søndag den 30. november 2014

Hakkeriet, lagt til side .......

for en stund.
Jens (8 år) proklamerede, at han helst kun vil gå i mormors´s de hjemmestrikkede, for som han sagde: De klemmer ikke mine tæer, ha, ha.
Derfor er der nu gang i strømpestrikkeriet, for selvfølgelig, skal han have nogle flere strømper. Han har ellers altid sagt, at strik kradser!!!! Man kan jo have et standpunkt til man tager et nyt!

Vi rykkede en weekend ud af kalenderen, husbond synes det var så længe siden, at vi havde været i sommerhuset. Hyggeligt,  men mega koldt har det været.
Lørdag kom datteren på besøg med sine 3 børn. Drengene gik straks i gang med at hjælpe morfar med at samle blade sammen.
Efter frokosten, gik vi tur i skoven, hvor vi så fugle som var spist af andre dyr. Mos, grene, og en pind var også ungernes høst. Vi gik ned over engen, og Marie "fangede" en fisk, som en fugl havde tabt. På hjemvejen fandt Jens et forben fra et rådyr. Jo, det var en god og spændende tur vi havde ude i naturen, dog mega koldt da vi gik hjemad langs stranden.

Hjemkommet til sommerhuset, varmede vi os med varm kakao og æbleskiver.

Da de unge var taget hjem, blev "hakkeriet" sat på stand by, og rundpind på 8o cm blev sat i gang, (godt der var strømpegarn i strikketasken) for strømper må der til.

Jeg har ellers bestemt, at jeg ikke vil stresse op til denne jul, men synes faktisk allerede nu, at jeg er bagud, nu nåede jeg jo ikke det som var planlagt til denne weekend,  men mon ikke jeg når det som skal nås?



mandag den 24. november 2014

Det sidste træ ud af 7 ..........

mega store træer, er blevet nedlagt i dag.
Nu kam vi så bruge vinteren til at planlægge hvordan det skal skal komme til at se ud, der hvor træerne stod.
Dejligt med mere luft, og en anden udsigt, men en markise til terrassen bliver vist en nødvendighed!

Det meste af de væltede træer skal i brændeovnen hos sønnen, men jeg narrede husbond til at lave opsatser (inspireret af tv-udsendelse fra Fru Pedersens Have).
Denne er til mig selv, toppen er rester fra bordpynten til søn og svigerdatters bryllup i ´07
Jo, jo det er ligesom med garn, det er godt at have gemmerne i orden!
Overvejer om der skal lyskæde på, eller om den bare skal pynte sig selv?
2 stk. mere blev det til, for jeg har jo både datter og svigerdatter.
Zinkhjerterne blev indkøbt for flere år siden, men blev alligevel ikke anvendt, de passer super til disse dekorationer.
Kalenderdekoration skal vi 2 gamle da have!
Jo, der har været gang i "juleriet" ude i mit værksted.
Jeg har gået til blomsterdekoration i flere år for år tilbage, men nu får jeg ikke så tit gjort noget ved det, det er en skam kan jeg mærke, for hold da op hvor jeg nyder det når jeg står i mit værksted og leger. Tiden flyver afsted, og jeg er i en anden verden.
 
Lageret derude er også stort, jeg gemmer simpelthen det, som kan bruges når dekorationerne ryddes, det lærte min mor mig, og det sidder dybt i mig kan jeg fornemme.
 
I høre sikkert mere om mit "juleri", for jeg er bidt af det, når jeg først kommer i gang.


fredag den 21. november 2014

Lagersalg og gode tilbud .........

står den på for tiden.

Kontrol hos øjenlægen i går, gik godt, sygdommen (våd AMD) er i ro, så dejligt!  Jeg havde heller ikke mærket nogen forandring, men så godt at høre øjenlægen sige OK!!!
Men, men mine briller skal have lidt mere styrke, så optikeren blev besøgt, og synsprøve bestilt, brillestil valgt og lagt til side.
Da vi kom til prisen for nye briller, sagde optikeren at de havde tilbud på 2 par briller til et pars pris. Der blev så også bestilt synsprøve til husbond. Han skal så kun betale for synsprøven, samt det et brillestil koster over kr. 795,-.
Så nu får vi nyt look, her på matriklen.

Sidste lørdag var jeg til lagersalg (Herluf Design) overtøj, stod i kø i 45 min, (var blevet advaret), og jeg siger jer, der var så mange, som havde fået samme indkøbslyst, som jeg.
Nå pyt,  jeg var heldig og fandt lige en vinterjakke som jeg kunne tænke mig. Kollektionsprøve, og valget stod mellem en beige og en rød? Tanken jeg fik var, hvorfor skal det være så kedeligt, så den røde jakke kom med mig hjem (+ et tørklæde som jeg blev foræret).
Nu er jeg klar til den kommende sæson, jakken er praktisk både til cykel-/traveturen mm.
 
