fredag den 18. april 2008

Forårsvejr - rengøring - og havearbejde




Det dejlige forårsvej, er over os, dejligt, dejligt. I går kørte jeg fra Nørre Snede til Nyborg i silende regn. De sagde flere gange undervejs , i radioen, at der ville komme stedvis regn, jeg tror jeg fulgte med regnen for det regnede utroligt meget!
Jeg er blevet færdig med blusen (strikket i mohairgarn) til min datter. Jeg skal besøge hende i morgen, så dag skal den afleveres. Jeg er o.k. tilfreds med resultatet, men jeg gik dog død i den på et tidspunkt, men hurra, nu er den færdig.


Jeg er nu gået i gang med Tora´HEARTs vest, denne gang bliver det en udgave, som er brun, det har Regitse´ mor ønsket. Belært af tidligere erfaringer, så tror jeg kun, at jeg strikker 3 rækker hjerter, og så ret indtil der skal strikkes på rundpind. Grunden er at den tidligere af samme model blev lidt for bred tror jeg, men hvis jeg undlader en række hjerter, ja så får jeg jo ikke så mange masker.
Min dag i dag har gået med rengøring af terrasse og havemøbler, forhåbentlig er det snart tid til at sidde på terrassen og strikke et par pinde. Husbonden knokler også i haven, han er så ihærdig, at han efter aftensmaden og et par glas rødvin er gået i haven igen. Når man sådan går og arbejder, får man en masse tanker: Sygeplejerskerne strejker, så jeg var lidt spændt på, om min søn som blev nyretransplanteret i nov. 07 (fik sin far´ nyre) kunne få taget blodprøver, bioanalytikerne strejker jo også, men det kunne han, så det var godt, det er jo ikke rart hvis der skulle være noget i vejen, og det så ikke blev opdaget. Man får sig nogle tanker omkring denne strejke, min moster, som er som en mor for mig, har fået konstateret kræft, så det er også dejligt at hun kan blive behandleet trods strejken. Glæder mig til i morgen så skal vi besøge min datter og svigersøn og deres 2 børn.
Jeg vil prøve at kontakte Nordiske strikkeblog, og se om jeg kan få min blog optaget, da jeg synes det er en spændende side at kigge på, jeg kigger bl.a. der forbi meget tit

fredag den 11. april 2008

Hearts


Næsten færdig med Tora´ HEARTS!

Men,men jeg er ikke sikker på om den ikke er for stor i bredden til Marie, derfor venter jeg med at sy knapper i og hæfte tråde til barnet har prøvet den. Viser det sig, at den er for bred, så har jeg mere garn og så må den forlænges, så den kan passe Marie på et senere tidspunkt. For den er da blevet ganske fin synes jeg.
Nu har jeg så igen surfet lidt rundt, og set flere billeder af FEBRUARY BABY SWEATER af Elisabeth Zimmermann, og fundet ud af at den findes i hendens bog "Almanac" men den er på engelsk, og det er ikke lige min stærke side, så nu må vi se, om det nogensinde bliver til noget, at jeg får den strikket. Det ville ellers opfylde noget i mig, for jeg har simpelthen forelsket mig i FEBRUARY BABY SWEATER