søndag den 27. april 2014

Fine raglanindtagninger ......

Vigga og hendes familie kom til grill i aftes, og så fik hun da sin nye trøje, (som er lidt til den store side) med hjem. Og jeg fik et knus og et foto med indhold.
Lene: Vi fik is og FLØDEBOLLER som dessert!
Raglanindtagningerne er mine favorit indtagninger, har strikket dem før, og strikker dem helt sikkert igen en anden gang.
Knapperne der kom i trøjen syntes pigen var rigtig fine.
Det gode sommervejr blev nydt på terrassen, så hvorfor ikke rulle garn op der ude også?
Bemærk de små drivhuse i baggrunden. Indlæg om dem kommer senere.

Jeg skal som tidligere nævnt til nyoprettet strikkecafé mandag aften, det er jeg da spændt på, og så skal man da ikke gå ned på strik, for jeg skal også til den sædvanlige strikkecafé tirsdag, og glæder mig! Synes det er længe siden p.gr.a. sygdom m.m.

Har vundet garn op, som er tiltænkt en hvid sommer trøje til fruen her, måske?????
Har lavet strikkeprøve, er startet op men ved ikke lige om jeg nu også er brænder nok for den, men en hvid sommer trøje kan man vel altid bruge, så vi får se, jeg har ingen UFO´er lige nu, så måske får jeg det?

fredag den 25. april 2014

Forårsferie/sommerhus = grøn .......

Så farven i denne uge passer bestemt til årstiden!

Feriedagene her efter påske er brugt, på mandag møder jeg ind på job, (nok til stor stak på skrivebordet, for først sygdom, så påske, derefter lidt ferie, ja det giver vist bagslag)!

Datterens sommerhus er besøgt nogle dage (lidt arbejdslejr) i byskiltet indgår den grønne farve
 Stille og rolige dage, har det været, med lidt vinduespudsning, terrasse har fået olie, og lidt div., men mest afslapning.
Vejret artede sig så fint, og maden var ikke det store kulinariske, men pyt, alt smager meget bedre når det kan spises udendørs!  Her sniger den grønne farve sig også ind.
På en aftentur fangede jeg denne solnedgang med linsen.
Den grønne farve findes mange steder, også på havehynderne.
Strikketøjet, med grøn maskemarkør var selvfølgelig også med på ferie. Der blev strikket på cardigan til Vigga. Planen var at få den strikket færdig i sommerhuset, men sådan blev det ikke.
Færdig blev den i aftes, den ligger nu udspændt  til tørre. Måske bliver den tør til i aften, så Vigga kan få den med hjem, når de unge har været her til en gang grill i aften.
Billeder af de fine raglan indtagninger følger og måske også med indhold følger.

Nu skal der så startes nyt strik op, jeg har Vandfaldet at strikke på og som sædvanligt er der også et par halvfærdige strømper på pindene, men jeg trænger, som i trænger til at få noget nyt og spændende på pindene.

I vores lille ugeavis, er der en invitation til opstart af en strikcafé mandag aften på biblioteket, tror bestemt, at jeg vil besøge biblioteket, sådanne strikcaféer er jo hyggelige og inspirerende.

Han er da så grim, ham her den lille grønne frø, de unge mener at han skæmmer den kønne sten, hvor vandet risler ude ved terrassen,  men jeg synes nu, at han er så grim, at jeg ikke kan undgå, at holde af ham!!!

fredag den 18. april 2014

GUL, det passer jo til påsken, og IT mystik ........

vil du lege med? så klik-klik
Så er vi nået til den gule farve!
Denne dekoration pynter på sofabordet her i påsken. Ganske simpel, men "oser da af påske"
Regitse havde gul bluse på, da hun for første gang havde strikkepinde i hænderne.
Et påskeæg, malet af barnebarn.
Gule liljer pyntede i dagene op til påske.

Byfornyelsen her i vores lille by har glade farver, sådan ser vores busstation ud.

Mere gul bliver vist senere her på bloggen, strikker nemlig på gul cardigan til Vigga.

Så til lidt IT mystik????

Jeg havde "doktor" til PC sidst i Januar, og siden da har jeg ikke kunnet logge ind på min blog via Google, men det har kunnet lade sig gøre via Yahoo, såååå............
Men pludselig kan jeg i dag logge ind via Google!!!!!!!

For et par dage siden, kunne jeg ikke komme ind på min live-mail, det kunne jeg så dagen efter!!!!

Hvad er det som sker?????

Har jeg forresten fortalt, at jeg har ferie i ugen efter påske - dejligt!

Jeg har aftalt mor/datter cafe-hygge i Århus, uden børnebørn,når jeg kommer til den jyske storby for en akupunktur-behandling. Det bliver så hyggeligt bare datteren og mig, det oplever vi ikke så tit!

Skal til fødselsdag hos en veninde, og skal også til fødselsdag hos min gamle onkel på Fyn.

