mandag den 28. december 2015

Tiden mellem jul og nytår ...............

er over os lige nu.
Julen er hos os forløbet godt, jeg kunne godt have ønsket lidt mere strikketid, men
strikketid har der ikke været meget af, derimod har der været en del hyggeligt samvær med familien,
og det vil jeg jo heller ikke undvære.
Juleaften blev tilbragt sammen med hele familien, og disse 5 guldklumper er mit eet og alt!
Masser af god mad og en masse gaver var der
Denne strikketaske fik jeg, og den glæder jeg mig til at tage i brug. Den skal indrettes, med alt hvad en strikker
kan få brug for uden for matriklen.
Lidt strikketid er det nu blevet til ind i mellem.
At jeg skulle kaste mig over karklude havde jeg ikke lige set komme, men det er altså sket.
Det er godt for mit lager af bomuldsgarn, og flere har tilkendegivet, at de gerne vil modtage
mine håndstrikkede karklude. Så bandarole måtte fremstilles, og cellofanposer købes, så mon ikke
der falder en karklud af som værtindegave en gang imellem?
Hyggeligt strik er det faktisk, og nemt at medbringe, og at bruge som bil-strik.
 
Selvfølgelig  strikker jeg videre på høstjakken, og der er jo flere projekter, som venter på færdiggørelse.
De ufærdige projekter har jeg planer om, skal opbevares i denne kurv/bord (købt i Fakta i dag),som skal stå i min hule
ved siden af en stol, som endnu ikke er flyttet ind i hulen.
For hulen er et kapitel for sig, den glæder jeg mig til at få indrettet,
men der skal ryddes op, smides ud, så .....
Kommer tid kommer råd!
 
I dag blev en plade, som er fremstillet af husbond, og som skal bruges til en
Lego-by afleveret til de 3 børnebørn i Århus.
Den blev straks taget i brug, så nu har de noget byggeri, som skal laves i tiden mellem jul og nytår.

Godt nytår til alle!

 

 


tirsdag den 22. december 2015

Det går på raske fjed .......

mod den kommende julehøjtid, og der er mange gøremål, som skal ordnes.
Jeg vinger af på listen for gøremål efterhånden, som opgaverne er udført.
hjemmelavet  konfekt


Lidt dekorationer
For 5 min. siden blev træet befriet for net
Senere på dagen skal det pyntes.
 
- Gaver indkøbt og indpakket
- spiseligt indkøbt og placeret i fryser og køleskab
 (mon jeg har hørt nogen tale om hungersnød?
-veninde besøgt
 
Jo, Jo jeg føler jeg er godt med, og har endda, haft tid til at passe Calvin
Calvin nød vist, at hygge sig hos os.
Han håber vist på, at der snart hopper noget af pindene, som bliver lagt til tørre
på gulvet.
 
Noget som jeg ikke havde troet nogensinde skulle ske, er sket, jeg strikker karklud!
Har endda plan om flere!
Høstjakke er også på pindene, + at der ligger 3-4 andre ting på pinde, som
jeg bare kan gribe, hvis lysten skulle melde sig.
Vi har ikke dørdekoration,
men vægdekoration ved siden af døren.
 
Det var så lidt status fra mig, så nu skal jeg vist bare ønske jer alle som læser med:
 
 
Glædelig jul
 

 

 
 
 
 
 
                                                                              

onsdag den 16. december 2015

Indretning .........

mentalt, er jeg ved at indrette mig til, at forlade arbejdsmarkedet i morgen!
Jeg ved ikke om det helt er gået op for mig hvad det indebærer?
Jeg glæder mig ikke vildt til at forlade arbejdsmarkedet, men er
på den anden side heller ikke ked af det, så ..........
Jeg har ferie året ud, så det går nok først rigtigt op for mig, når "de andre" skal
på job 4/1 16?
 
Noget af det første jeg skal i gang med, er at indrette "min hule"
Husbond har lavet dette arbejdsbord til mig, hvor jeg kan side/stå med mine syslerier.
Ikea blev besøgt i mandags, og en del småting, som skal bruges til indretningen, kom med mig hjem.
Vi havde dobbelt sovesofa, som jeg fik i overskud i min hule, med til datteren som kan bruge den
i deres gæsteværelse.
Så kan jeg jo sove på den hvis jeg skal overnatte hos dem.
Den brune sweater (på de tykke pinde, opskrift Maries Ideer) til datteren, kom også med.
Den var ikke blevet helt tør, men passede på en prik, og blev lagt til den sidste tørring
på køkkengulvet.
Calvin indrettede sig straks på den, for den var jo så dejlig blød. Han vil nok indrette sig på datterens
skød, når hun tager sweateren på.
 
