søndag den 12. september 2010

"Mor, mor nu er den færdig"

sagde Regitse til sin mor, da jeg i går afleverede den trøje, som var et bestillingsarbejde, og beregnet til brug i børnehaven.
Den har godt nok også været længe undervejs, men jeg nåede det inden efteråret for alvor sætter ind, og den passer perfekt og modtageren blev glad for den. Så kan jeg jo kun være tilfreds.
Hvorfor det har taget så lang tid, ved jeg ikke rigtigt, måske fordi min tommeltot har gjort lidt ondt. Det er nu vist ikke den eneste grund, for lysten til strikketøj har heller ikke været 100% som vanlig, nu er den ved langsomt at vende tilbage, men endnu ikke for fuld styrke. Nå, det kommer nok.
Måske er noget af grunden også årstiden, og fordi jeg har haft lidt travlt med at få fejret min runde dag. Jeg fik netop sådan en dag som jeg havde tænkt mig. Ikke noget med at sidde til højbords, men bare være fødselar, og have folk til at servere og tilberede formiddagskaffe og senere på dagen aftensmad. Der gik omkring 50 personer igennem mit hjem den dag, og det var så hyggeligt.

I fredags kom så betræk til et par puder (patchwork). Puderne blev afleveret på dagen, men selve betrækket var ikke blet helt færdigt, men det er det nu og posten afleverede det i fredags.
De er så fine og pynter nu i stuen. Og i dag har jeg så været ved at ordne de fine buketter, som jeg fik og en af dem lever endnu, det er da godt gået efter ca. 1 1/2 uge.

I går var vi på shopping, og jeg fik købt mig lige den rygsæk, som ellers stod på ønskesedlen, men som jeg ikke fik. Så det var en af de ting, som jeg ville bruge nogle af pengene, som jeg fik i gave til.
Det er jo indenfor overskuelig tid, at vores rejse til Vietnam, skal løbe af stabelen, og så er det jo rart med en ny rygsæk. Den gamle rygsæk (Fjälräven) skal nu gemmes, jeg nænner ikke at kassere den trofaste følgesvend, for den har fulgt mig på min færd verden rundt.

Det værste ved at vi har været så mange og spændende steder er, at man bliver lidt kræsen. Mer vil have mer. En tur til syd Europa er dejlig, men forstå mig nu ret, det er ikke for at virke overlegen, men en tur til det sydlige Europa, kan altså ikke stå mål med de himmerstrøg, hvor der er så fremmedartet, og som er noget vi aldrig har set/oplevet før. Vietnam f.eks. tror jeg er noget ganske andet end da vi var i Kina, som forøvrigt var en super tur. Lyder det som om jeg glæder mig til at vi skal rejse om nogen tid?

Vi spiste frokost, og hyggede os med sønnen og hans familie, inden vi tog videre til husmond´s søster og svoger til kaffe og aftensmad, sammen med yderligere et par af husbond´s brødre med koner. Så det var noget af et familie træf.
I morgen er det jo starten på en ny uge, som vel bringer den sædvanlige travlhed, og jeg ved at vi skal slutte den kommende uge af med børnepasning fredag, og en 50-års fødselsdag skal vi også til.
STRIKKEFRONTEN: Jeg er gået i gang med en trøje til Hans i str. 1/2 - 1 år. Opskrift har været i Hendes Verden her i sommer. I får billeder af trøjen, når der er strikket lidt mere, forhåbentligt vare det ikke så længe, for Hans må jo ikke fryse i den kolde tid, som nok snart er over os, selv om det nu gerne måtte vare laaang tid.