torsdag den 30. juni 2011

Windows opdateringer.......

er irriterende, de kolliderer af og til med browser, og andet, som jeg ikke har forstand på!!!!!
I morges medens jeg var ved at lave indlæg, kom der en opdatering fra Windows, og vupti så var jeg smidt af???

Når jeg forsøgte at lokke ind på min blog fik jeg at vide at der var en fejl "error 4oo", ja og hvad skal jeg så gøre, det har jeg jo ikke forstand på! Den skrev at jeg havde stavet navnet forkert.

Det har drillet hele dagen, også på jobbet. For 1o min. siden, fortalte husbond, som sidder ved en anden pc, at han havde samme problem. Men nu vupti, kunne jeg komme ind.

Nu er jeg bare spændt på om det lykkes at udgive dette oplæg, som er et surt opstør over de automatiske opdateringer.

onsdag den 29. juni 2011

Så kom .......







den lyseblå iris, den ser så sart ud, jeg holder meget af de iris, og til efteråret skal der byttes iris med en strikkeveninde, har vi aftalt.









Børnestrømper er kommet på pindene, de er til brug, som gave til kollega, sammen med VIGGO (se tidligere indlæg). De har den farve, fordi de skal anvendes når knægten, skal med på fisketur.







Kameraet, kommer snart tilbage til matriklen, sønnen har afhentet det fra reparation. Det har fået ny optik, godt at det var i garantiperioden, at det gik i stykker.






mandag den 27. juni 2011

Hvorfor er det så træls, at montere

strikketøjet.

Jeg synes altid, at det er den trælse del af strikketøjet, og det undre mig, for det er da rart, at se det færdige resultat, og også rart, at et projekt er færdigt.

Jeg kan jo læse, at der rundt i blog-land, er mange som giver udtryk for det samme, de/vi gider det ikke rigtigt, det der montering - men hvorfor?


Nå, men VIGGO, den 2. af slagsen, er strikket, monteret, vasket og klar til aflevering, som gave, jeg skal bare lige have strikket et par strømper, som skal med i gaven.


Det er synes jeg en super opskrift med fine detaljer, som www.Rasmilla.dk har begået, det bliver nok ikke sidste gang, at jeg strikker efter den opskrift.


Strikketasken, skal pakkes i aften, for i morgen er der strikkecafé! Først skal jeg altså lige i "frikadelleklub", men når jeg ankommer til matriklen igen, ja så skal tasken pakkes, det gælder jo om at være klar!


Sikke da forresten et dejligt vejr vi er beriget med, nyd det!

















søndag den 26. juni 2011

Søndagsstilhed .......


er der her på matriklen. Søndagen startede ellers med lidt regn, men nu er solen vist ved at bryde igennem. Måske kan aftenmaden, som skal bestå af gammeldags kotteletter/m skaft, store og fine lige hentet i Rema, og nyopgravede kartofler hentet på gårdbutik for 1o min. siden, nydes på terrassen, jeg håber det.


Aftensmaden i går var risengrød!!!! Det havde Marie bestilt, og selvfølgelig skulle de have risengrød, når de skulle passes her, også selvom det ikke var mo´far´s livret, og det heller ikke lige er årstiden. Populær var risengrøden hos alle 3 børn, og menuen idag er jeg sikker på falder i husbonds smag, ja også i min smag.



Og slappes af skal der i dag, for der er travlhed for tiden, vi har årsafslutning, og det giver altid lidt ekstra arbejde, med revisorbesøg, årsopgørelser, budgetlægning mm. Så der skal lades op, så jeg er klar til næste uge, og tirsdag skal jeg simpelthen som sædvanlig hver anden tirsdag, gå lidt før tid for der er STRIKKECAFÉ, og det skal jeg med til, så må der arbejdes på andre tidspunkter.