Så planerne er mange, et visit i sommerhuset kan måske også presses ind, og strikkes og hygges skal der også.  Håber på godt vejr!


torsdag den 17. april 2014

Skærtorsdag med krea/hygge

Pigerne blev hentet af husbond onsdag eftermiddag, og vi har nydt hele dagen i dag, på udelukkende, at hygge om pigerne
Regitse (som er meget  kreativ), har længe ønsket, at prøve kræfter med strikkepindene!
Starten gik i går, og al begyndelse er jo svær. Garnet blev udskiftet her til morgen, og det hjalp noget, og flere gange i løbet af dagen, har hun haft fat i strikkepindene. Så der er fremgang!
Min krea-kasse kom også frem i dag, og et par "frøkener" blev fremstillet!
Et "påske-gren" til at tage med hjem i morgen, hyggede pigerne sig også med at lave.
"Køkkenskrivere", har pigerne også været!
Pigerne er blevet spurgt om hvad menuen skulle stå på i deres lille ferie uden forældrene var med:
Risengrød onsdag, af resterne blev der lavet risalamende, som vi nød til eftermiddagskaffen i dag (ja, julen varer jo helt til påske).
Pandekager var så bestilt til aftensmad i dag, og jeg tror pigerne synes, at de smagte en tand bedre, fordi de selv var med i fremstillingen (det gjorde det ikke mindre sjovt, at farmor kunne vende pandekager i luften)

Så alt i alt godt et døgnstid i børnehøjde, hyggeligt og rart for os alle, bare lidt træls, at jeg endnu ikke er helt frisk, træthed er der, og stemmen forsvandt næsten ved højtlæsningen, men det går da fremad.

Rigtig god påske vil jeg ønske alle jer, som læser med her!



tirsdag den 15. april 2014

"Egen omsorgsdag" .og Magic loop........

Lægen ordinerede en anden slags penicilin i går. Og jeg tror det er årsagen til at vinden er vendt, så jeg nu føler, at der er fremgang. Og jeg er klar til at jeg bliver helt frisk!

I går var jeg på job ca. 3 timer (deadlines, som skulle overholdes). Meddelte, at såfremt jeg ikke var på toppen tirsdag, så kom jeg altså ikke.

I dag føler jeg at det går fremad, var lige ved at føle, at det var en "pjækkedag", men kan godt mærke, at det er det ikke, det en "egen omsorgsdag", og om lidt falder jeg om på min yndlingsplads i stuen, måske sover jeg et par timer der, ligesom i går?

Planen er ellers, at jeg vil prøve at slå op til et par strømper i Magic loop, har siddet med Drops videoen og øvet mig her i formiddag, og tror jeg har fundet fidusen?
Ser det rigtigt ud?
Ikke fordi jeg synes at det er besværligt at strikke på strømpepinde, det er kun fordi jeg gerne vil lære Magic lopp teknikken.
Se lige hvordan denne potteplante arter sig, tror at den vil forære mig en blomst til påske. Har aldrig oplevet den type plante har blomster, nogen der ved om det er normalt?
Et kig ud ad vinduet gjorde, gjorde at jeg måtte et smut ud i solskinnet og frydes over de fine og mange knopper, som er klar i Magnoliaen.




mandag den 14. april 2014

Kan ikke få stoppet den ORANGE.....

Jeg er nemlig vild med SISSE af Else Schellerup, se mere her:Strikkeriet
Nu går vi ind i påskeugen, så nu er farven selvfølgelig GUL

lørdag den 12. april 2014

Træt, som i træt ..........

3. dag med feber, og en penicilinkur, kan pille én ned, skal jeg hilse at sige.
Lægen konstaterede, som forventet) bihulebetændelse, (jeg har haft det så tit, at jeg kender symptomerne). Jeg har det da også lidt bedre, men bestemt ikke ok, så min tålmodighed er sat på prøve, jeg troede jeg var fit for figth i dag, men nej, så det var godt, at jeg havde fået aflyst vores frokostgæster i dag. Nu tror jeg så på, at jeg er frisk i morgen, basta!
Lidt påskegult kom der med hjem efter turen til lægen, skulle nok først have vist billedet i næste uge i Regnbuefarve legen siger gult, men nu kom buketten så på bloggen i denne uge.
Et hængeparti i den orange-uge, skal  lige nå med i denne uge
Pudsigt var det, at da husbond og jeg mødte hinanden for maaaaange år siden, havde han orange gryder  i dette mønster, og jeg havde kopper og tallerkener i samme mønster, de var bare grønne!
Det eneste der stadig eksistere er denne lille gryde, som vi bruger, når vi koger æg. Måske hvis jeg husker rigtigt står der kaffekande og kedel på øverste dæk her i huset.
Af pynteting havde husbond bordskål i blå keramik, og jeg havde vase og askebæger i præcis det samme keramik - pudsigt ikke?

