søndag den 24. februar 2013

Hvor frækt!!!!!

Jeg har lige været omkring mine Hortensia i haven, og dem er der heldigvis ikke klippet i, men se bare hvordan Hortensiaer er blevet "skalperet" på en stille villavej i Tørring.
Flere haver har haft besøg af personer med en skarp kniv, og alle de nye skud er skåret af. Ejerne er selvfølgelig meget utilfredse (læs: vrede!)
Det er dog utroligt, hvad man kan finde på, at stjæle, men der siges, at hvert nyt hortensiaskud kan sælges for kr. 15, der er vist nogen som ryger dem!!!!

Jeg kender en "garn/stof indkøbshaj", og det er jeg heldig med, for se lige her!
Det var noget med et overskudslager, som "indkøbshajen" havde fået lov at købe, og jeg siger jer, hun kommer ikke til at mangle garn foreløbig, hendes mand mener ikke der skal bygges til huset, det mente jeg nu ville blive en nødvendighed!  Og tænk jer det søde menneske betænkte mig med garn, så i dag har jeg haft gang i krydsnøgleapparatet, så der er vundet noget op af den brun/grå melerede.  Jeg siger i første omgang mange tak!
I går passede vi børnebørn i Viborg, og mo´far inviterede dem på MC Donald, han scorede mange point hos børnene kan i tro!
Fremover kan vi vist ikke nøjes med at sige dem fra Viborg og dem fra Risskov, for sidst flytter snart til Viborg også, så bolignøden er løst i denne omgang.
God week-end har det været, den startede godt i fredags hvor jeg var inviteret til frokost hos veninde, det var mega hyggeligt, jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal være sammen med de piger!
Dejligt med en ikke ligefrem stille week-end, men så alligevel en rolig een af slagsen, den kommende uge bliver ikke rolig, travlhed og mødeaktivitet er planlagt på jobbet, og i næste uge skal vi vist være med på sidelinien hos de unge, børn kan jo nemt gå i vejen for flyttefolk!

torsdag den 21. februar 2013

HJÆLP BOLIG SØGES!!!

Søn og svigerdatter + 2 småpiger står uden tag over hovedet fra 1. marts!
Så  lejebolig søges fra 1. marts og i nogle måneder frem, i nærheden af Århus!!
De unge har været så heldige at få huset solgt, men skal være ude om en uge. Heldigt er det, at de har fået solgt, men de har jo ikke turdet købe et andet hus, så derfor.

Skulle der være nogen som ligger inde med en viden om en lejlighed eller et sommerhus, som kan lejes midlertidigt, hører jeg gerne om det!!!!!!

En sjælden gæst har været på besøg i haven, husbond har udvist stor tålmodighed og fanget SØREN SPÆTTE  med kameraet.
Men altså lige nu håber jeg de unge finder tag over hovedet!!!

tirsdag den 19. februar 2013

Jeg trænger snart.....

til at komme ned på tyndere pinde!!  Det kommer vist også snart! Jeg har det ikke så godt med de tykke pinde (læs: mine arme).
2. ærme til husbond cardigan er startet,  så mon ikke week-end bliver slutning på cardigan.
Derefter skal der startes op på p 2 1/2 - 3, og noget med bogstaver, tal, mm til mig selv i de skønneste farver, hvis jeg kan finde ud af det uden en opskrift, jeg håber.
 Måske bliver ny masker slået op inden cardigan er færdig, jeg skal nemlig besøge en veninde på fredag, (spørg lige om jeg glæder mig?)og da vil jeg gerne have stikketøj med i tasken, og starten på det nye projekt er et stykke glat på rundpind, så det er vist lige noget som kan snakkes til!

De nye knapper er ankommet, godt nok lidt mindre end de første og mindre end opskriften foreskriver, men så må der strikkes et ekstra knaphul, for de nye i læder-look passer bedre til cardiganen synes jeg og modtageren.


lørdag den 16. februar 2013

Vidste du? ..........

at gærdej kan fryses, tages op og stilles til hævning, og man har på no time friskbagt brød!
Det vidste jeg ikke, har i hverfald aldrig tænkt på det, men da vi var på museet, og sad og spiste de lækreste fastelavnsboller, sludrede vi med ham som bagte fastelavnsboller, fik opskriften og han fortalte så, at man kan lave dejen, fryse boller, krigler, brød mm.!  Vi sad 2 hold halvgamle bedsteforældre ved bordet, og det var ikke bare mig som ikke vidste det, vi lignede alle sammen spørgsmålstegn!!!!
Den teknik skal afprøves (men nok ikke lige i dag), for det vil da være super nemt, at lave flere kringler, boller mm, løsfryse dejen, før den er hævet, for hævning skal foregå lige inden bagning, og vupti, man kan altid få friskbagt brød!!!!!

