lørdag den 20. februar 2016

Lidt strik og andre syslerier og lidt om tid ..........

Så blev Elsa sweater færdig, venter bare på at blive tør.
Modtageren følger ikke de gængse mål, så lidt justeringer er foretaget undervejs.
I Café Kreativ så jeg noget med sofapude og gammelt mellemværk,
så jeg fik en idé og gik på jagt i gemmerne, og fandt noget orkis, som min
farmor har lavet. Ideén er skabt.

Kaffevarmer (filtet)til stempelkande spøger også i hovedet,
så rester (7 år gamle) som jeg ved filter godt er kommet på pindene.
Karklude strikkes der også indimellem
Nu har jeg fået 2 garnholdere, som husbond netop har har drejet til mig på sin nye drejebænk.
Dem har jeg ønsket mig længe, så dem er jeg spændt på at tage i brug.
Påskeæg har han også drejet.
Jo, jo på sådan en drejebænk, kan han lave fine ting.

Næste projekt er SNOWDROP af Helga Isager.
Datteren har ønsket sig den længe. Der er vundet garn op, så jeg regner med, at starten går i aften.
 
TID er noget underligt noget, inden jeg stoppe på arbejdsmarkedet forstod jeg ikke folk som sagde:
"Når du får holdt, forstår du ikke hvordan, at du havde tid til at gå på arbejde"
Jeg troede dem ikke, men må efter nu 1 1/2 md. sande, at de havde ret.
Men hvor bliver tiden af?
Godt nok er jeg begyndt på nogle fritidsaktiviteter, men alligevel?
Jeg har også mere tid til mine interesser,  og føler heller ikke at jeg stresser så meget mere, men
alligevel, hvor bliver tiden af?
Jeg må konstatere, at det er dejligt, at tiden er MIN EGEN (næsten)!
Og ferie (netop på det tidspunkt, som før var utænkelig på det tidspunkt, p.gr.a. regnskabsafslutning,
er bestilt (Rejst 2/betal for 1), så turen går til sommer til Santorini :-)
 
Så jo dejligt med mere tid, som jo bare smutter!
 
 
 
 

torsdag den 4. februar 2016

UPS .............................

Se lige hvad jeg fandt i gemmerne i dag!!!!!
700 gr tusse gammel Naturgarn
Jeg ledte efter noget gammel mellemværk og flaconer, (hæklet og orkis, lavet af min farmor)
som jeg har nogle planer med.
 Pludselig bagest i et skab dukkede den pose med de grønne
hjerter op, og jeg huskede så at der var naturgarn deri, men at der var 7oo gr. var bestemt en overraskelse!
Hvad mon jeg skal strikke af det garn???

Var på biblioteket i dag for at låne Marius bogen, en anden bog smuttede også lige med mig hjem.
Glæder mig til at nærstudere bøgerne!

Jeg rydder stadig op indimellem, og holder mig selv op på, at der skal sorteres og udsmides med hård hånd,
så denne næsten færdige sommerbluse eksistere IKKE mere.

LILLEMOR/Marie´s Ideer ligger til tørre, både gul og orange bindebånd til taljen er også klar til aflevering.
Mønsterborden er fin synes jeg, men ikke for nybegyndere. Opskriften er ikke særlig informativ, det tog det meste
af en søndag, at få mønsteret strikket 1 gang, og jeg fik aldrig lært, at se hvor langt jeg var kommet i mønsteret!
Raglan er så fin, men heller ikke særlig godt beskrevet/tegnet, den fik jeg dog lært, og vil sikkert bruge den
en anden gang, for fin er den og beregnet for topdown.
Vigga har prøvet undervejs, og jeg regner med at hun modtager den om et par dage.

UGLEPUDEN har rumsteret i mit hoved et stykke tid.
I går viste en veninde mig en pude, som hun havde hæklet, og hun sagde, at hun var blevet inspireret af mig,
til at vinde garn op. Hun havde vundet 2 forskellige garner op, og det var så pænt!
Så blev jeg jo inspireret af hende, og gik hjem og vandt 3 forskellige garner op, den skal jo strikkes på
p 10, så nu er jeg færdig med over halvdelen af puden :-)
 

Lidt forårsbebudere pibler op i min have