torsdag den 27. august 2009

VELFÆRDSSAMFUND ??????????

Ja, jeg spørger bare. Jeg var på rycenter den 24. aug. og fik at vide, at mine problemer med iskias-nerven skulle trænes væk. Dejligt, dejligt at det ikke var mere alvorligt, men, men jeg kan først komme til at tale med læge, som skal visitere mig til træning 16. dec. , "Glædelig jul", siger jeg bare, og træning kan begynde 6. jan 2010!!!!!! Godt at min iskias-nerve er i god bedring, ved hjælp af fys, akupunktur. Resultat af røntgen viser at der ikke er sket forværring de sidste mange år, så det er godt. Nu har jeg fået øvelser hos min fys, og skal starte på rygtrængs-hold 8.sept. hos min sædvanlige fys. Det andet kan jeg ikke vente på!!!!!!!!


Strikkefronten: Barselsgave er færdig og venter kun på at drengen skal fødes midt i september.
Trøje til Marie skrider også fremad, og om 10 min. skal jeg på
pædagog-job, for at se om iskiasnerven, vil være med til det. Jeg tror det, for det går som sagt godt fremad, og mit humør er dermed steget adskillige grader.

fredag den 21. august 2009

DEN ER BARE SÅ KLAR TIL FULDT FLOR .....

altså min syriske rose.
Det er jeg også. De sidste dage har været noget bedre mht iskiasnerven, ingen sammenligning med i sidste uge, så det er bare dejligt. Jeg har også kunne trappe lidt ned i det smertestillende/muskelafslappende (jeg bryder mig altså ikke om at spise medicin), men det var/er en nødvendighed.
I dag har jeg været til røntgen af mine lændehvirvler, og tænk på vej hjem fra hospitalet ringede rygcenteret og spurgte om jeg ville have en afbudstid allerede på mandag, om jeg ville? Jeg havde jo en tid om 3 uger og havde ringet og spurgt om de ville tænke på mig, hvis de fik afbud før, så jeg blev bare så glad. Nu sker der da noget, og jeg vil/skal altså op for fuld skrue igen, og gerne hurtigt!!
Så derfor er jeg mindst lige så klar som den syriske rose, som står på spring.
Om et par timer henter vi et af hushonds familiemedlemmer, som bor i USA. Hun har besøgt andet famlie her i DK i denne uge, og nu skal hun så besøge os fra fredag til mandag, hvor hun rejser videre til familie i København. I dag skal vi snakke igennem!!!!, I morgen skal der shoppes, og såfremt vejret tillader vil vi medbringe eftermiddagskaffe og køre en tur til Skanderborg og omegn (der er hun nemlig barnefødt). Og i morgen aften har vi bestilt bord på Tulstrup Kro, for der spiser man bare så godt, og kroen ligger i de skønneste omgivelser, og betjeningen er i top. Søndag skal vi på besøg til frokost hos noget af husbonds familie, som vores gæst også gerne vil besøge, det vil vi nu også, men kunne jo gøre det en anden dag. Mandag skal jeg så til rygcenteret om formiddagen og vi skal tage afsked med vores gæst om eftermiddagen.
Ih, jeg glæder mig altså til at få besøg af hende, vi går så godt i spænd, bare lidt ærgeligt at hendes mand ikke så sig i stand til at tage med til DK. Nå, jeg forstår ham nu godt, han er en ældre mand og det er en lang flyvetur. Måske, nej ikke måske, men når jeg er "fif for figth", kan vi besøge dem enten på De vestindiske øer eller i Vermont. Vi har altid en invitation stående.
På strikkefronten er der færdiggjort, trøje, hue og små futter til brug for barselsgave i midten af september. Billeder følger når det er blevet tørt. Jeg strikker også på en trøje i patentstrik til Marie, og i går kom jeg til at købe garn til en sweater til Regitse. Billeder og status kommer senere.

mandag den 10. august 2009

Han tænkte på mig!

