene, måske lidt småt som kan bruges til julegaver, eller strømper til mig selv, sådan nogle spraglede nogen, strikket af alle mine rester strømpegarn, eller måske en Nessie, eller en vest til Hans på knap 2 år, eller måske en trøje mere til mig selv. Måske, måske jeg må vist lige mærke hvad min mavefornemmelse fortæller mig.



Der skal nemlig ikke strikkes på LINEA som voksen længere, for den er monteret, vasket, jeg venter kun på, at den bliver tør. Den bliver vist en jeg kommer til at bruge en del. Måske skal knapperne udskiftes, noget med hvordan de tager sig ud i dags lys eller elektrisk lys, vi får se!
Den er strikket i, som sædvanlig Karup garn, og den vejer 245 gr incl. knapper, så jeg har været ved at veje og regne, måske er der garn nok til en SIDELÆNS til Vigga?


Sikke mange gange måske, i dette indlæg, jeg er vist lidt vægelsindet, men et er sikkert, et eller andet kommer der gang i!

mandag den 21. november 2011

Jeg prøver ......





at være med i denne leg hos http://www.frk-maj.blogspot.com/, så får jeg måske inspiration, selvom jeg har jo lavet min adventskrans.

Har du også lyst at være med så kig ind hos frk-maj.

Her er så beviset, lavet i min farmors sølvopsats, det er ikke nemt at se på billedet, men der er sølvlys i dekorationen.

God mandag aften!

søndag den 20. november 2011

Lidt i god tid .....






og alligevel ikke!
Næste week-end mødes hele familien, og det er jo første søndag i advent, så jeg har her i formiddag lavet adventsdekorationer - kalenderdekorationer, så kan de unge få dem med hjem, ganske som de plejer.
Så dejligt, at de er klar til aflevering, en uge går jo hurtigt, med så mange andre gøremål, og i dag var vejret rimeligt mildt, så jeg kunne stå i værkstedet (uden varme), dejligt at være fri for det griseri herinde.
Jeg skal vist snart have et kursus (har ellers gået til blomster dek. i mange år), men jeg trænger vist til lidt ny inspiration.


For en del år siden, købte jeg disse små blok-datolys, jeg ved ikke hvad jeg har tænkt på, men nu skal de bruges i år. Jeg må finde på noget fancy evt. med strikkede nissehuer, kogler og en grankvist, tror jeg. Nu får vi se! Jeg er altså ikke begejstret for de lys, men anvendes skal de i år, har jeg bestemt!

I går var der nostalgi her i køkkenet, jeg havde lånt en gammel Rådvad brødskærer, den brugte jeg til at skære brunkagerne med. Jeg har aldrig bagt brunkager før, men husbond siger de smager så godt, måske er det fordi han håber jeg er mere rundhåndet, når han roser mit bagværk, nej spøg til side, jeg synes de blev ok, og de smager altså bedst her før jul.

Rigtig god søndag til Jer, husk om en måned har vi travlt med forberedelserne til julen, jeg er startet på gaverne, og nu altså også brunekager og dekorationer, har jeg glemt, at fortælle, at husbond har gjort julebelysningen klar, så er det bare et tryk på en kontakt.







lørdag den 19. november 2011

Og vinderen blev .........








MIG! Jeg har været så heldig, at vinde en helt unik nøglering, hos http://dqpage.blogspot.com/, det blev jeg rigtig glad for, mon ikke jeg vil tænke på hende der har, lavet nøgleringen og nu foræret den til mig, hver gang døren låses op? Jeg tror det, så tak skal der lyde herfra.



Tak vil jeg også sige til http://www.irenesoptegnelser.blogspot.com/, for den super gode opskrift på pulsvarmere, det første par er strikket, det næste kommer på pindene i dag. Jeg strikker i Brugsens strømpegarn, på pind nr. 3 og vægten pr. par er 38 gr., og bruger pulsvarmerne som gave.



Så tak til begge de damer, nu vil jeg videre med dagen gøremål, hov jeg glemte lige at sig tak til Jer, som kommentere på min blog, det bliver jeg altså også så glad for når i gør.

fredag den 18. november 2011

Lagersalg......







sammen med veninden, i gråt og trist vejr, men pyt, der kom rigtig gode ting med hjem!

Disse lækre forede støvler - et par sorte 7/8 buker - 3 tørklæder

(det ene skal være en gave) - og en del knapper, som jeg ikke kunne stå for.Veninden gjorde mest i t-shirts både med kort- og langt ærme.


