søndag den 31. maj 2009

AT STÅ OP OG STRIKKE.........

det er nu ikke helt det samme, som at sidde behageligt i en stol. Min farmor lavede meget håndarbejde, især ORKIS, hun kæmpede en kamp for at lære mig det, men det havde IKKE min interesse, det har som voksen ærgret mig en del gange. Min farmor havde altid håndarbejde i hænderne, og når hun gik ud for at kalde på min bedstefar til spisetid, så var garnnøglet i lommen på forklædet og hun orkerede imens hun gik, så hun spildte ikke tiden (jeg forstår nu, at hun nok også nød at orkere). Min kiropraktor siger, at jeg godt må strikke, men jeg synes nu ikke det er nemt at stå op, så det ville have været dejligt at kunne orkere.
I disse dag, driller min iskiasnerve så meget, at jeg i onsdags måtte smide håndklædet i ringen, og opsøge min kiropraktor (som jeg ikke har været hos siden 2003). Han mente det ville være på sin plads, at tage et par røngentbilleder inden behandlingen, for der kunne jo være sket ændringer. Så jeg blev da lidt nervøs i ventetiden på fremkaldelsen, det kunne jo være noget være end det sædvanlige, slidtage (efter mange års kontorarbejde), skævhed m.m., men heldigvis var det bare det som det altid har været. Jeg har nu fået 2 behandlinger, og godt er det bestemt ikke endnu, men han har før kurreret mig, så jeg er fortrøstningsfuld. Jeg går jo morgentur hver dag, og min bagdel og mit ben har det værst om morgenen, jeg kan næsten ikke få det i gang for smerter, så i morges måtte jeg give op efter 100 m, men efter et par piller og lidt spadseretur i haven, i den skønneste pinsesol, kunne en lille morgentur gennemføres. Det er så pragtfuld med sådan en morgentur, man bliver afhængig af den, for det giver energi, klarer tankerne, og påvirker humøret i positiv retning.
Min tur rundt i haven, fik mig atter til at tænke på min farmor, da jeg så vores jordbærplanter, som de da stod og strålede i den dejlige pinsesol. Når det var sommer og min farmor havde bagt franskbrød, og jeg så fik et stykke imendens det stadig var lunt, og der kom honning på og havle friske jordbær. Ja så kan jeg huske, at jeg næsten kunne høre englene synge.
Så ja, jeg kan se, at det ikke varer længe før de første jordbær kan plukkes. Og så laves en del til syltetøj, til glæde bl.a. for min famile, et par kollegaer, de synes det er dejligt at fru Knudsen medbringer syltetøj til formiddagskaffen, for som de siger, "dit er meget bedre end det man køber", og ja så scorer jeg jo lidt billige point der.
God pinse til Jer derude i blog-land, nu vil jeg gå ned og forberede tilbehør til en dyrekølle, som husbond vil komme på weberen til aften, hvor søn og svigerdatter samt Regitse kommer, min svoger og svigerinde kommer også. Med det vejr skal vi rigtig hygge os med god mad på terrassen. Apropos Terrasse, så tror jeg også jeg vil opholde mig ca. der resten af denne dejlige pinsedag.

lørdag den 23. maj 2009

VINTER.......HVEM TÆNKER PÅ DET NU?

Det gør jeg og datteren, bare en lille smule. Vi var i Æbeltoft i går, og inde i en garn butik "BALLEBY" tror jeg at den hed. Der så vi en opskrift fra Sandness af denne fine trøje. Det kunne vi ikke stå for, og straks købte mormor jo lige garn og opskriftshæfte, så Marie og måske også Regitse kan få nye trøjer og huer til vinteren. I behøver ikke spørge om jeg glæder mig til at komme i gang, men jeg skal altså lige være færdig med de projekter jeg har gang i.

Men forår/sommer er nu dejligt, se bare her, sikke et blomsterflor!
Vi har besøgt datter og svigersøn i sommerhuset et par dage, søn og svigerdatter, kom på besøg,og sikke sommer-fornøjelser, det blev til nede ved strandkanten, og derefter hjem og så tænde op i grillen, jo det var sommer hyggeligt.
Det er det for så vidt også i dag, vinduer pudset, et par potteplanter står nu i baggangen og venter på at fru Knudsen planter dem om, og skraldespandsbeholderen er rengjort, (uha hvor sådan en da kan blive ulækker). Terrasen trænger vist også til en overhaling, og måske et par andre små projekter som er så dejligt af få gjort. Husbond opholder sig i værkstedet, han er ved at renovere en skænk i fyrtræ, som de unge kasserede for et par år siden, og den ser ud til at blive så fin. Den skal stå på et værelse, og være depot for (et vist nok, hvis andre skal sige det, et for stort garnlager). Jeg tænker sommetider på om det er for stort, men bliver hver gang enig med mig selvom, at man skal jo have noget at arbejde med. Så dejligt bliver det den dag garnet kan placeres deri, det glæder jeg mig til, det giver et godt overblik!
Kaffe skal vist nydes på terrassen, for vejret er klaret så fint op - dejligt!