I aftes blev det ene forstykke i cardigan til husbond færdig, og når man sætter det sammen med det første ærme, giver det denne fine ragland!
Den ragland er det eneste mønster, som der er på cardigan, og jeg er mega godt tilfreds (husbond ligeså), han prøvede det indtil nu strikkede, og det ser også lovende ud!
Apropos knapper, så er der bestilt andre, jeg kunne ikke leve med dem vi havde fået købt, så ......

Forude venter en søndag, som kun lige er startet, der er ingen særlige planer, jo der er plan om, at foretage sig lige det man har lyst til - Dejligt!
En spadsertur, lidt strik, måske svinge en rengøringsklud, måske ikke?
Må du få en god søndag!



fredag den 15. februar 2013

Fortrudt .......

indkøb af knapper, det er vist det jeg har!
Knapper betyder jo som bekendt en del for mig, og jeg købte disse (i mangel af bedre), men en grå knap i læderlook havde jeg tænkt mig, nu er der surfet på nettet og fundet hvor de kan købes, så det ender det nok med!
Jeg strikke stadig på cardigan til husbond, og er nået til ærmegab, og det er der møsteret (i form af indtagninger)starter, så det bliver dejligt. Strik af forstykker og ryg samtidig og i glatstrik, er jo ikke spændende, men en nødvendighed.

Vi har haft feriebarn de sidste dag, og hygget os det har vi. På Skov Museet, blev der med stor interesse fra drengens side kigget på de gamle ting, der var også muligt for børnene at være kreative
denne fine stentrold lavede Jens! Bagefter smagte vi dejlige fastelavsboller (herom en anden gang) i museets køkken, uhm!

Diverse spil, tv kiggeri, og nogle gode samtaler blev det også til, en tur i bio blev også nået!

Jens udtrykte det sådan: "det er vist Jens´ heldige dage", det tolker vi som, at han nød sin lille ferie hos os.

onsdag den 13. februar 2013

1.2 kg papir .........

er afleveret i kommunens containeren, , det har jeg godt med, (læs: tror jeg ihvertfald nok, men der er nok noget jeg kommer til at savne, men gjort er gjort!)

Mere burde nok være smidt ud, men det skete ikke i den omgang.
Det var lidt hyggeligt at få alle de papirer (læs: opskrifter) kigget igennem, og hold da op, min ønskeliste voksede til uanede størrelse!
Rigtig mange af opskrifterne, gjorde jeg op med mig selv,  aldrig ville blive brugt, Drops opskrifter behøver heller ikke fylde op, de kan jo findes på PC. Der var også nogle old gamle opskrifter, men dem kunne jeg ikke nænne at kassere.baby opskrifterne kom lidt i baggrunden, mine børnebørn er jo ikke babyer mere, men opskrifterne kan stadig findes, hvis de skal bruges.
På jobbet har jeg jo ikke problemer med arkivering, så nu vil jeg også have system i arkivering af opskrifterne til min passion for strik og lidt hækling!
Hold op nogle hyggelige timer det var i går, i dag kommer Jens på ferie og det  håber jeg også  bliver hyggeligt.

tirsdag den 12. februar 2013

Opskrifter, det er for længe siden ......

at jeg har gjort alvor af, at rydde op i mine stakke af løse opskrifter, hæfter og bøger, det skal der gøres noget ved.
Jeg kan ikke lade være med at gemme opskrifter og hæfter når jeg støder på det!! Jeg har et vist system, på PC kører det, det har det i papirform også gjort, men alt det løse, er i alt for lang tid blevet stakket.
Det lader sig jo ikke gøre, at strikke og hækle det hele, desværre!
Så, nu har jeg hentet en stak frem (jeg har flere stakke på reolen), så må vi se om der er noget, som kan smides ud (læs: jeg tror ikke jeg nænner, at kassere ret  meget, for jeg kunne jo få brug for lige netop den/de opskrifter.)

Men jeg kan da sortere, og prøve at få et overblik, måske bliver det lidt farligt, for måske dukker der noget op, som absolut må prøves af. Ja, intensionerne er gode nok, men??

Hvordan har du det med dine opskrifter og dit opbevaringssystem?

