søndag den 20. marts 2016

Påskeferie og garn imbargo ........

Ferie, kan man vel ikke have, når man er stoppet på arbejdsmarkedet,
men alligevel, jeg bilder mig selv ind, at jeg har påskeferie, for der er påskeferie for
de aktiviteter jeg normalt deltager i, så .......
 
Garn imbargo er trådt i kraft her på matriklen, men det er ok for lageret er stort!
 
Derfor kom der heller ikke garn med hjem fra messen i Middelfart
Billedet har jeg tilladt mig, at låne af Lene.
Det fortæller mere end ord, hvad vi fire piger Lene, Helle, Åse og jeg fik fredagen til at gå med.
Vi kiggede, vi gramsede, vi blev inspireret, vi shoppede, og vi hyggede os!!!
Tak for en dejlig dag!
 
Jeg købte stof til sådan en kurv, håber på at få hjælp af til fremstillingen af en kreativ bekendt?
Nu har jeg da stoffet, cykelslange og knapper er på lager, så jeg håber jeg får fremstillet noget, som minder
om denne kurv.
Et par knapper, lidt filt og nåle til filtning kom der også i tasken, beskedent shopping!
 
Jeg blev inspireret af nogle tunesik hæklede stole hynder, og fik så venlig og god vejledning, af
damerne som havde en stand for Julemærkehjemmene.
Jeg forsøgte i går, men er ikke tilfreds med resultatet, jeg har hæklet for stramt,
men vent og se, jeg forsøger altså igen, for fine var de hynder, så jeg vil forsøge igen.
Prøve med tykkere nål, andet garn og måske hækle løsere?
Inden imbargoen indtrådte, ankom dette lækre garn, som jeg glæder mig til at få på pindene.
Det varer dog lidt tid, for jeg skal have kjole til datteren, kjole til barnebarn færdige først.
og en bolero til mig selv, og nå ja prøve igen med stole hynde, og, og .....

 
Påsken står for døren, og det gør denne dekoration med masser af æg også.
 
Solen skinner, husbond så flittig med forårsklargøring i haven, (min ryg venter med havearb. indtil
det grove er overstået). Familiesammenkomst i påsken, så jo jeg er begyndt, at glæde mig til min
påskeferie.
 

 


mandag den 7. marts 2016

Ny sæson, står for døren ........

Dejligt er det, men der er jo også lidt forberedelser!
Sidste efterår ryddede husbond et helt bed, for mega træer, og der er kun blevet plantet ganske få
hortensiaer og rodendendroner, og det var et stort bed, så nu er der indkøbt, hos Billigblomst
i Århus, flere af ovennævnte slags.
Så får vi et bed, som med tiden bliver blomstrende og som kan passe sig selv.
  
 Strik til den kommende sæson skal der også til.
Kjole Snowdrop/Helga Isager  til datteren skrider godt frem.

Hos Rasmilla er der indkøbt opskrift til "lille Beate",
som skal strikkes som kjole, i str. 8 år til Marie, garnet er fundet frem!
Og måske skal der laves en tilsvarende i str. 10 år til Regitse?

Og dejligt var det, at en strikkevenlinde var i besiddelse af dette blad
fra 2010, som jeg måtte låne. I bladet var der nemlig en opskrift, som jeg på FB havde set én, som
havde strikket den fineste kjole fra. Og den må jeg altså bare lave til mig selv! 
Men, men, nu skal jeg passe på ikke at blive stresset, for der er flere modeller
i det blad, som inspirere mig!

Det er vist godt, at mit garnlager er stort, og at der er mere garn på vej, som nok lander
her indenfor de næste dage.
Ikke et nytårsfortsæt, men jeg har forsøgt, at lave en aftale med mig selv om, at stoppe
et stykke tid, med garnindkøb.
Så må vi se hvor standhaftig jeg er, (har nok rygrad som en regnorm!!!)

UPS: Velfærdsmodel fra Geilsk glemte jeg at fortælle om, den venter bare på, at komme på
pindene, og det gør et par Marius i børnestørrelse også, og så lige en
barselsgave (pige)!
De ting vil reducere lageret, så ..........
Denne filtede kaffevarmer til stempelkande, (har reduceret lageret), tegnede en kaffevarmer af,
og vupti ud af et regtangulært stykke strik, kom denne.

Jeg har også prøvet, at sy kort til husflid. Tror ikke det bliver det helt store hit hos mig,
men sjovt at prøve, og en ting som man kan lave sammen med børnebørnene.

Det blev vist et langt indlæg, men det er også et stykke tid siden det sidste indlæg,
og i dag er tiden til det, for jeg laver intet andet i dag end, at pudse næse, bruge næsespray, og spise
et par hovedpinepiller i ny og næ, ØV!