Jeg var ved at miste min strikkeiver, så det måtte jeg indrette mig efter, for det går jo ikke, at jeg
ikke har den lyst, nu hvor jeg får meget tid.
Den indretning var nu ikke svær, for jeg startede op på Høstjakke (opskrift fra Maries Ideer), så
nu er iveren kommet igen
Garnet har længe ventet på lageret, og opskriften spøgt i mit hoved.
Gadebilled af AD er sat på standby, for strømper er der også kommet bestilling på.
 
Om et øjeblik vil jeg indrette mig i sofahjørnet, med høstjakke, kaffe, klejner og TV (se DK´s piger spille
håndbold)
og så vil jeg mentalt indrette mig på, at i morgen er sidste dag på jobbet!!!!


fredag den 4. december 2015

Jeg afvikler ferie, .........

og det er jo en prøve på hvordan, tilværelsen kan blive.
Jeg har jo valgt, at forlade arbejdsmarkedet med årets udgang, så .......
Underlig tanke er det, og ved ikke rigtigt om jeg glæder mig, eller om jeg frygter, at jeg måske kommer til at fortryde det?
 
Jeg glæder mig i hvert fald til, at indrette "mit" rum.
Vi har nemlig planer.
Et værelse som har været brugt til legerum for børnebørn/
 til opbevaring (læs: rod)/ekstra gæsteværelse.
Husbond er gået i gang med at "bygge" et arbejdsbord til mig, og så skal jeg
have ryddet op, sorteret og smidt væk og ikke mindst indrette min hule!
 
Nu er fejlen rettet på min udgave af "Gadebilledet", en del optrevling, træls, men godt at få
rettet fejlen, for den kunne jeg ikke leve med!
Jeg strikker også på "TYKKE" pinde (10 og 12) det er hårdt, men datteren så en sweater i Maries Ideer, og noget mega gammelt garn var på lager så.........
Pude i tunesisk hækling, og topdown + bolero til mig selv er igangværende, så jeg har da nok
at foretage mig!
 
GORM strøg forbi, 
og væltede vores drivhus

og næsten 3 træer hos naboen.
 
December er jo i gang, så i går blev der bagt lidt småkager, og pyntet denne opsats,
som husbond har drejet.
planen er at juleposten skal ligge på nederrste tallerken.
Udendørs er der også lavet lidt dekoration

Måske bliver bloggen ikke så forsømt i fremtiden, det kan jo være, at jeg kommer til at lave flere indlæg hver dag????
Jeg får jo meget bedre tid, tror jeg.
Hvis i har lyst, kan i også følge "Irisvej" på INSTAGRAM"




 
 
  
 
 



onsdag den 25. november 2015

Feriedage .........

ØV, ØV, ØV!!!!!!
OPTREVLING!
Har ikke set det før nu,  hvor jeg ser den på billedet.
Så træls.
Ja, det er så hvad feriedage bl.a. skal bruges på, spørg lige om jeg er ærgerlig?


torsdag den 12. november 2015

Et lille pip, bloggen er her endnu........

og det fortsætter den med at være, basta!
Så her kommer lidt status.

Når man ser på billeder på i sidste indlæg, var der sommer, nu har vi efterår!
 
Der var også et billed af strik, nemlig "Gadebillede" af AD, den strikkes der stadig på
er dog nået en smule længere end billedet.
Den lange cardigan til Regitse er færdig og afleveret.
 
Jeg strikker også på en topdown bluse til mig selv, efter eget design.
Har også fået lidt gang i den tunesiske hækling igen.
Sweater på pind 10 og 12 venter i kulissen, men den er en hemmelighed, det er jo snart jul.
 
Ferie har der også været
 
Husbond inviterede hele fam. til Malta i okt.
Bemærk Marie i 1.række, hun har den lange cardigan på, som jeg har strikket til hende.
God tur havde vi
Der blev nydt samvær, og det gode vejr 25-3o gr.
De unge og børnene badede i Middelhavet på 10 meter vand. Jeg var en "kryster" og turde ikke hoppe i, det har jeg fortrudt!
 
