onsdag den 22. oktober 2014

Efterårssysler .........

er bl.a. at samle forråd og forberede sig på den kommende vinter, det gør dyrene jo også! (nu må vi se om der kommer normal  vinter, vejret arter sig jo mærkeligt!)

Et stort projekt her på matriklen er at få de store træer (alt for store) fældet. Hold op det giver lys, men et mega arbejde husbond har gang i!!!  Træet kommer sønnen tilgode til brændeovnen, og lidt til juledek. har jeg lagt til side. Og noget vi så på TV fra "Fru Pedersens Have", har hushond planer om at fremstille til brug for mine dekorative planer (mere om det senere).

 Æbletræet hos datteren, bar så mange æbler, at kasser blev fyldt, og da det er en slags som nemt kan gemmes er det jo godt forråd. Både store, som små hyggede sig med at samleforråd, Marie synes bestemt det var spændende at bestige den høje stige.
Halow ween græskar måtte der også til, så mere hygge med fællesskabet om denne fremstilling.

Strikketøjet kommer frem i ledige stunder. Schyss..... julegaver!
Vanter strikket og filtet, og en hue af det resterende garn strikkes der på,  den skal også filtes. (Håber der er garn nok, ellers må jeg afsted efter ny forsyning)

På fredag står den på messe i Fredericia sammen med de vanlige følgesvende, jeg glæder mig!

Ses vi?     
Hvis du møder mig så giv mig et prik på skulderen, jeg synes nemlig det er så hyggeligt, at møde andre fra blog-land!

torsdag den 16. oktober 2014

Strikkeprøver, 30gr/40gr???........

 
Jeg "leger" for tiden med at forvandle rester fra lageret, og lidt nyt indkøbt garn til lune filtede vanter.
Det er noget af et projekt, men samtidig hyggeligt.
2 par er det blevet til indtil nu.
Det ene par er fremsendt til datteren, som blev en glad modtager.
Det par på billedet er strikket med og uden udtagning efter rib. Måske skal der forsøges, at sy den ene vante smallere  ved hjælp af symaskinen.
Bog er lånt på biblioteket, den støtter jeg mig til, men ellers strikker jeg og skriver samtidig ned, hvad jeg gør - så måske det ender som en opskrift - endda strikket i magic-loop?
Et par hænder er tegnet af, så jeg har da lidt, at måle efter.

Den største udfordring er jo turen i vaskemaskinen, for der sker godt nok en forvandling, når vanten har været en i maskinen.

Dagen i dag skal dog bruges til at fremstille gammeldags suppe, så der kan komme forråd i fryseren, men mon ikke der også blive legetid med vanterne, som er tænkt som julegaver.

søndag den 12. oktober 2014

Filtede vanter, opskrifter ..........

Jeg har måttet tage sagen i egen hånd.

Jeg kan simpelthen ikke finde en opskrift ok opskrift på filtede vanter. Har søgt på nettet lånt bog på biblioteket. Garnet til opskrifterne i bogen kan ikke købes længere.

Først prøvede jeg med rester fra lageret af Supersoft.


BEMÆRK: Har overgivet mig, strikker magic loop

Vanten FØR filtning i vaskemaskine
Vanterne EFTER filtning
 
Resultatet er ikke helt tilfredsstillende, men kan dog vist bruges.
 
Så noget måtte ske, så jeg måtte ud at købe Drops Alpacca og Drops Deligth garn (man skulle jo nødig gå ned på garn i week-enden.)
 
Eftermiddagen i går blev brugt, på ynglingspladsen, i stuen med rester af alpacca fra lageret, rundpind, samt papir og blyant!
 
Jeg kan vel lave min helt egen opskrift på vanter strikket i magic loop, som kan filtes, tænkte jeg!
 
Her er resultatet!
Tilfredsstillende tror jeg.
 
Nu skal der eksperimenteres og justeres, for der skal bestemt strikkes flere vanter!
 
Haven blev et træ fattigere den anden dag, dejligt!  Det skulle have være fældet for flere år siden, men nu skete det altså!  5 mega høje træer venter også på at blive lagt ned.  Det må give en masse mere lys i haven.

Har tænkt, at dagen i dag skal bruges på oprydning på "rodeværelse", (det trænger så meget), har faktisk mere lyst til strik af vanter.  Nå, begge dele kan det vel blive til.

 

tirsdag den 7. oktober 2014

Tommelfinger vanter .......