Når foråret ikke kommer til mig ......

må jeg jo hitte på noget for at mærke et strejf af forår, så disse løg lokker jeg i blomst indendørs.
Nå, det er vel også for tidligt at regne med forår, vi befinder os jo i vinterferie ugen, og jeg har lidt feriedage som startede i dag da jeg fik fri, så der er dømt nydning!!!!
Ældste barnebarn Jens på 7 år kommer på ferie her et par dage, og vi har planer om at besøge Skovmuseet i Hampen, hvor der er aktiviteter for børn, en tur i bio er også planlagt, og ludospil og højtlæsning er også planlagt, så det bliver hyggeligt.

Om lidt skal husbond prøve cardiganen som jeg har gang i . Måske skal får jeg også købt knapper til cadiganen i min lille ferie.

I hovedet tumler min helt personlige "kvindeting", garnet er vundet og der er startet på strikkeprøve, og så skal der jo ganges og divideres lidt, men jeg må vist hellere holde focus på det kedsommelige glatstrikning, inden jeg for alvor kaster mig over den der kvindeting.





søndag den 10. februar 2013

Krebsemasker - citronfromage m/fyld

i bunden af svedsker, knuste makroner, samt et stænk portvin, og så kan den ovenikøbet fryses, jo jo den gæve kvinde kan så mange ting, og øser gerne ud af sin viden, det er jeg glad for, derfor kalder jeg hende for min mentor!!!!
Og hun kan mere, se lige hvad hun har lavet til mig, som jeg forærede Vigga den anden dag, da hun havde fødselsdag. Spørg lige om Vigga og hendes forældre blev glade, fordi min mentor havde leget lidt med sin symaskine (de ting kan jeg kun til husbehov)?  forældrene roste min mentor til skyerne og Vigga blev glad for Barbapapaerne.

Jeg kan strikke og lave krebsemasker til husbehov, ha, ha!!!

Lige nu strikkes der på cardigan til husbond, og om lidt skal der vindes lidt mere garn, så jeg ikke går tør i  aften medens jeg ser Borgen. Når jeg nu skal i gang med at vinde garn, vil jeg også lige vinde noget garn til et projekt, som tumler rundt i hovedet på mig, ingen opskrift har jeg, kun et billed inde i hovedet, og billedet derinde vil jeg også ændre sig, jeg tænker på hulkrus i stedet tror jeg?  Men først skal garnet vindes og strikkeprøve laves, og husbond kan vist godt snart bruge den cardigan, det er jo koldt derude!

lørdag den 9. februar 2013

Raglandindtagninger ........

Jeg troede jeg ville komme til at ligne damen her (jeg ligner hende vist nok en gang i mellem), det synes min mentor vist også, for hun sendte billedet til mig, men det var ikke så vanskeligt med de indtagninger, som jeg havde forestillet mig!
Jeg har strikket det første ærme at husbonds cardigan, for et ærme var da til at overse, hvis jeg ikke kunne finde ud af de raglandindtagninger.
Raglandindtagningerne danner en slags mønster (rib), og det bliver det eneste spræl på den cardigan, og så måske nogle fine knapper når den tid kommer!





,
Billledet viser raglandindtagningerne på toppen af ærmet, jeg er godt tilfreds, og i aften startes op på bullen. Jeg vil strikke for-/bagstykke samtidig op til de raglandindtagninger som selvfølgelig også skal være på bullen.
Så det er rent TV strik og det er ok, for jeg skal jo se MATADOR, en serie som jeg aldrig bliver træt af.

fredag den 8. februar 2013

Depoterne fyldt op .......

i dag har vi været over den dansk/tyske grænse for proviantering. Det er bestemt ikke ofte vi foretager en sådan indkøbstur, vi har regnet tilbage, og det er vist 9 år siden, at vi gjorde det sidst.
En velvalgt dag til dette gøremål var det, for da vi startede på vore indkøb var der næsten ingen mennesker, vejret og trafikken var også med os, og nu er depoterne så fyldt op her på matrikkelen, og vi kan få et glas rødvin i ny og næ, til vores aftensmad, det siges jo at være så sundt med eet enkelt glas indimellem.

Strikketid blev det også til i bilen, jeg er nemlig startet på ærmet til den cardigan, som husbond har bestilt. Da vi kom hjem havde posten afleveret denne kuvert indeholdende en lang lace rundpind, som jeg havde bestilt hos Impaz (som altid mega hurtige med leveringen). Rundpinden skal jeg bruge fordi, jeg vil strikke ryg- og forstykker frem og tilbage op til raglandindtagningerne (i ved det der med at spare på monteringsarbejdet). I aften starter jeg på raglandindtagningerne på første ærme, de er vist lidt specielle gad vide om jeg kan finde ud af dem????