Jeg "hakker" videre på det som skal blive til en aflang pude.
Første forsøg måtte jo trevles op, men nu er jeg i 2. omgang nået længere end 1. gang.
Jeg bruger mine rester af Arwetta garn, og det kræver ikke de store tanker, at "hakke", så fint at lave medens TV viser bl.a. Fru Pedersens Have, og giver mig inspiration.

Mere lager salg bliver det vist til i weekenden, for PUDEPETER har åbent i denne weekend, og jeg tror han har den monteringspude jeg skal bruge.  Måske kommer der også lidt håndklæder eller juledug eller noget helt andet med mig og veninden hjem?
 
 Endnu en hue som skal filtes er det blevet til, bliver filtet nå modtageren kommer på besøg, så den kan formes efter hovedet (Fortæller ham bare, at det er til kusinen som julegave, ha, ha)
 
Géner er forunderlige, husbond og søn har anlæg for at kunne tegne, og det har Regitse (7år) bestemt også, det har vi vist i lang tid, men se nu lige her
Pigen har på biblioteket lånt en bog om tegneteknik, så hun satte sig sammen med sin far og mor og hyggede sig med at tegne.
Svigerdatteren har det som mig, som aldrig få noget til at ligne, trods store anstrengelser.
Sønnen fik tegnet hovedet, (han kan ellers godt tegne) så det lignede en kanin, men resten blev vist noget være noget (han kan ellers godt tegne).
Regitse tegnede en kanin, hvor både hoved og krop forestiller en kanin!!
Den pige har kreative evner, og holder af de kreative sysler (dog synes hun ikke om, at strikke) det kommer forhåbentlig.
Hun er  den mest kreative i vores familie, fornemmer i at jeg er lidt imponeret af hende?


onsdag den 19. november 2014

Legetid /kreativtid.....

Har det været i dag.
Jeg så noget lignende hos vores lokale blomsterhandler i dag, så jeg kunne ikke dy mig, den måtte kopieres.
Jeg nyder at lege med dekoration, får det bare gjort alt for sjælent!
 Pigerne var på pasningsbesøg i weekend, og der skulle selvfølgelig hygges i farmors værksted, de nyder så meget at komme i værkstedet, og få lov at lave deres helt egne dekorationer.
Deres egen "produktioner" mangler bestemt ikke pynt!

Vi er lidt i god tid, men kagerne smager jo bedst før jul, så kagefigurer blev der fremstillet.
 Kagerne tog med pigerne hjem, og blev prøvesmagt da vi hyggede os med eftermiddagskaffe sammen med pigernes forældre.
Uhm de kager smagte godt syntes pigerne!
Det gav både forældre og bedsteforældre dem ret i, og mon ikke fuglene siger uhm, til de fuglekugler pigerne var med til at fremstille.
 
Om lidt kalder sofaen og min hakkenål på mig, der skal fremstilles julegave tror jeg?

fredag den 14. november 2014

Sangen .......

REGNVEJRSDAGE I NOVEMBER, passer bestemt til, hvordan det har været her de sidste dage.
Det har bestemt ikke været vejr til en tur i skoven, men en nødvendighed var det, for børnebørn skal passes her i week-enden, og jeg har lovet, at vi skal ud i mit værksted (det elsker de), og så skal der jo være materialer, at gøre godt med.
 Vi skal lave kalender- og adventdekoration, som de kan få med hjem.
Og pigerne skal lave juledekorationer til deres værelserne, med fyrfadslys m/batteri.
 
Endnu et sæt er klar til indpakning, så det kan komme under træet den 24. dec.
 
M.h.t. mit hakkeri, er der trævlet op og startet forfra!
Det skal for det første, skal det jo være uden fejl, "øvelse gør mester" ved i nok.
Første forsøg ca. 30 cm blev skævt, og havde for øvrigt heller ikke målene, så det kunne passe til monteringspuden!
Vi får se om jeg får noget brugbart "hakket", som kan pakkes ind, og glæde en person den 24. dec.?
 
I aftes blev vi præsenteret for denne "pålægskagemand" (UHM, så lækker), V var til forsinket fødselsdag, hos en af vennerne.
 
I aften slipper jeg også for madlavningen, for et andet hold venner, har budt os på aftensmad.
Dejligt er det, for jeg har ligget vandret, for at få flyttet "nullermændene" i dag.
 
Har haft så mange "jern" i ilden i denne uge, og så må man jo bruge sin fridag på at få huset til at ligne sig selv igen.
Jeg har problemer med at sove til det bliver dag, vågnede i dag kl. 4.15 og kl. 5.45 opgav jeg at opholde mig længere under dynen. Vejeret var som nævnt ikke til min vanlige morgentur, så jeg startede på dagens opgaver.
 