Vi slappede også af fredag, da vi besøgte venner i sommerhus ved Vejlby Klit. Der stod frokost, som bestod af frisk fisk lige hentet i Thyborøn, klar da vi ankom. Og eftermiddagen udnyttet til udflugt med toget Thyborøn, hvor vi kvinder "osede" lidt, medens mændene fandt et sted hvor de kunne nyde en kold øl.
Der er store forhold der ude i "udkants Danmark". Togstationen hedder "Victoria Street Station", og havet og naturen er også en stor oplevelse. Vejret (blæst, fra vest, i rigelige mængder) gjorde at Vesterhavet var noget af en oplevelse, se bare her, hvad jeg så da jeg gik morgentur der opppe i nordvest DK, det var så storslået, det var det nu også da vi alle 4 gik ned til havet inden sengetid. Et dejligt døgn i sommerhuset, og vi er allerede blevet inviteret igen til næste år.

Apropos togstation, så må jeg vist se at få fundet ud af (måske i dag)hvordan, vi kommer med Grey Hound Bus, fra Boston til Quechee, når vi ankommer til USA, det er nu i god tid, men familien derover i USA, har spurgt til det, de vil vist sikre sig, at vi nu også kommer, ha, ha, det gør vi helt bestemt, men det er jo ikke hver dag de får besøg fra DK.
Pakken til USA med danske vimpler m.m. er afsendt, så behøver vi ikke slæbe på i kufferten. Jeg tror nu kufferten, bliver tung hjemad, for der skal ihverfald gramses på garn både på Island og i USA, og gad vide om jeg nøjes med at gramse?

STRIKKEFRONTEN: Måske, kommer solen, så meget frem, at en stol kan indtages på terrassen om lidt, for jeg mangler kun halskanten på en VIGGO til kollega´s dreng fra som snart hentes i Kina, der skal vist også strikkes et par strømper til ham, i resterne fra strømperne som jeg strikkede til kollegaen. Den lille dreng skal jo klædes på, så han ikke fryser, når han kommer til DK, og skal med sin danske far, som er mega ivrig lystfisker, på fisketur.

Nå, lokker solen mig ikke ud på terrassen, så hygger jeg mig indendøre, det håber jeg også at i vil gøre!

tirsdag den 21. juni 2011

Pippi´s Kjole afleveret i dag .....

og den blev rigtig godt modtaget, "min lille Pippi", blev straks iklædt, hvad farmor troede skulle være en kjole, men, men, den passede perfekt, blot ikke i længden, den skulle have været længere, men pyt "den lille Pippi" havde lige fået nye cowboybukser, og den var rigtig fin til hende som tunika. Måske jeg skal på den en anden gang og så skal det altså være en kjole.
Jeg har været til "nålestik" i dag, derefter hentede jeg pigerne i h.h.v. børnehave og vuggestue, det var så hyggeligt, Regitses pædagoger fortalte, at Regitse havde glædet sig til at blive hentet af farmor, det kan Vigga jo ikke give udtryk for endnu.



Jeg var tidligt oppe i morges for at plukke jordbær, og de blev nydt, Vigga sad på køkkenbordet, medens jeg rengjorde jordbærene, og tog fra lige så hurtigt hun kunne.

Regitse havde fået en prinsessekjole, og prinsessediadem, som hun stolt fremviste.

Jeg spiste aftensmad hos de unge, husbond ringede fra Sjælland, og jeg kørte hjem.
Jeg er så træt, jeg tror det er nålene, som har trættet mig, jeg orker ikke engang, at læse blogs lige nu, det må vente til i morgen, for nu skal skal der ses TV-avis, strikkes et par pinde, og derefter på hovedet i seng, jeg trænger til hvile.












søndag den 19. juni 2011

PIPPI´s KJOLE........

i min udgave, er færdig og klar til aflevering på tirsdag (dårlig billedkvalitet p.gr.a. kamera til rep.)


Mønster er købt hos www.noerkleriet-garn.dk
Ide & design CHYTRAEUS, jeg har lavet lidt ændringer:

- nederste kant 6 p ret, jeg har strikket 2 p vang/2 p ret/2 p vrang, så ruller kanten ikke og det ser ganske godt ud.
- lommen er hæklet istedet for strikket, og det hæklede hjerte, er erstattet af hæklet blomst.