søndag den 17. maj 2009

Forventning....


det er hvad vi har. Vores venner, som vi i mange år har spillet kort med, og med hvem vi sparer op til rejser, var her i aftes. Hyggeligt som sædvanligt, og vi vender da vores kommende bestilte rejse om ca. 5 mdr. med netop forventning! Vi skal på en rundrejse til Ægypten, og programmet lyder spændende. Een har hørt, at det er en anstrengende tur, en anden at det bliver en varm tur.
Rutefly til Frankfurt og videre derfra til Cairo, bo der et par nætter, så flyve til Aswan og gå ombord på et cruice-skib og Nil-krydstogt i nogle dage. De sidste 4 dage tror jeg det er, skal vi opholde os i Luxor. Derfra flyve via Cairo/Frankfurt til Billund. Ja, okay det lyder måske lidt anstrengende og så alle de indtryk man får undervejs og temperaturen er vist + 30 gr. Nå, vi tager det i en stiv arm, og håber på en god og oplevelsesrig tur, vi glæder os alle 4 og er enige om, at vi vil gøre vores til at vi får en god ferie. Mere følger sikkert her på siden senere.
Strikkefronten: Der strikkes stadig på AMAYA og FIONA til Regitse, og MINI TIL VOKSNE til Fru Knudsen. Det er vist fordi, at det er sommer, at der ikke er så meget gang i strikkepindene.
Jeg skal have fundet ud af, om Ægyptisk Bomuldsgarn bare er en betegnelse eller om der virkelig er noget bomuldsgarn, at købe i Ægypen. Hvis der er det, så skal der i hvert fald noget af det med hjem i min kuffert! Hvis nogen kan svarer på dette, hører jeg gerne fra Jer.

søndag den 10. maj 2009

Det varmer

når ens børn sender et sådan kort i anledning af at det er mors dag. Jeg ved godt at teksten på kortet mener de. Jeg har lyst til at slå kolbøtter eller vejrmøller på græsplænen, for det trænger mit humør vist til, for jeg er ikke ovenpå, og det vil jeg være. Derfor skal der slås kolbøtte/vejrmølle. Måske er det fordi jeg har skræntet hele vinteren og føler mig så træt. Eller måske er jeg bare ikke så god til at tænke på fru Knudsen. Der må en ændring til, jeg tror jeg har lyst til af være bare lidt EGOIST. Ja det vil jeg prøve!!!
Jeg har meget at være glad for, så jeg må altså tage mig sammen og se at blive i lidt lysere humør.

lørdag den 9. maj 2009

Den passede ikke,


altså trøjen jeg selv havde forsøgt at komponere, ud fra et billed, det var lidt ærgeligt, men skidt pyt. Jeg fik trøjen med hjem, den er trævlet op, og nu strikker jeg denne her af det optrævlede garn. Det er en opskrift fra www.rasmilla.dk/ , den hedder AMAYA. Jeg har tidligere købt og strikket FIONA, efter opskrift købt samme sted, og sikke en service man får der! Opskriften kom på mail i løbet af et par timer, og det er jo dejligt, når det kribler i fingrene efter at komme igang. Opskrifterne er velbeskrevet, jeg vil betragte mig selv som øvet strikker, men jeg er sikker på en ganske uøvet strikker let vil kunne frembringe den ønskede ting efter en rasmilla-opskrifter. Og på opskrifterne står der at Sanne kan kontaktes hvis der opstår problemer med strikketøjet. Så det er et sted som varmt kan anbefales.



Jeg er næsten sikker på, at denne trøje kommer til at passe, og at de unge mennesker bliver glade for den til Regitse, selvom de var lidt ærgelige over at den anden måtte træles op, for de synes den var så fin. Jeg er også i gang med FIONA i lilla farver, jeg ved ikke lige hvorfor det er lilla igen-igen, men det falder sig bare sådan.


Nå, det er nu nok fordi Regitse har meget tøj i lilla nuancer.





Sidste week-end var vi på besøg hos datteren og svigersønnen i deres sommerhus på Djursland. Når vi er der skal vi næsten altid omkring fiskehandleren efter fisk til frokosten, og det kan jo så kombineres med en rask travetur, et ophold ved vandkanten, så de små kan lege lidt med sand og vand. Jeg nyder disse ture ned til havet og sammen med alle 3 børnebørn er det jo helt uvertruffen. Vi voksne får os også en god snak under sådan en travetur.


Vejret i dag har godt nok været ret blæsende her, men det har dog holdt tørt hele dagen, så fru Knudsen fik plantet alle krukkerne til, og ih hvor det da lyser op og minder mig om sommer. Lun rababerkage er også bagt, så den skal nydes til aftenskaffen. I morgen er det tid til job fra 10-19, så da smutter det meste af dagen, men der meldes vist om godt vejr, så mon ikke beboerne kan lokkes ud i den friske luft, jeg håber det.
St. Bededag var vi til konfirmation, og sikke en god dag det var, tiden bare smuttede afsted, og det er da tegn på, at det var en god dag.
Fik jeg fortalt, at Nicoline var så sød og fin i sin hvide kjole.