tirsdag den 28. april 2009

Færdigmelding af GIGI



den blev god, håber den passer pigen.?Jeg har lige afsendt den med Postdanmark i dag, og venter så spændt på kommentarer fra modtagerens forældre. Det er første gang jeg "bare" har set et billed, og strikket uden opskrift.

Fakta: Strikket i str. ca. 2 år +, strikket i Mandarin fra Sandness, vægt m/knapper 167 gr..Teknik: Bærestykket er strikket i vendestrik, og så er der samlet masker op og det nederste af trøjen er strikket i FLS-mønster. Jeg er da lidt stolt af, at det er lykkedes af frembringe en trøje ud fra de idéer som jeg havde i mit hoved.
Men hvor er det altså træls, at være så træt som jeg er for tiden, halsbetændelsen skulle da ellers være væk nu. Ovenikøbet er der en talgkirtel, som er ved at være så betændt, at den måske ender som en byld, det har jeg prøvet før. Jeg sæbebader flere gange om dagen, måske kan jeg selv helbrede den. Nå, var der forresten ikke noget med, at man skulle være positiv (jeg var lige ved at glemme det). I eftermiddag har jeg haft frisør, dejligt. Nu snurrer aftensmaden på komfuret, og når vi har fortæret maden, ja så vil jeg altså op i stuen og flade ud foran tv med Fiona top, som jeg startede på i går.

lørdag den 25. april 2009

MAN SKAL IKKE VÆRE NEGATIV ........






men det er nu sommetider svært ikke at være det! Jeg havde glædet mig til kursus tirsdag/onsdag/torsdag, hvor jeg skulle lære lidt ekstra finesser i regneark, men sådan skulle det ikke være. Tirsdag kørte jeg veloplagt til Kolding og var på kursus hele dagen, vi fik at vide at vi ikke behøvede at tage kursusmaterialet med hjem, for vi skulle være i samme lokale næste dag. Det er ærgre jeg mig over nu, for om natten vågnede jeg ved ondt i halsen, om morgenen kunne jeg godt mærke, at det ikke var kursus men lægen jeg skulle til onsdag. Jeg var fuldstændig hævet på halsen, ja helt skæv i hovedet og kunne ikke synke. Det viste sig at være en ondartet halsbetændelse, jeg er nu på 4.000.000 enheder penicilin. Så efter at have opholdt mig i sengen så at sige til fredag morgen, var der en smule bedring at spore, og det går da fremad, men uha hvor er jeg altså træt!!!! Kan næsten ikke hænge sammen, og i aften er vi inviteret til husbonds kollegas 30 års fødselsdag. Jeg har fået at vide, at jeg er velkommen til bare at komme og spise med, jeg skal heller ikke tænke på at det gør noget hvis jeg slet ikke kommer (kun kører husbond afsted/henter). Så intet er afgjort her ca 6 timer før festen - vi får se. Og jeg havde endda fået nyt tøj, for en konfirmation venter om 14 dage.
Nå, ikke være negativ, HUSK det nu Fru Knudsen, men det er altså 3. gang inden for 2 mdr. at jeg må ned med nakken og have penicilin. Min nabokone sagde i aftes, at hun mente at jeg skulle til at være lidt mere egoistisk, og lade være med at være så omsorgsfuld og bekymende over for andre, men derimod være det over for Fru Knudsen. Hun siger at hun tror at mit imunforsvar er nede, fordi jeg brænder mit lys i begge ender. Det var da lidt af en svada, for sådan er jeg jo ikke lige indrettet, måske har hun ret, jeg tror jeg vil tænke over hendes ord for måske har hun ret, kroppen siger fra, det her sygdom det må høre op, JEG BLIVER NEGATIV AF DET og det vil jeg ikke være.

Nej positiv, det må være sagen, så bliver det hele jo lidt lysere. Og ih hvor er alting altså dejlig lysegrøn lige nu i naturen, se bare disse tulipaner de er lige ved at starte deres blomstring, og jeg vil altså også blomstre, bare en lille smule! Om lidt vil jeg bevæge mig ud i haven og plukke en buket af dem, og nogle af de lysegrønne grene. Ja for jeg vil have dem helt ind i stuen. Jeg må oså undersøg om der er læ på terrassen, for så vil jeg side der og strikke lidt på den her. En trøje til Regitse, som Fru Knudsen, har strikket i vendestrik og FLS mønster, helt uden opskrift. Bare selv talt, målt, udregnet mm. det er da positivt at jeg har kunnet finde ud af det, og så tror jeg tilmed, at den bliver lige så god, som jeg forestiller mig. Jeg kalder den for GIGI. Jeg mangler, at strikke ca. 4-5 cm, så har pigen en trøje til den kommende sommer.

Og der er forår i luften, og ekstra ordinært meget sol, og det er lige noget som passer mig, for jeg vil have sol, sol og varme. Se bare lige her det er da også positivt. Regitse hvinede af fryd over, at farmor havde en vandkande, så hun kunne hjælpe med at vande de krukker der endnu ikke har fået ny forsyning af sommerblomster. Men det kommer, og der kommer sikkert også mange gange hvor jeg kan side og fryde mig over pigens iver.
Om ganske få minutter, har Fru Knudsen fremtryllet kærnemælkskoldskål, og i dag kan halsen sagtens klare at der kommer kammerjunkere ned igennem, det er da positivt.
God week-end til alle jer som læser med her, nu vil jeg gå ud og fortælle husbond, som er ved at fjerne mos fra græsplænen (det synes jeg forøvrigt også er positivt, og den bliver jo så fin om ganske lidt tid), at vi skal spise.

fredag den 10. april 2009

Der er gået LILLA i den ..........






her på matriklen. Jeg ved godt at påskens farve er gul, men den lilla farve huserer kraftigt her for tiden. Jeg kunne ikke dy mig for, at hente de lilla hyasinter ind i går, de står nu og pynter herinde sammen med lidt liljer og lidt får og lam, det er jo påske.