Støvlerne er jeg helt vild med, det er lige mig, og jeg stod og manglede!


Nu skal der laves dej til brunekager, som skal bages i week-enden.

Week-end kæresten er på vej, og i aften skal der strikkes og ses Vild med dans - det er jo ved at være spændende.


Go´ week-end til jer!

onsdag den 16. november 2011

Bøvl, at skulle finde rundpinden.........

i den rigtige størrelse, når de som mine, blev opbevaret i en æske!

Nu er de sorteret, og bliver opbevaret i en billig mappe m/plastiklommer, købt hos TIGER for lææææænge siden. Hver lomme er mærket med rundpindens størrelse. Super dejligt system, håber jeg det bliver, når jeg er ivrig for at få masker slået op.



Og ivrig det er lige det jeg er, (jeg lider vist af uheldbredelig STARTITIS), for jeg surfede lidt og fandt en opskrift (gratis på nettet) tjek lige denne side: http://www.martehelgetun.no/. Garnet er fundet og der skal strikkes "Lang hals med snurr", ikke til mig selv, men den skal bruges som gave, (jeg fortæller ikke til hvem, for måske kigger hun med her). Jeg får lidt travlt, men det er der ikke noget at gøre ved, når nu lysten lige kom, til at strikke den til hende, som skal lukke øjnene, hvis hun gætter det er til hende!

Maskerne skal slås op i aften, først skal jeg dog lige spise en portion risengrød, uhm, det kan jeg så godt lide. Og spisetid er det vist ved at være, for jeg har indtaget en af de penicilin tabletter, som lægen ordinerede i dag. Det er en mere bredspektret penicilinkur, som skulle kunne tage den sidste del af bihulebetændelsen.

Go´ aften til Jer

tirsdag den 15. november 2011

Jeg kunne ikke dy mig ......

jeg fik sådan en lyst til at strikke pulsvarmere (julegave). Hvad var mere nærliggende, end at strikke efter opskrift, som denne gæve strikker http://www.irenesoptegnelser.blogspot.com/, har været så flink at lægge på sin blog, så vi andre kan få glæde af den. Tak Irene!
Det er et fint og tillige nemt mønster, faktisk det samme som Linnea som voksen, og benvarmere til børn i bog af Sys Fenders.
Mine pulsvarmere, strikkes i strømpegarn fra Superbrugen.
Det passer sig godt med små projekter, når man stadig ikke er helt oppe i omdrejninger, jeg tror jeg bliver nødt til at kontakte lægen i morgen, og måske få en anden slags penicilin, de piller jeg er færdig med at tage i dag, har da hjulpet noget, men mit hoved er stadig fyldt med jeg ved ikke hvad, og jeg føler mig bestemt ikke som jeg skal føle mig.

I eftermiddag var det de gode følelser, som var i højsædet, for vi holdt strikkecafé, og ih hvor var det hyggeligt. Vi får da strikket lidt, men der går også en del tid med, at se hinandens strikketøj, gode råd og inspiration, jo jeg tror vi alle synes vi får noget ud af de eftermiddage hvor vi er i café, og dejligt er det bestemt også, at man har lært nye mennesker at kende, som endda har den samme hobby, som een selv.
Så tak piger, for det hyggelige og inspirerende samvær.

Om lidt skal der ses fodbold på TV, jeg håber Danmark vinder, gør i ikke også det?
Og husk hvis i har lyst til at strikke pulvarmere, så kig forbi Irene´s blog.

søndag den 13. november 2011

Taget godt imod .......

blev OLE LUKØJE, planen var nu, da jeg strikkede den, at det skulle være en tunika, men som kjole passer den fint, og praktisk er det jo, så kan Marie have glæde af den først som kjole og bagefter som tunika.

LINNEA SOM VOKSEN lakker også mod enden, der mangler nu 1 ærme + en smule på det andet, den bliver lige som jeg har ønsket mig!

MØBIUS, ja den vokser også, men er kedsommelig og langtrukken på pinde 2 1/2 og 457 m pr. omgang!!!!!

Om jeg kommer helt i bund med projekterne inden nyt startes op vides ikke (jo, det ved jeg vist godt, for planerne er allerede i hovedet, og det er jo snart jul).


Helbredet holdt til bedsteforældredag, jubii for Panodil, en sofa at ligge på hos datteren, og svigersøn, som stegte en "forsinket Mortens and", så det blev en god dag på trods af et hoved som var fyldt af "jeg ved ikke hvad", (jo jeg ved jeg får penicilin for bihulebetændelse).

