onsdag den 25. juni 2014

Pause ........

Jeg holder en lille pause fra havearbejdet, min ryg vil helst kun den slags arbejde i "småbidder", så nu er der lige tid til et lille indlæg.
Jeg er i haven, det er god måde, at afreagere på efter arbejdstid.
På job har fået opdatering, ny mail, ny skærmopløsning, og har årsafslutning om et par dage, så de små hjernevindinger har kørt i højt gear, og så jeg synes godt jeg kan mærke, at jeg ikke er 3o år længere.
Men nå, det går nok, holde med job nu, det har jeg heller ikke lyst til, men brugt det er jeg i dag! Dejligt vi skal til frikadelleklub i aften, så skal der ikke forberedes mad, og godt haven (udover at være en nydelse)kan bruges til afreagering.
Jeg glæder mig til at disse springer helt ud, og jeg fryder mig også over alt det andet som trives derude.
Der strikkes også lidt, den hvide sommertrøje er fundet frem fra gemmerne,
.
Strikkecaféen holdt sommerferieafslutning i går, og vores værter, kræsede lidt for os med både sundt og sødt, så dejligt, tak for det!
Nu klarer ryggen vist 1/2 time mere i haven, som trænger så meget til vand.

fredag den 20. juni 2014

Godt vi har mere end eet TV ........

for alle de fodboldkampe som sendes lige nu, er lige i overkanten hvis i spørger mig! Jeg kan da godt lide at se en god kamp, meeeen.........
Nå, jeg overgiver mig, herren i huset mener ikke det er for meget, så er det er da godt, at man har tv i køkkenet og sit strikketøj!!!
Der strikkes på sommerbluse, og der er da flere projekter som kan hives frem og hvis jeg skulle få lyst, så bugner garnlageret jo, så ........

Vores jordbær i haven plejer, også at bugne på denne tid, men ak, der er mange bær, men de er så små, vi kan kun lige få en portion hver om aftenen, men der er intet til fryseren, så
vi drog på selvpluk i dag, 12 kg kom der i fryseren (vinterforråd).

Hortensiaerne i haven bugner også, og endnu en art af min yndlingsblomst er på spring
Min strikkeiver er ikke på sit højeste nivau for tiden, måske er det årstiden, eller måske er det andre ting som spiller ind. Travlhed på jobbet f.eks. det trækker tænder ud lige for tiden, (læs: stress), men nu har jeg da opsparet en fridag på bare 3 dage, så det vil jo lønne sig på et senere tidspunkt.
Kunne nu godt ønske, at strikkeiveren kom buldrende tilbage, det strikketøj plejer jo, at være godt imod stress.


fredag den 13. juni 2014

Mystisk hæklenål ...........

En lang hæklenål med "krog" i begge ender har jeg aldrig set før!
Nogen der kan fortælle  til hvad og hvordan sådan en hæklenål anvendes??????

De dukkede op, da jeg lige skulle gennemse en plastikkurv med,  hæklenåle, alm.strikkepinde, strømpepinde, rundpinde og maskeholdere, for man skal jo nødig gå ned på udstyr, vel?
En venindes mor er død, og hendes bolig er tømt, så hvis jeg kunne bruge noget, så .....
Lidt af det samlede jeg da fra, skønt husbond mente, at jeg aldrig ville få brug for flere end de pinde jeg har i forvejen. Han skulle bare vide, at der er noget der hedder UFO, hvori der sidder pinde, ha, ha ......
Nå spøg til side, det meste kommer i genbrugeren.

Jeg var som sagt på et lille vistit hos veninden i dag, og fik også hyldeblomster med hjem + 1 enkelt staude, som jeg skal have plantet i morgen. Hyldeblomsterne er gjort klar til at trække i ca. 4 dage, uhm!!!!
Mit staudebed har jeg "nusset" om de sidste dage. Må tage det lidt i "småbidder" siger min ryg, men det er nu altså vigtigt, at det en gang imellem er mig og ikke husbond, som "nusser" stauderne!!!!
På nuværende tidspunkt står min yndlings blomst i fuld flor og flere er på vej
Jeg synes de er så kønne, og hvis vejret ellers tillader, vil jeg sidde udendørs i morgen og strikke (det har der nemlig ikke været tid til på det sidste)og nyde synet af mine iris.

søndag den 8. juni 2014

Selv om man har et godt hjem ........

behøver man jo ikke at være der hele tiden!
Vi kom hjem fra Helgoland sent mandag, og lånte sommerhus fra torsdag formiddag og kunne faktisk være blevet der til 2. pinsedag, men blev enige om, at nu ville vi hjem (rart med en dag herhjemme inden job på tirsdag)
Hentede 3 børnebørn og drog i sommerhus, og der blev hygget, lavet puslespil, fundet snegle, gået tur på stranden, og gået stærkt for ikke at blive gennemblødt da vi skulle hjem fra Vaffelbageriet. Vejret var ellers så godt, men jeg skal love for at der blev lukket op for sluserne torsdag eftermiddag.

Børnene blev hentet torsdag aften, og vi 2 gamle blev tilbage. Ved ikke lige hvad der er der gør det, men vi sover som "stude" i det sommerhus. Det undre vi os over hver gang vi er der!

Da regnen (og jeg taler om meget regn) stilnede af fredag eftermiddag, drog vi til Grenå, der var Beatels-festival, havde vi set og hørt om! Planen var at shoppe, høre musik, spise på en café. Men det var en "fuser"!! Butikkerne lukkede kl. 18, et enkelt band spillede på Torvet, og ingen stemning overhovedet!!!
Så en Take-away menu blev hjembragt til sommerhuset, så kunne vi da hygge os der!
Strikketøjet havde jeg jo med, så jeg led ingen nød, et par gode bøger havde vi også medbragt.
Blusen her er tænkt som en mega let bluse, til at have ovenpå en solbluse, f.eks. på job, så er man da anstændig påklædt, og "mormorarmene" lidt skjult.Tror den bliver ok.
Vejret har da også været godt på sommerhusturen, som her ved Karlby Klint, og inden turen gik hjem ad i dag, blev der tid til lidt spil på terrassen, behøver jeg at fortælle, at jeg vandt!



onsdag den 4. juni 2014

Ad Helgoland til .......

var det bestemt ikke, da vi i week-enden var på miniferie på Helgoland.
Vi så fuglefjeld, hvor der var Suler, Lomvier og Alke, på øen som er en klippeø, og torner sig op ude i Nordsøen. 
Øen var et centralt sted under 2.verdenskrig, og de allierede gjorde alt hvad de kunne for at udslette øen, så der er faktisk ikke bygninger fra før krigen.
Stort bunker anlæg fra krigens tid, var og så på programmet, og et besøg på den lillebitte nabo ø Dünen hvor der er mange sæler som yngler, skulle vi da også se.
Vi rejste med Sort Safari, og en meget vidende guide havde vi med på hele turen.
Vejret var så fint, så der blev tid til en iskaffe inden hjemrejsen
Lidt strikketid, blev det til på både færgen og i bussen,
Og ja, nu er der lidt fritid igen, (der er jo mange "Skæve Helligdage" lige nu). I morgen skal vi hygge os med 3 af børnebørnene, så da bliver der vist ikke tid til strik, men pinsen venter jo forude, så .......