- strikket i Mandarin PETIT, og jeg har brugt 69 gram til str. l 1/2 år


Jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet, og håber også modtageren Vigga, som jeg synes er en rigtig Pippi pige, kan bruge/passe den og at forældrene også synes om kjolen.


Vi har haft rigtig godt vejr i dag, sådan til kaffe på terrasse, og lidt havearbejde, men nu regner det altså, ærgeligt, for der var lidt vi ikke nåede at blive færdig med i haven.


God søndag aften til jer derude.

lørdag den 18. juni 2011

De trænger .......










til mad, altså fuglene, som i denne tid opfostre unger, se bare her, sådan ser det ud hver gang jeg kigger ud ad vinduet. De er vilde med nødder, vi kan næsten ikke følge med med fodringen.



Jeg nyder dufen af hyldeblomstdrik, som er i gang med at trække i 4-5 dage. Jeg nåede på min morgentur, at få hyldeblomster med hjem. Godt for det, for det har bestemt ikke været vejr til at plukke hyldeblomster senere i dag.


Lige nu venter sofaen, kaffe og måske en is, fodbold på TV, og strikkepindene i hænderne - det lover godt for lørdag aften.


Håber, for du som læser med, at lørdag aften ser lovende ud. Min gør, og måske færdiggøres Pippi´s kjole i aften.

onsdag den 15. juni 2011

Jeg blev lokket .......



til at lade Camomille og Vanilla lige holde pause, for i går i strikkecafé så jeg, at Helle http://www.helleshjoerne.blogspot.com/ næsten var færdig med PIPPI´s Kjole. Den har hun strikket til en lille Pippi, det vil jeg også gøre, for Vigga er nemlig en rigtig Pippi.
I aften er der fundet garn frem fra gemmerne, nemlig Mandarin/Petit, strikkeprøve er lavet, så jeg er klar!!!

Der var dog ikke tid til andet end strikkeprøven i aften, for der skulle lige søges indrejsetilladelse til USA, og den skulle udfyldes på engelsk, så nabo hjalp mig lige. Jeg kan godt tale engelsk, men når det nu var sådan en officiel blanket, ville jeg gerne have rygstød, og det fik jeg af min flike nabo.
Jeg har forresten også en Viggo, som næsten er færdig, og den skal også være færdig nu, for jeg har netop fået at vide, at kollega og hans kone skal til Kina, her i sommer, for at hente en lille dreng. Kollegaen er lystfisker, så mon ikke drengen skal med på fisketur og får brug for en lun bluse?
Jeg vil nu spise en lille portion jordbær af egen avl, de første i denne sæson, derefter må jeg vist hellere finde min dyne, for i morgen kalder jobbet jo igen.

Uha, hvor jeg glæder mig til at få startet på Pippi´s Kjole!!

søndag den 12. juni 2011

Det kan strikkepinde også .....


bruges til! Min praktiske svigerinde, fejrede sin runde fødselsdag i går eftermiddag på restaturant, , og vi var nogle stykker, som blev inviteret med hjem til lidt hygge og lidt afslutnings mad. Og tænk dette syn mødte mig i hendes lille have.

Svigerinden havde simpelthen manglet blomsterpinde, men straks kom strikkepindene i brug til dette formål. De ruster jo ikke, og hun henter dem bare og vasker dem af, så er de klar til strikkebrug. Smart ikke? Hermed er idéen givet videre.


Vi overnattede hos datteren og hendes familie i sommerhuset, og hyggede os i dag udendørs, og efter frokost gik turen hjem til matriklen.


Aftensmenu bliver Koldskål, jeg orker nemlig ikke at stille andet an, jeg tror det er havluften, som har tærret på mine kræfter.
I aften skal der strikkes lidt på Camomille, tror jeg, eller måske Vanilla, og et er sikkert i morgen skal strikketasken pakkes for på tirsdag er der strikkecafé, og jeg glæder mig.

onsdag den 8. juni 2011

Regn, regn hold nu op ......

for jeg vil gerne gå tur uden, at blive dyngvåd.!
Vi har fået 62 mm vand inden for de sidste l2 timer, så nu må det være nok, lad os få sol og varme, pinsen venter jo forude.
For en sikkerheds skyld iklæder jeg mig regnjakke nu, og vover mig afsted, for det fugter vist kun.