Underholdning, medbragte madpakker, kaffe og nybagt kage var der i børnehaven, praktisk når man har 2 børnebørn i samme børnehave og en hyggelig dag var det sammen med børnene.

Lørdag meldte vi afbud til middag hos husbonds søster, helbredet skulle plejes. Sønnen m/familie trængte til lidt luftforandring, hele den lille familie har "skrantet" hele ugen, så de meldte deres ankomst lørdag i et par timer.


Jeg påregner at skulle på job i morgen, og der skal ihvertfald ikke meldes afbud til strikkecafe på tirsdag, såvidt jeg kan gøre noget for det.

Go´ søndag til Jer

torsdag den 10. november 2011

Ole Lukøje ............


i flere udgaver, er flyttet ind på matriklen, men forhåbentligt kun for kort tid.

Jeg faldt i søvn i går kl. ca. 16, var lige vågen 1 times tid omkring den sene TV-avis i aftes, og sov så til tlf. vækkede mig kl 8.15 i morges. Jeg var bestemt ikke på toppen, og meddelte husbond, at han vist selv må tage til bedsteforældredag i børnehaven i morgen, skulle også have været omkring jobbet en times tid (vigtig aftale, som blev ændret til tlf.møde), uf det er træls. Godt man har Panodil i skabet!!!!

Ved middagstid i dag, tror jeg at penicilinen jeg fik ordineret i går begynder at virke, så mon ikke jeg kommer med til bedsteforældredagen?

Mortens and bliver der bestemt ikke noget af, jeg orker det simpelthen ikke, den må vi have tilgode til en anden gang.
Ole Lukøje fra AD`s bog Det er ganske vist, den orkede jeg at få strikket færdig, og mit garn blev næsten brugt op, så er de rester udryddet (hovedsagelig Arwetta), og jeg fik prøvet at strikke Bisser, jeg skal hilse og sige den sidste Bisse, blev pænere end den første, ja øvelse gør mester!

Jeg var næsten klar over, at den mint grønne ville der ikke være helt nok af, jeg ville komme til at mange ca. 5 gr., men jeg fiflede lidt med vendingerne på den grønne på bagstykket. Med et tilfredsstillende resultat, synes jeg selv. Og monteringen, ja den er der jo en del af, for det er jo striber, men monteringsarbejdet er udført, og Ole Luk Øje er nu i vaskemaskinen, så kan den komme med, når jeg forhåbentligt skal til bedsteforældredag, jeg er spændt på om den passer modtageren (jeg synes den ser lidt stor ud?)
Så afsked med begge de der Ole Lukøje, håber jeg.

Ha´ en god Mortens aften, håber anden vil smage jer, jeg håber bare jeg er på vej på ret køl igen, for så vil min aften også være ok, selv uden and.

tirsdag den 8. november 2011

UFO.........


må den ikke blive, for Marie, er altid sååå interesseret, når hun har opdaget, at mormor har gang i noget til hende. Hun må ikke skuffes!

Ole Lukøje strikkes jo i restegarn, og jeg bliver vist nødt til at "fifle" lidt når jeg når til sidste stribe på ryggen, for det er et spørgsmål om, om der er garn nok, men mon ikke det går, jeg vil da forsøge.

I aftes strikkede jeg Bissen, ved begyndelsen af 2. ærmestribe, den er blevet trævlet op her til morgen, for jeg kunne ikke acceptere resultatet, nu er der strikket en Bisse, som jeg kan godtage.

Et godt råd, til jer som vil strikke Bisser, så kan det anbefales, IKKE, at strikke med farver hvor det er svært af se forskel nå maskerne skal samles op!!!!! Det havde jeg nemlig ikke tænkt på, og føj da, det er altså svært at se forskel på mørk flaskegrøn og koksgrå!!!!

Alting bliver vist også mere besværligt, når man har hovedet fyldt af snot, bihulebændelse vil lægen i dag, konstatere om det er? Jeg tror det for jeg har jo efterhånden prøvet det ret ofte.