Sygdom har der også været. Jeg kom hjem fra ferien med forkølelse, som har udviklet sig til
bihulebetændelse, som blev behandlet med penicilin, men, men den spøger stadig, øv, øv
PC blev også syg (2 dage før ferie), og er nu begravet, også øv!
 
Forude venter, at jeg har valgt, at stoppe på arbejdsmarkedet pr. 31/12, så en hel ny
tilværelse bliver det!
 
Forhåbentligt varer det ikke så længe inden der igen kommer indlæg her på bloggen. 

torsdag den 24. september 2015

Gang i mange ting...........

bare ikke lige i bloggen, men den skal ikke lukkes, basta!!
Så her kommer en lille opdatering.
Har haft besøg af et par strikkeveninder, vejret artede sig super, så selvom vi var kommet
ind i september kunne strikkepindene røres udendørs.

Jeg er i gang med "Gadebilled" fra AD´s nye bog "Vævestrik med japans islet", strikkes i
supersoft.


 
Miniferie i sommerhuset i Fjellerup er det også blevet til, og
Og sikke da mange ting de havde derude på landet, og så til billig penge.
En del ting kom i min kurv

bl.a. disse bånd, som måske skal syes i mit færdige strik.

Garn til "Strikket pigejakke i smuk midnatsblå" fra Familie Journalen for flere år siden.
Garnet er "Viking Sport", også købt på Gartnergården.
Har tidligere strikket den model til Marie, og nu altså til Regitse.

Husflid er både husbond og jeg startet på.
Husbond forsøger sig udi trædrejning, og det var meningen at jeg bare ville hygge med
mit strik, men, men......
Der var undervisning i brugen af Aluminiums tape, og det måtte jeg jo lige prøve.
Jeg blev lidt bidt af det, og har planer om fremstilling af flere ting af den teknik!
 
Jeg kom for et stykke tid siden til at købe, dette garn via FB, og i dag er strikkeprøve lavet,
synes nemlig ikke at uldgarn er så rart, at strikke af når der er varmt!
Og varmt håber vi det er på Malta, når hele familien drager dertil, om et godt stykke tid, men nu er strikkeprøven lavet, opskriften fundet frem, så nu kan jeg roligt strikke videre på
den lange cardigan til Regitse.
 
Jobbet skal jo også passes, har næsten ikke tid til det med alle de planer, som kører
rundt i mit hoved.
Jeg skal til møde på jobbet i aften, men håber ikke det rækker ud, for jeg skal også nå et
par pinde inden sengetid.
 
 
 
 
 
 

fredag den 4. september 2015

Ærgelse, men fin service hos Garn Garagen ......

Jeg var ved at miste strikkelysten, og afslapningen ved at strikke
Jeg havde købt opskrift og garn til Morgenmist in Sagano hos www.garngaragen.dk
Desværre viste der sig allerede ved opstart fejl i opskriften.
Garn Garagen blev kontaktet, og aftalen blev, at jeg skulle teste opskriften, fin aftale syntes jeg, men jeg strikkede alligevel imod en mur.
Jeg var vild med den opskrift, men måtte smide håndklædet i ringen, strikkelysten forsvandt, for opskriften havde så mange fejl, men jeg fortsatte af pligt, nu havde jeg jo lovet Lotte, at teste den opskrift!
Havde mit strik med i strikkecafé, andre øjne kiggede også på strikkeopskriften, og det var ikke bare mine evner som ikke rakte!

 
www.garngaragen.dk  blev kontaktet, og  Lotte blev ked af at høre om mine strikkeproblemer.
Opskriften er nu fjernet af sortimentet, og Lotte vil vist selv prøve, at strikke den.
 
Som tak for min ulejlighed, sendte Lotte mig AD´s bog "Vævestrik med japansk vævestrik" og et strikkekit til pulsvarmere.
Det var en fin service synes jeg, så nu tror jeg at min strikkelyst vender tilbage, tak til Lotte hos www.garngaragen.dk

Har allerede kigget i bogen, og overvejer, om en gang optrevling af det mislykkede projekt, ikke skal forvandles til "Gadebilledet", jeg tror det!!!!
 
Fødselsdage har vi fejret i vores lille familie i den forgangne uge
Jeg fik disse fine blomster, og samme slags buket fik datteren til sin fødselsdag

I går forærede vi Marie FDF uniformsskjorte, den faldt bestemt i god jord!
 
Vi fejrer 3-dobbelt fødselsdag for den øvrige familie om et par dage.
 