Hektisk morgen .........

det var hvad der var her på matriklen. Datter og svigersøn, var til fordrag mm. i går, derfor kom de 3 børn på besøg her hos mig, som var alene hjemme p.gr.a. husbonds jobbede på Sjælland med overnatning.

Datteren skulle på kursus i Odense i dag, derfor overnattede hele familien her. Op og med bus til togstationen skulle datteren. De 3 børn + svigersøn skulle have morgenmad, børnene skulle hjælpes i tøjet,, alt deres happengut skulle ud i bilen, hvor også børnene skulle anbringes forsvarligt i deres stole, så kunne svingersønnen kører hjemad med de 3 "guldklumper", som skulle afleveres i deres vuggestue/børnehave, og svigersønnen skulle jo også på job i dag, godt han kan flexe lidt. Det kunne jeg heldigvis også, for efter den morgen trængte jeg lige til 5 min. ro og en kop kaffe inden jeg var klar til at tage på job!
Godt ikke alle morgener er sådan!!!!
Nå, men hyggeligt er det nu, at være sammen med børnebørnene så ofte som vi er, man får et tæt forhold til dem. Det skal nydes nu, det er ikke sikkert de gider en gammel kone, som mig, når de bliver større.
Menuen i aftes var pandekager, og ungerne og jeg hyggede med tur over for at se store maskiner, som laver vejarbejde, for det er jo lidt spændende når man er en dreng på 5 1/2 år, legepladsen blev også besøgt, og mo´fars fuglebade i haven blev også fyldt op.
Og legeværelset blev også indtaget.
Jo, Jo der var liv på matriklen!


Nu er her stille, husbond kommer sent har han meddelt, så der bliver tid til alene hygge med små gøremål, og senere strikkepindene i sofaen og håndboldkamp på TV.

STRIKKEFRONTEN:
Måske vil jeg strikke på VANILLA (som skrider godt fremad, men de vandrette masker, tager nu sin tid), eller måske vil jeg strikke på Camomille (som er ren afslapnings strikketøj) eller måske vil jeg strikke en VIGGO færdig (til en kollega, som for 1 uge siden har fået besked om, at der i Kina, er en lille dreng, som de meget snart skal adoptere. Det er så stort for dem, for de har ventet så længe. Kollegaen er ivrig lystfisker, så mon ikke en dreng på knap 2 år, kan få brug for en VIGGO, for jeg tror han skal med på fisketure i DK i fremtiden.

Ja projekter mangler jeg ikke, men sådan er det vel for mange af VI strikkende mennesker, vi har næsten altid en del i gang.

Det spøger i mit hoved, om jeg på fredag, når jeg igen skal agere nålepude i Århus, lige skal et smut forbi Panduro Hobby, jeg kan mærke, at det vist kribler i mig for, at prøve at lave MASKEMAKØRER selv.

søndag den 5. juni 2011

Der er flere ting som skal nås .......


inden week-enden er omme.



Regitse havde det o.k. i dag, men så lidt mat ud. Det gjorde hendes forældre nu også, da de kom for at hente pigerne, men det var der vist en anden grund til. De unge kørte hjem lige efter frokost, så der blev ro her på matriklen, til terrasse-afslapning for vi to gamle. Jeg greb straks strikkepindene, det er så afslappende.

Gammel, nej ældre, det er hvad husbond er ved at være. Han stopper på arbejdsmarkedet den dag firmaet starter sommerferie, og derfor har han tænkt sig, at invitere de 9 kollegaer, som han har haft mest med at gøre til lidt afslutning herhjemme. Derfor må jeg vist hellere hjælpe ham, og få "skruet" en invitation sammen lige om lidt.



Den mørkeste af stolene har han for et stykke tid siden lavet til Regitse, og nu manglede Vigga også en stol, så træmanden drog ud i sit værksted i går, og nu har Vigga også en stol, som hun allerede har indviet.

Det er vist den slags sysler ham "træmanden", vil fordrive tiden med i fremtiden, men en omvæltning bliver det for os begge, gad vide om vi kan enes om at han befinder sig så meget på matriklen.