Her står den på forsøg med filtede vanter, og JEG MANGLER EN GOD OPSKRIFT TIL FILTEDE VANTER TIL BØRN!!!

Nu til sagens kerne, jeg så 2 par filtede vanter, som svigerdatteren havde købt af kollega´s svigermor, sådan nogle kan jeg da også strikke tænkte jeg, men kan jeg også strikke tænkte jeg, men kan ikke finde en god opskrift i børnestørrelse!
Starten gik i aftes efter en opskrift jeg trods alt havde fundet, men ak og ve, da jeg nåede til tommelen, ja da forstod jeg simpelthen ikke opskriften!
Så da jeg skulle sove i aftes kørte opskriften i hovedet, kunne slet ikke se for mig hvad opskriften mente, men hjemkommet fra job i dag, kom opskriften og vanten frem, og i ro og mag, strikkede jeg nøjagtig som opskriften foreskrev.


Vupti, der blev sørme et hul til tommelen, da den der afmærkningstråd blev fjernet, så nu tror jeg der kommer en fin tommeltot på vanten.
Det ser lidt vild ud, at den store vante kan blive en str. 8 år efter en tur i maskinen, men vi får se

søndag den 5. oktober 2014

Magic lopp lykkedes, men ......

 Instruktionsvideo i gang, masker slået op og så i gang, med den nye teknik
Det kom der dette resultat ud af
 
nr. 2 strømpe strikkes selvfølgelig også med magic loop (strømperne skal jo helst blive ens), og et par børnestrømper i magic loop, som jeg tidligere har forsøgt mig med, skal også strikkes færdige, men
jeg tror nu ikke det bliver på den måde, at jeg strikker strømper på fremover, jeg har det godt med de 5 strømpepinde, så hvorfor droppe den teknik, så dem vender jeg vist tilbage til!
 
 

fredag den 3. oktober 2014

Travlhed og eksperimenter ........

Det går (for) stærkt her på matriklen lige nu. Som nævnt i tidligere indlæg er der meget på programmet lige nu. Jeg ved godt, at jeg ikke skal stresse op over det, men gør det nu alligevel.
Jeg kender mig selv godt nok (mener jeg da), og er klar over, at jeg ikke skal køre mig selv op, når der er meget jeg skal/vil nå. Det er altså min svage side, at jeg kører op i stress-feltet! Det er vist min natur, men jeg arbejder på sagen...........
Sidste week-end stod den på den årlige udflugt med jobbet. Vi var i Rudbøl for at se SORT SOL, desværre så vi kun, at stærene samlede sig for natten, vi så dem ikke lette i de store formationer. Det var lidt ærgeligt, men en flot solnedgang nød vi.
 I går var vi til bedsteforældre hos Hans i børnehaven, der blev lavet kartoffeltryk, drukket kaffe/saftevand og børnehaven blev vist frem, rigtig godt arrangement!
 
Bagefter var vi på besøg hjemme hos de  unge, og de 2 store skulle læse lektier. Godt man har fingrene, at tage i brug, når matematikken i 1.klasse skal laves
 
Der strikkes også her, bl.a. julegaverne tænkes der på!
Strømper med "ål" i skaftet (fundet på nettet) skulle lige prøves af, og bliver rigtig fin synes jeg selv.

Lang cardigan er indkommet som julegaveønske, skal klippes op, men den teknik mestre jeg ikke, så det må vist noget med at strikke frem og tilbage over mønsterpindene (jeg ved godt, at det er besværligt, men altså....)

Flere strømper (julegaver) skal strikkes, så om lidt vil jeg eksperimentere!!!
Magic loop mestre jeg ikke så godt, så I-pad skal med mig ind i stuen om lidt, og instruktionsvideo skal hjælpe mig med at få teknikken lært!

Poncho i børnestørrelse (julegave) er påbegyndt.

Så jeg keder mig ikke. I dag har jeg overstået den ugentlige rengøring, og jeg har også i dag foræret dette bomuldsgarn (fra lageret)
til en veninde, som strikker til for tidligt fødte børn på nogle af landets sygehuse. Det synes jeg er et mega godt initiativ, så da hun fortalte om det, tænkte jeg straks, at jeg måtte  da kunne bidrage med lidt garn, for hun skal jo selv købe garnet til projektet, og det løber jo hurtigt op, dertil kommer den porto hun betaler når det skal sendes til koordinatoren. Hun blev glad for donationen.

Nu må det vist være tid til at falde ned i lænestolen med instruktionsvideo til magic loop, pinde, garn og kaffe.