Skal da lige fortælle, at jeg fik foræret bogen "Mere feminin strik", den stod allerede på min reol, er nu byttet til AD`s bog "Blomsterstrik"
 


onsdag den 26. august 2015

Ny sæson ........

Vi er startet op i strikkecaféen i Tørring igen her efter sommerferien, dejligt!
Der var dog stadig nogen som holdt ferie.
Og i næste uge starter strikkecaféen i Nørre Snede op igen.

Jeg mangler ikke strikketøj.
Jeg strikker på Morgenmist in Sagano, og det er et tålmodighedsprojekt, for der er rigtig mange dele, men spændende bliver det, for jeg har forelsket mig i billedet af trøjen, så nu må vi se om forelskelsen holder.
Et par andre eller 4 projekter venter i kulissen!!!

Min ryg og mine skuldre driller for tiden, men det bliver hverken værre eller bedre af at strikke, så jeg strikker lystigt videre (kan slet ikke undvære mine strikkepinde)
Fys. måtte besøges igen i dag, og om ikke længe starter rygholdet hos fys. op igen efter sommerpausen, og der er vist ikke tvivl om, at jeg trænger til den rygtræning!!!
 

søndag den 16. august 2015

ØV for langt ærme .........

ja, hvad gør mormor så
Først sætter hun en tynd rundpind i, der hvor ribben skal starte, den måtte også godt være lidt smallere, altså ribben.

Så tog hun en dyb indånding (havde sikret mig, at jeg havde garn nok til at kunne strikke nyt ærme).
Så fattede hun saksen, og klippede ca. 1 cm under rundpinden, trævlede op, op til rundpinden.
Så var der klar til at strikke ny rib, tog lidt masker ind på første pind, så rib blev smallere.
 

VUPTI, nu mangler kun genmontering af det nederste af ærmerne.
Dejligt at der ikke skulle strikkes helt nye ærmer. Nu tror jeg bestemt at den kommer til at passe!!!
 
Så når monteringen er overstået, kan jeg sidde udenfor i det dejlige vejr og nyde min søndag med cape til MORGENMIST, der skal strikkes rigtig mange dele, som så skal samles til sidst, spændende!
 

Der er ikke blevet strikket så meget de sidste par dage, for jeg afhentede disse 2 krudtugler på busstationen i Silkeborg.
Det var planen, at de for første gang alene, skulle tage den X-bus, som ellers plejer at afgå næsten lige uden for deres hoveddør og direkte til Nørre Snede, men ak og ve..........
Den busrute er blevet nedlagt her i sommerferien, og børnene glædede sig sådan til selv, at skulle rejse med bus til mormor og morfar!!!!
De skulle pludselig skifte i Silkeborg, det syntes vi voksne nu ikke de skulle første gang, så jeg havde nøjagtig 32 min. til at køre ca 3o km og få parkeret og komme ind på busstationen........
Godt siger jeg bare, at der ikke var fotovogne, (kun en irriterende mejetærsker).
 Parkering på ulovlig p-plads, men heldigvis ingen p-vagter.
Men heller ingen X-bus nr. 952, puha jeg fik sved på panden, men bussen var 15 min forsinket.
Stolte af, at de selv kunne rejse var børnene (og deres forældre + bedsteforældre)!
 

 
Apropos bedsteforældre, så samler morfar/farfar (som runder et skarpt hjørne hen på efteråret)
hele "koret" af børn, svigerbørn og børnebørn, og så tager vi alle en uge til Malta.
Spørg lige om vi glæder os?
 


søndag den 9. august 2015

Langsomt, men forhåbentligt sikkert ........

Det skrider da fremad, med MORGENMIST inSAGANO,omend langsomt!
Det er mønsteret, som godt nok bliver så fint, som det tager en krig at strikke!!!!!
1. forstykke er næsten færdigt, der mangler en hæklet forkant

 

 
Var lidt bange for, at der ville blive problemer med ombukningskanten, så den blev syet op i går medens jeg nød solen og et fodbad.
Det kom til at se ok ud, så jeg kunne godt fortsætte med det 2. forstykke, men ville lige være sikker inden jeg strikkede videre.
 
Hele projektet består af en inderbluse og en cape, som så til sidst skal hækles sammen, så spændende!!!!
 
 
Et flot syn i min have i disse dage er min Violfrøstjerne.
 
God sødag til jer som kigger med. Jeg får ikke strikket meget i dag, for der venter en fødselsdagsfest forude.