Når pigerne kommer, er jeg jo på hele tiden, så dejligt er det at "nullermændsflytningen", vasketøjskurven, og diverse andre ting nu er overstået og jeg kan holde week-end
 
 

søndag den 9. november 2014

Mangler kun een ...........

pakke, at få pakket ind (julepapiret slap op!
Jeg giver børnebørn pakke hver søndag i advent, (godt det ikke er alle 24 kalenderdagene), puha, tænker jeg hvert år 20 små gaver.
Hvem var det lige der lavede den tradition, da der kun var eet barnebarn, nå ja, det ved jeg vist godt!
Husbond har også fået en present, han har været rådgiver og "holdvedmontør" hos naboen, og de havde talt om, at vi vist snart kom til at mangle rist til grillen, og sikke en rist!  Den var godt nok lækker!

Denne lille fætter får ikke flere gaver (læs: valnødder)
Dette spraglede tørklæde får datteren når vi mødes til brunch på onsdag (ligger lige nu til udspænding og tørring). Farverne har datteren har selv valgt garnet fra mit lager, håber det bliver vel modtaget!
Det ville bestemt ikke være mit farvevalg, men det er jo bestillingsarbejde, så ......
Strikkeworkshop, på biblioteket i Tørring, med Lene Randorf som har Lillestrik, har ugen også budt på.
Hyggelig aften, hvor vi bl.a. hørte om, at strikke masker op, sammensyning, prøvede lidt mønsterstrik, samt hørt om Lene´s vej til Lillestrik.
Hakket, bliver der indimellem, sjov teknik og hyggelig at side med. Det bliver nok ikke det sidste hakkede projekt, tænker jeg.

Lige nu snurre vaskemaskinen lystigt, med det 4. par vanter, som skal filtes. Mangler nu kun et par vanter og 2 huer som skal strikkes og filtes inden jul.  Spørg lige om jeg er ved at være træt af vanter og huer?


 
 

lørdag den 1. november 2014

"Søren Spætte" .......

er det ikke, som hakker her på matriklen, men derimod os som har adresse på matriklen.
Jeg "arvede" jo for en tid siden, en kasse med strikkepinde og hæklenåle og også lange hæklenåle med krog i begge ender. Jeg anede ikke hvad de lange hæklenåle skulle bruges til.
Venlige mennesker fortalte mig at det ikke var hæklenåle, men hakkenåle til Tunesisk hækling???
Havde aldrig hørt om det før, men hurra for nettet, udførlig vejledning har hjulpet mig i gang, kunne ikke vente til næste gang i strikkecafé! http://aslaugmork.blogspot.dk/ har lovet at hjælpe mig og min mentor i gang, men nu hakker jeg altså i det.
7 store træer på mellem 13 og 15 meter er faldet, så husbond hakker også, men det er i træ, som har gjort matriklen så lys og anderledes, at se på, og som så kan forsyne sønnens brændeovn i laaaang tid, når det er blevet til tørt træ.

Jeg får ikke blogget så meget som jeg gerne ville for tiden, der er så mange andre ting, som kommer forstyrrende ind, lidt læseri på andre blogs, og lidt kommentarer bliver det da til. Jeg kan ikke undvære bloggen, (kan jeg mærke) ikke fordi jeg vil nedlægge bloggen, for den er min "hobby"og hyggelig, men tid i ved ........


Lidt strik er det blevet til, hue og vanter filtet i maskinen og strikket efter "selvkomponeret" opskrift, med magic-loop. 3. sæt er på pinden. 3 1/2 på strømper i voksen størrelse er det også blevet til. Jo, jo julegavekassen vokser skam.
I går blev mit garnlager rodet ud af skabet, og datteren valgte garn til et hæklet tørklæde, som hun havde set på nettet, og som hun mente jeg kunne kreere, for det ønskede hun sig til jul.
Halloween blev i går fejret efter alle kunstens regler. Husbonds fødselsdag fejring blev flyttet til denne dag, for Skovmuseet havde som vanligt "uhyggeligt" arrangement!
Først blev der spist hovedret, derefter gik turen til "uhyggen", mørkt, lidt selvlysende edderkopper, og en heks som pludselig dukkede frem fra mørket, uha, uha, godt børnene havde en voksen hånd at tage fat i. Da vi vendte tilbage til matrikkelen, med lidt skræmte børn. Ventede (slik)- Pizza og dessert. Måske sukkeret hjalp lidt på nervesystemet.
Det var så dagen bulletin herfra, måske går der ikke så lang tid inden det næste indlæg, for der bliver nok lidt at skrive om, for den 6.nov. er der strikkeworkshop på Tørring Bibliotek, hvor Lene Random fra LILLE-STRIK  kommer for viser og fortæller, det tror jeg bliver spændende.