Det er stadig meget træls med den iskias-nerve, øv, øv, øv,jeg gider det altså ikke mere. Har haft kontakt til lægen i dag, fået ordineret flere smertestillende, så det er noget af en coktail jeg får hver dag, uden synderlig effekt. Dog er der kun at spørge, hvordan ville det være hvis jeg ikke fik de piller? Har også været til fys i dag og fået akupunktur, der er noget med de nåle, jeg må tro på det. Lægen talte om at sende mig til et rygcenter på sygehuset, det er jeg bestemt parat til og fys tror også det er næste skridt! Jeg har efter fys ikke lavet stort set andet end sidde på en stol, og glæder mig allerede til at komme i seng. Det er nemlig så at sige umuligt at stå eller gå.

Mødte en tidligere forretningsforbindelse, da jeg var i Brugsen, han har også haft problemer med iskias, han synes det hjalp med pebermynte-dråber på benet, så det blev varmet op, så det anbefalede han. Jeg takkede for rådet, og vi skiltes, men et kvarter efter at jeg var kommet hjem, stod han uden for min dør, med pebermynte-dråber til mig. DET VAR DA RØRENDE!
Her på matriklen er der gang i renovering af værelse, værelset hvor jeg opbevarer mit garn, så jeg ser hen til at husbond bliver færdig så jeg kan få mit garn sorteret, og lagt på plads så jeg har overblig over mit lager. Nu vil jeg se TV og sidde med lidt strikketøj og så vil jeg tidligt i seng.

fredag den 7. august 2009

LIDT OPSUMMERING .........................











ja, jeg er her altså endnu, og glæden ved strikketøjet har jeg da også bevaret!!
Men jeg døjer i den grad med min ISKIAS nerve, så min daglig dag har været/er ændret en del i denne tid. Jeg har gået til kiropaktor en del gange (det hjalp ikke), lægen kontaktet fik smertestillende piller og henvisning til fys, der var så en bedring at spore, men så holdt fys ferie, og da det nu gik fremad turde vi godt bestille en ferie til KORFU, for både husbond og jeg trængte i den grad til at komme ned i tempo. Det var da en god ferie og en dejlig ø, godt hotel, godt vejr, men jeg kunne altså ikke gå for den forbandede ISKIAS , så efter et par dage på en solvogn ved havet, som kun lå 20 m fra hotellet, lejede vi altså en bil, og kørte øen rundt og spørg lige om vi så mange oliventræer? Der var nu også noget rigtig flot natur og gode udsigtspunkter, men min begrænsning ved ikke at kunne gå, gjorde det til en anderledes ferie end dem vi plejer at foretage. Husbond var utrolig tålmodig!
Dagen efter hjemkomst blev lægen igen kontaktet, nye pille ordineret (som ikke hjalp), fys havde jeg også tid hos denne dag, (det har heller ikke hjulpet) Job er genoptaget (for hvad betyder det med smerter i en ISKIAS nerve?), MEGET
skal jeg hilse at sige, for når man har så ondt HELE tiden, så kan man ikke koncentrere sig, og mister lysten til mange ting.
Derfor har jeg heller ikke strikket ret meget, den lille babytrøje med hue er tiltænkt en lille dreng som har meldt sin ankomst i midten af september. Den har været næsten færdig, men har været trævlet op, nu mangler den kun montering og huen er påbegyndt.
Lidt mere om ISKIAS, efter aftale med fys, konsulterede jeg lægen i går, og fik en anden slags piller, som jeg nu håber hjælper mig ..............
Mit valgsprog har altid været: "JEG KAN DET JEG VIL", men har altså måttet erkende, at sådan er det ikke hele tiden, og det passer bestemt ikke til mit temperament. JEG ORKER F..... ikke at blive ved med at have ondt, for jeg har så meget jeg gerne vil og så meget at glæde mig over og glæde mig til! Det fortæller jeg lige om på et senere tidspunkt.....
Nå, men i dag har jeg altså orket at få lavet et indlæg, jeg har de sidste mange uger kun været inde og kigge på andre blogs. Sengetøjet er i vaskemaskinen, nyt venter på at blive lagt på, det vil jeg gøre om et øjeblik. Jeg har gået ca. 100 meter her til morgen og det gik nogenlunde, så måske er der fremgang?