I aftes, da vi fejrede Vigga´s fødselsdag på Rasmus Klump restauranten i Storcenter Nord i Århus (se forrige indlæg), blev MINI ELLA overdraget til sin ejermand eller ejerpige skal jeg måske sige. Regitse flyttede ind i den lige med det samme!!!
Den er jo strikket uden opskrift, men med den ELLA jeg har strikket til mig selv.
2 nr. ned i pinde = pind 5
opslåede maske antal = 54
Udtagningerne foretaget med samme antal og afstand, som på den originale ELLA, håndledshuller har jeg målt mig frem til, længden ligeså, strikket i vores garn, og vupti en MINI ELLA, som passer en spinkel pige på knap 6 år.

Så nu står den altså på raglanindtagninger på cardigan til husbond, kaffe og en hj,bagt fastelavnsbolle (som afslutning på en hyggelig dag) og DR 1 på TV, hvor der sendes Danmarksindsamlingen!
Har du husket at støtte indsamlingen?


torsdag den 7. februar 2013

RASMUS KLUMP PANDEKAGER .......

er hvad vi har spist i dag, vi var inviteretet til aftensmad på Rasmus Klump restaturant
Vi skulle fejre at yngste barnebarn blev 3 år i dag
Her ses fødselaren med en af de gaver vi havde med, det var Barbapapa figurer, som hun er vild med og hun blev, som det ses på billedet, så glad for gaven. Mere herom senere.
Lækker menu var det bestemt
Og MINI ELLA blev også indtaget, fortsættelse følger.
Nu kalder dynerne på mig, efter først job og så fødselsdag, er jeg brugt for i dag.

mandag den 4. februar 2013

Om igen ..........

Jeg var vist for optaget at TV i aftes, opdagede en fejl i retrillerne, da jeg var ved at lukke MINI ELLA af, så der strikkes baglæns.
Vil dog lige vinde noget garn, så jeg er klar til at starte på cardigan til husbond, jeg skal jo have noget strikketøj med i caféen i morgen.

søndag den 3. februar 2013

Der er så kønt derude ........

jeg er næsten kommet i julestemning, (julen varer jo lige til påske), og menuen i dag er hentet i fryseren, nemlig rester af julekalkun med sovs. Hvor meget nemmere kan det være, sådan en søndag hvor sneen har væltet ned et par timer, og der er blevet hygget i stuen med strikketøjet, og man har været fornøjet med ikke at skulle bevæge sig ud i sneen.
I aften skal der strikkes, for MINI ELLA mangler nu kun kant forneden og ved håndledsåbninger!
Vejret i formiddag var et ganske andet, og indbød til en rask travetur ifølge med husbond, haven blev også inspiseret og inspireret af www.aslaugmork.blogspot.com gik turen lige forbi mine frøer, de så ud til at have det godt, men de venter vist på, at det bliver lunere i vejret, så vi kan tænde for pumpen og vandet kan risle ned ad stenen, og der er gang i grillen. Jeg venter også !

Svigersønnen har lige sendt SMS, de er nået godt frem til deres bestemmelsessted i det svenske, jeg er spændt på hvad børnene synes om, at få spændt brædder på fødderne, ih altså, når jeg tænker på det, så kunne jeg lige tænke mig en tur på pisten!!!

G0` SØNDAG AFTEN!






lørdag den 2. februar 2013

Som børn dog ændre sig..........

når forældrene ankommer, de er næsten ikke til at kende, lige så nemme, rolige de er når man har dem uden forældrene, lige så umulige bliver de når forældrene træder ind ad døren! Så skal der prøves grænser af!!!
Nå, sådan har det vist altid været, det er vist en del af deres udvikling, og måske deres måde, at udtrykke på, at selvom de har haft det godt, er det ikke ok, at de mennesker de stoler mest på forlader dem, selvom det kun er for en stund.
Disse kulørte ophæng til fuglekugler, havde Vigga lavet til os ivuggestuen, og hun har holdt øje med om fuglene kom. Vigga starter i børnehave  på mandag, så nu har jeg ikke børnebørn i vuggestue længere, som tiden dog går ..........

Hyggeligt har det været med et døgnstid sammen med pigerne, og dejligt er det nu, at der kun er vi to "gamle" på matrikellen, og sådan skal det være.

Har i opdaget hvor flot et vejr det er i dag, vi har gået tur, og om lidt vil jeg falde ned i stuens bedste stol, sammen med mit strikketøj, lige præcis der hvor stuen er mest fyldt med den dejligste solskin, det er altså hygge på højt plan!!!!
MINI ELLA bliver vist færdig i denne week--end!