De små får fik jeg af en tidligere kollega for et par år siden. Hun var/er et ejegodt menneske med hjertet på det rette sted. Måske netop derfor (hun har vist altid haft det med, at hun mener at hun skal være noget for ALLE, jeg tror hun kørte ned på det) En dag for nogle år siden "knækkede filmen" for hende. Det skete på jobbet, og hun tog sin afsked, havde hun ikke gjort det, havde man vist ikke set anden udvej end afskedigelse. Hun blev tilbudt hjælp, men afslog. Hun kom og forærede mig denne fine påskepynt, så når den findes frem, ja så falder mine tanker altså på hende. Det var en skam, at det gik som det gjorde både for jobbet, hende selv og alle vi andre der ikke kunne undgå, at holde af hende. Jeg har mistet kontakten med hende, vi forsøgte ellers at holde kontakten, men den ebbede ud. Jeg tror hun har store problemer stadigvæk, men hun vil ikke indse dem og drejer behændigt uden om, hvis man konfronterer hende med hendes problem. Hun lyver både for sig selv, men også for sin familie og vi andre. Det problem hun har er hun nødt til at indse før hun kan hjælpes, og hun vil ikke indse.



På strikkefronten står den jo også på lilla: Jeg forsøger at designe/strikke en trøje til Regitse. Jeg har ikke noget mønster, men har set et billed af en trøje, og forsøger nu med udgangspunkt i vendestriks-teknikken og billedet, at strikke en trøje. Lidt besværligt er det for hun kommer først på besøg i morgen, så jeg kan ikke måle undervejs. Jeg skriver ned hvad jeg laver efterhånden som arbejdet skrider frem. Spændende er det, men bestemt ikke så nemt som at strikke efter en opskrift. Men en udfordring det er det, jeg håber den bliver god.Garnet er MANDARIN (altså bomuld) det er jo snart sommer. Pindene er nr. 3. Forøvrigt noget lækkert garn at strikke i.

Mit andet strikketøj MINI til Voksne, er jo også lilla, og det får da nok lidt opmærksomhed senere på dagen. Jeg vil ellers hellere strikke på Regitses trøje, men må vist pænt vente til i morgen, så jeg kan få konstareret om den er helt hen i skoven. Er den det, er det jo ikke nogen grund til at det bare er for at trævle op, jeg strikker på den.
Vejret: ja det er jo perfekt, så om et par minutter, vil jeg gå ud og gøre terrassen klar til at blive indtaget af os. Måske skal eftermiddagskaffen nydes der. I går var vi på besøg hos vores gode venner, som camperer på Galsklint Camping, og ih hvor var det hyggeligt. Og udsigten, ja den var Lillebælt, med både der sejlede forbi i solskin. Vi hyggede os bestemt.

tirsdag den 7. april 2009

HUN GAD GODT.........

prøve mormors strik og så var det bare om at få skudt et par billeder af, medens hun stadig havde tålmodighed. Det øvrige tøj var ikke nøje afstemt efter fotoseancen, men det er også ligegyldigt for ungen inden i tøjet er dejlig.



Så her er altså beviset på, at Maries filtede jakke blev et færdigt projekt, som oven i købet kom til at passe hende (første gang jeg rigtigt prøver at filte, og den måtte da også i vaskemaskinen 2 gange).Så på trods af at jeg næsten ikke gad, kan jeg melde færdig,men jeg er også lidt stædig, og har det ikke godt med for mange halvfærdige projekter.

FIONAS Top er også færdigt projekt, men også meget mere spændende at strikke. Den passede også perfekt, og det er bestemt ikke sidste gang, at en sådan strikkes.


På ønskelisten fra Regitses side står der en trøje til sommeren. Jeg kunne godt tænke mig at stikke ELNA (Isager opskrift). Men jeg tror jeg vil udnytte at jeg har investeret i bogen Vendestrik, og så selv prøve at kombinere en trøje evt. i en bomuldsblanding og farven, ja den skal selvfølgelig være lilla. Jeg tænker mig at bærestykket skal være vendestrik, og selve kroppen skal strikkes i mønsteret fra FSL. Jo, jo planer er det godt at have, og lur mig om ikke de bliver ført ud i livet, med start måske her i påsken.


Jeg startede på ferie i aftes kl. 21.30, men vågnede ganske som vanligt, selvom vækkeuret ikke var igang. I week-end så jeg nogle fine hårspænder, som Marie havde, de var lavet i filt, og dem måtte jeg da kunne efterligne, og som sagt så gjort, så morgenen er blevet brugt på disse, som ikke har kostet spidsen af en jetjager. Nu vil jeg op at købe flere spænder, for de har det jo med at blive væk for de små piger.
Der bliver også strikket på Mini til voksne, og som det ses har jeg tilskuere. Marie ser da ret interesseret ud, mon hun skal have lært at strikke en gang med tiden, jeg håber det!
Ellers skal påsken bruges til at nyde det gode vejr, som der meldes om. Haven skal vist lige finjusteres, husbond har været igennem den een gang i år, og taget det grove, så nu er den nemmere at gå til. Der skal også bages knækbrød, og laves andre småprojekter, som jeg får lyst til.Vi får også besøg af begge de unge familier (tradition: lammekølle). Og Regitse skal passes 2. påskedag medens hendes forældre løber et motionsløb. I aften er der påske-banko, hvor jeg skal mødes med et par veninder, og en anden veninde har fødselsdag i dag, så der skal også lige købes en blomst og siges tillykke.
Så ja, alt i alt tegner det til en hyggelig påske.