Jeg har ringet afbud til job, og så har jeg vel tid til at strikke indimellem, at jeg blunder på sofaen, og denne saft i hot udgave, suppleret med delækre klementiner og lidt egen omsorg, så går det vel snart fremad.





mandag den 7. november 2011

Romtoddy ..........

venter på mig, når jeg er færdig med dette indlæg. Jeg har en forkølelse,(måske bihulebetændelse, som sædvanlig), som vist har godt af en romtoddy. Det skal ihvertfald prøves for i morgen venter dobbelt-job, det er snart længe siden, men det er der altså i morgen, jeg føler næsten ikke at jeg orker det, men man er vel pligtopfyldende.




I dag er fremstillet maskemakører (bestillingsarbejde). Jeg laver godt nok ellers ikke noget på bestilling, for det stresser mig, men veninden bad mig om det, hun skulle bruge dem til en foræring til sin søster, så ......

Bemærk lige de 3 øverst i billedet, det er træperler eller måske skal vi kalde dem knapper. De er til mig selv, for man er vel gift med en træmand, og så må de da høre sig til hos mig.


Aftenens menu blev til Brændende Kærlighed. Det fik jeg lige lyst til, og det var ikke så ringe endda.



Om lidt bevæger jeg mig mod stuen, romtoddy, strikketøj, tlf. og fjernbetjeningen inden for rækkevidde. Så vil jeg sætte mig i sofaen med tæppet og pleje min forkølelse, og så tror jeg ikke jeg letter mig før jeg går op i seng, og det bliver bestemt ikke sent, kan jeg allerede mærke, men jeg skal da kunne sove til dag.

Strikketøjet i aften bliver Ole Lukøje, jeg har godt lidt andre ting i gang også, men jeg skal helst være så langt, at Marie kan prøve den, når vi mødes om noge dage til bedsteforældredag i børnehaven. Men det når jeg nok også, for jeg er jo over halvvejs.

Jeg håber at en romtoddy og en god nats søvn, vil gøre underværker, så jeg er mere frisk når dagen gryer i morgen.

Hold da op hvor man føler sig sløj, når man er angrebet af virus og bakterier, og man har vist også lidt ondt af sig selv, jeg har ihvertfald.

fredag den 28. oktober 2011

På standby ........

er LINNEA, for døgnet har jo som bekendt kun 24 timer, men der skal nu snart ofres lidt tid på den.


Min tid er gået med MØBIUS, jeg tør endnu ikke sige, om jeg gør det rigtigt, men jeg håber og tror måske også en smule på det.


Jeg strikker på p 2 1/2, har slået 227 m op, og derfor er der nu 455 m på pinden, og måske i på billedet kan se, at pinden ligger som en spiral, og at jeg bare strikker rundt - ja jeg synes altså, at det er forunderligt, at det kan lade sig gøre!


Men hvem ved måske er det forkert og bare mig som har fundet på en eller anden teknik.




Bisser strikkes der også, det kører er jeg sikker på, men lidt bøvlet er det nu, eller også er det min mangel på erfaring i bisser?








Begge dele er bestemt ikke for begyndere, det er min mening, havde jeg startet på de strikketeknikker som nybegynder, så var begge dele endt i skammekrogen, og jeg havde nok aldrig senere rørt et par strikkepinde!




Bisser skal der være i "Ole Lukøje", som jeg er sikker på en "BORNHOLM" i børneudgave. Begge er jo noget fra AD´s hånd.


Jeg er vild med hendes design, men måske ikke lige hendes måde at formulere en opskrift på. Det virker dog, når man strikker fra punkt til punkt, men det er svært at få et overblik, synes jeg.

Jeg tror, at der i opkriften, som er i bogen "Det er ganske vist" og i str. 4 år, måske er et par "trykfejl" m.h.t. maskeantal (vendestrik) , dem har jeg så justeret for, men det ville nok heller ikke være så nemt for en nybegynder.



Week-end kæresten kommer på matriklen i dag, vi skal jo fejre fødselsdag på søndag. Sønnen kommer sammen med sine småpiger i morgen til aftensmad. Svigerdatteren arrivere først søndag. Søndag kommer datteren også, sammen med sin familie, og så er hele den "lille familie" alle samlet, til en forhåbentlig hyggelig dag.



Mon ikke der bliver lidt "strikketid" til mig, selvom huset bliver fyldt af de unge? "Strikketid", det skal der simpelthen være tid til, og det bliver der også, for maden er forberedt, og den ugentlige rengøring er på plads.



Go´ fredag til jer, og jeg håber også, at i får tid til "strikketid", for det er så hyggeligt (og afslappende, hvis altså ikke man kaster sig ud i de projekter, som jeg har gang i for tiden.