Hvis ikke må jeg jo sende ham i værkstedet så han, som Emil kan "snitte en pind".




Jeg skal også i dag have bestilt billetter til Cirkusrevyen, og rydde lidt op efter pigernes indtog, skal jeg vist også have gjort.



Der skal også ringes til svigerinden, som har fødselsdag i dag, og også 40 års bryllupsdag i dag.



Og ja, der skal også tænkes på madpakker til i morgen, og aftensmad skal vi også have, den består af laks, så hvidvinen er lagt på køl, og jeg regner med at måltidet indtages på terrassen, og senere på aftenen ser det nok sådan ud


"Turen går til Island", fik husbond i farsdagsgave, og det er jo en god gave, for det er jo helt korrekt, at turen senere på året går til Island og USA, så nu er der noget at studere i.


God søndag til Jer derude.



















lørdag den 4. juni 2011

Et par hektiske timer .....

har jeg haft. Sønnen m/familie ankom til matriklen her fredag aften. Regitse´s øjne så noget blakkede ud, men hun havde det ok. Så alle lagde det ud som træthed (de kom lige fra Djurs Sommerland), , men midt i eftermiddag faldt hun i søvn på sofaen, det plejer hun godt nok ikke at gøre, og ups da hun vågnede var temperaturen 39,9, og pigen alt andet end frisk!!

Forældrene var taget til bryllup, husbond til fødselsdag hos en kollega, så pu-ha. Jeg gav hende en børne-panodil, og efter ca 1 time kvikkede hun op, og spurgte om vi ikke skulle gå på legepladsen, det gjorde vi så. Lysten til selv at tumle var der ikke for Regitse, hun ville kun skuppe Vigga på gyngen.
Hjemkommet til matriklen, blev det kun til en lille smule aftensmad, men hun virker ok og feberfri og humøret er også ok.
Vigga er normalt meget svær at få til at sove om aftenen, men jeg puttede hende, og lagde mig sammen med Regitse og læste bog. Og vupti Vigga faldt i søvn uden skrig og skrål, Jubii ........
Regitse sover også, så nu vil jeg lige have en kop kaffe og strikke et par pinde og slappe af, måske kommer husbond snart, han mente ikke det ville blive sent, for festen startede jo midt i eftermiddag, måske han vil drikke en enkelt kop kaffe sammen med mig.

Uha, jeg nyder de børnebørn, men mest når de er "fit for figth" ........

torsdag den 2. juni 2011

Spændingen er udløst .......



den amerikanske iris står i fuld flor, og der er flere knopper, som bare lige skal folde sig ud. Jeg synes altså, at den er så smuk!!!


Billedet er tage med det gamle kamera, så nu er jeg klar til at aflevere det nye, som er gået i udu, hos Foto Care.

Godt det gamle stadig virker, det var jo løbet tør for strøm, men det var der jo råd for. Nu kan jeg få foto´s af småpigerne som kommer i morgen aften og skal passes her. Når man blogger, er man jo også lidt afhængig af kamera, så dejligt vi har det gamle, så kan vi roligt aflevere det nye til reparation, og heldigt er det, at garantien ikke er udløbet.


Huset har fået en overhaling, med klud og støvsuger, så nu skal der lige strikkes et par pinde, det skal foregå på terrassen.

onsdag den 1. juni 2011

Morgen .........

og stilhed på matriklen, jeg kunne ikke sove længere. Havde ellers bestemt at ville sove længe i dag, men, men kl. 5.45 var jeg vist udsovet, for det lykkedes ikke at falde i søvn igen.
Nå, det er også o.k., så nu nydes denne morgen hvor solen skinner, næsten ingen vind, og kun den lyd der kommer når kaffemaskinen brygger, og fuglene udenfor kvidre.

Så nu nydes dagens første kop kaffe, om lidt begiver jeg mig ud på min morgentur.

I dag må jeg vist også se at få standert det gamle kamera, det kan ikke hjælpe, at jeg ikke kan tage foto af sønnens børn, når de ankommer i morgen for at blive passet her. Kunne forresten ikke stå for en pakke is i Brugsen i går, det var Hello Kitty is, så dem er jeg sikker på Regitse vil sætte pris på.