På strikkefronten er "Fugle på snor" trævlet op, og der er startet på en cardigan efter tidligere afprøvet mønster, dog kommer der lidt ændringer til (som er inde i mit hoved), ragland indtagningerne bibeholdes, for de er det primære, jeg synes de er så fine! Når man ikke er på toppen, skal strikketøjet ikke være for kompliceret.
Cardiganen bliver forårsgul, så den får i billeder af i næste uge

torsdag den 10. april 2014

Sengetøjet er ikke ORANGE.........

men jeg krøb under dynen i aftes, og der befinder jeg mig bedst for tiden, har sovet i næsten uafbrudt siden kl. 21 i aftes. Godt jeg bestemte mig for sygemelding i dag, for jeg har det ikke super!
Er det ikke bedre i morgen, må lægen kontaktes, for jeg tror det er bihulerne der teer sig, måske også det højre øre? Ikke så nemt at lokalisere.

Dette firma var årsagen til at jeg kom til vores lille by på den jyske højderyg, mødte husbond, og meget, meget mere!
Den orange farve går også igen, i lovstof på mit nuværende arbejde, dvs. nu er cirkulærene jo digitaliseret

Vores lille by har gennemgået byfornyelse, og deri indgår orange farver
Min trofaste følgesvend, har også orange islæt
Ham her er der også lidt orange ved, og ja han har givet os mange stjernestunder



tirsdag den 8. april 2014

Hvor er de blevet af? .........

Jeg har/havde de fineste plastic "oprullere" (eller hvad de nu hedder) købt/brugt i begyndelsen af 80érne til Gobelin-strik. Men de er som sunket i jorden.
Jeg kan se dem for mig, opbevaret i en tom plastik dåse til honning, der er stadig garn på dem, men finde dem kan jeg altså IKKE! Kan ikke forestille mig, at jeg har smidt dem ud, for det vil ikke ligne mig!!!
Nu stod jeg lige og skulle bruge dem, men ok, et stykke pap og en saks, så kan fruen da selv lave dem, jeg ved jo hvordan de ser ud, ha, ha ........

Starten er gået til "Fugle på en snor" fra bogen Mange Masker. Der skal være 2 rækker fugle, men jeg tror kun, at der bliver en række fugle i min udgave, for diagrammet er så småt, at jeg næsten ikke kan se eller tælle det!!!!!! ØVV.......
Hvorfor mon de har lavet det så småt?????

Jeg bruger magnetplade, men har da aldrig før haft så store problemer med at tælle diagrammet!! ØV, det gør det jo ikke hyggeligt at strikke den, men stædig er jeg!

Så gik det anderledes nemt i aftes, der blev strikket hele 3 halstørklæder, ja, rolig nu, det var til mine mus
De blev købt til jul og var iført røde halstørklæder, nu har de så fået påske-gule halstørklæder, og når påsken er omme, kommer tørklæderne af, for så viser kalenderen jo næsten sommer, og så kan de sikkert god holde varemen uden halstørklæder (eller måske kommer de i hi indtil de igen skal have røde tørklæder på.

Hold øje med regnbuefarve legen, jagten er gået ind på den ORANGE farve, og tænk nu synes jeg, at jeg ser orange alle steder, det kommer der et indlæg om senere på ugen.

lørdag den 5. april 2014

I morgen skifter farven, men ........

jeg når lige, at være med på den røde bølge .........
Jeg har jo lige meldt mig til vil du lege med? så klik-klikog det er faktisk utroligt, at man på bare en dag kan nå at fange op til flere røde fotos, når man altså focusere på det. Jeg tror det bliver sjovt, at deltage og følge det de andre deltagere fanger med linsen.
Foto ikke så godt, men på morgenturen fangede jeg denne røde busk, som nok snart står i fuld flor.
Så blev min røde kurv pakket, med røde jordbær (godt nok ikke danske) men røde var de og uhm de var gode. Kurven blev pakket fordi vi skulle på besøg hos datteren m/fam. og ungerne "elsker" jordbær. En god dag sammen med de unge har det været, vi har rigtig hygget os!
Jens på 8 år gjorde klar til, at der skulle være "spillebule" og han havde den fodboldbluse som vi har foræret ham på, (rød selvfølgelig)
På hjemturen skulle bilen lige tankes, og ved servicestationen, var der placeret en af de velkendte røde postkasser, som måske er en saga blot og 10 år?

Jo, sjovt har det været, at focusere på de røde ting, jeg glæder mig allerede til, at fortsætte legen og til at der bliver tid til at surfe lidt rundt hos de andre deltagere i legen!


 

fredag den 4. april 2014

Blogleg ......

vil du lege med? så klik-klik
 
Jeg har meldt mig til denne leg, så nu skal jeg på jagt efter farver.
Rigtig god idé, for når man er strikker, er det jo også fordi farver betyder noget for én.
Så jagten er gået ind på fine foto, det bliver sjovt at være obs på farverne