Der skal også kigges lidt på opskrifter, strikkepinde i dag, lidt rengøring skal der også passes ind.

Kom lige til at tænke på, at vejret i dag er bedre end for 4 år siden, jeg kan huske det fordi søn og svigerdatter har bryllupsdag i dag.

Det er nu dejligt med de he skæve helligdage, sådan nogle burde der være hele året, men de er jo klumpet sammen til om foråret.

Lidt godter fik jeg da med hjem ......



jeg besøgte jo min fys/kiropraktor i Varde i går. En ryg der ikke gør knuder fik jeg ikke med hjem, men jeg synes da det er lidt bedre, nu kan jeg da mærke, at det smertestillende medicin har en virkning. Og på fredag skal jeg jo igen agere nålepude!

På turen til Varde, har jeg næsten altid en god veninde med, så får vi ordnet verdenssituationen undervejs, og frokost på hjemturen hører også med. Så alt i alt ganske hyggeligt. Og i går da vi måtte holde for rødt lys i Grindsted, spottede jeg en garn og stof forretning i Grindsted, utroligt jeg ikke har bemærket den på tidligere ture til Varde, men det har jeg altså nu, så jeg kunne ikke køre hjem uden at gøre holdt i netop det lyskryds på vejen hjem.



Det blev til knapper til trøjen til Vigga, trøjen trækker godt nok skævt i det glatstrikkede, og det var et emne, som blev debateret ivrigt i strikkecaféen i går, ingen kan give en forklaring på hvorfor den gør det?? Men altså nu er knapperne i hus, så der er ingen undskyldning for ikke at få ærmerne strikket. Den kan vist godt bruges i vuggestuen, og om 3-4 mdr. kan hun jo nok ikke passe den længere. Så jo ærmerne skal strikkes NU!



Og så faldt jeg lige over 4 nøgler SECONDO garn fra LANA GROSSA som var på tilbud. Det kunne jeg ikke stå for, det har den fineste støvede grønne farve, som matcher til en støvet grøn Alpacca som jeg har på lager. Jeg måtte selvfølgelig have det med for at vise det frem i strikkecaféen. Hvis jeg havde fortrudt mit køb, kunne jeg nemt have fået det afsat der, men jeg har ikke fortrudt, så i aftes måtte der altså lige slås op til CAMOMILLE, når man har set alle de flotte af slagsen på diverse blogs, bliver man jo nødt til at ride med på bølgen.



Jo, jo der er skam gang i mange ting på pindene fortiden her hos mig.




Jeg holder meget af Lupiner, bare ikke min egen have, for de breder sig jo ret vildt, men lige nu står de jo og pynter i grøftekanten, så der måtte også gøres holdt for plukning af en buket til min stue.

De var så fine, at jeg lige måtte have et foto af dem, men ak og ve, kameraet gjorde knuder, det vil sige det melder obl.fejl. Heldigvis er det købt for under et år siden, så garantien gælder endnu. Efter telefonisk kontakt med Foto Care, har jeg fået oplyst, at det skal sendes ind til reparation, så jeg tager kameraet med til Århus på fredag.

Godt var det, at det var nu det gik i stykker, det havde ikke været sjovt hvis det var gået i udu på ferien til Island/USA senere på året. Men det gør nu nok, at jeg vil gardere, og tage det gamle kamera med på ferien også, for tænk nu hvis .........


Jeg måtte lige en tur på job i dag, det var ikke meningen, for jeg har jo afspadsering i denne uge, men, men man er vel pligtopfyldende læs: man føler sig uundværlig! Ha, ha, det ved jeg godt at ingen er, men alligevel. Nå, nu er arbejdsdagen overstået, og foran venter flere fridage, (så har jeg jo stadig en afspadseringsdag tilgode, det er jo ikke det værste at have tilgode) med strik, hygge, pasning af børnebørn og andre småting som skal ordnes.


Håber at i må få en god Kristi Himmelfartsferie, vejrudsigten er der vist ikke noget i vejen med!