søndag den 30. september 2012

Klar til den kommende årstid ......

Men jeg håber da det varer længe inden det bliver nødvendigt, at blive sådan pakket ind!
Alle "løse ender" blev heftet her til morgen, nu mangler der bare at hals-/hovedrøret bliver skyllet op.
Godt at være på forkant, man ved jo aldrig hvornår det bliver nødvendigt at blive sådan pakket ind.
"Indholdet" i halsrøret ser sur ud, det er jeg ikke, udtrykket skyldes vist, at jeg diskutere med mig selv om, jeg skal holde focus på mit TV-strik, eller om jeg skal følge inspirationen til et tørklæde/sjal.
Jeg tror der kommer nyt på pindene, så kan jeg strikke TV-strik, når jeg ser bl.a. forbrydelsen.

lørdag den 29. september 2012

Monteringsarbejde .......

er ikke det jeg er mest vild med, men det bliver en nødvendighed.
Dette lækre garn SARI soft silk fra Karen Noe er intet mindre end noget bøvl at vinde op, men modsvares så til gengæld af et godt look, og ok at strikke med.
Det første bundt gik i kluder og det tog en "krig" at udrede trådene, andet bundt var nemmere at vinde op, men der var mange "brud" i garnet. Så mange tråde venter på at blive hæftet!
Nå, det monteringsarbejde må jeg leve med, for jeg tror resultatet af halsrøret bliver godt, godt nok ikke Møbius strik, men alligevel tror jeg det bliver godt.
Godt bliver forrådet af hindbær også, hvis altså ikke frosten kommer alt for tidligt. Buskene bære så mange fine og store bær. Har løsfrosset nogle bær, de er jo gode til desserter og kager.
En sådan portion plukker jeg ca. hver anden dag!
Der skal bages vandbakkelses kagemand, for sønnen har bedt MOAR om at bage den, for ham som ellers er en "ørn" i et køkken, har kun een ovn og aftensmenuen har han tænkt sig skal være langtidssteget gris, så det bliver spændende at smage!!! Kagemanden kan ikke undværes, den er en tradition i vores familie. Jeg synes det er hyggeligt med traditioner, og nu er vi jo i gang med at lære den nye generation de traditioner, som er vores.

fredag den 28. september 2012

Nu kører det vist igen .......

Jeg ved ikke for hvilken gang, at jeg har startet på dette halsrør, men nu tror jeg, at det kører. Investeret i ny rundpind, fundet model på nettet, DROPS model VE-002, strikkes i noget af mit Karup garn og Sari soft silk fra Karen Noe, håber og tror den bliver super.

I går blev jeg noget forskrækket, vågnede og var mega svimmel, uha, uha. Læste indlægsseddel i penicilinæsken, der stod "kan give svimmelhed". Jeg tog ingen pille om morgenen, kontaktede lægen, han mente dog ikke det var pencilinen, men sagde dog at jeg hellere måtte holde med medicinen. Og kontakte ham hvis ikke svimmelheden blev bedre. Det blev den! Så uanset hvad lægen mente, så tror jeg, at det var medicinen som var synderen. Har fået det meget bedre, svimmelheden var ovre ved middagstid i går. Nu er jeg kun lidt træt, men det er nok bihulebetændelsen som har tæret på kræfterne.

Har i dag været chauffør for veninden som skulle have øjnene dryppet hos øjenlægen. I ventetiden shoppede jeg lidt nyt til den forestående efterårs-vintersæson.
Farverne på de nyindkøbte passer ikke til virkeligheden, men pyt, jeg er vist ovenpå igen, for nu kører shoppe-genet jo også.
Om lidt vil jeg vælge sofaen, nok ikke strikke så meget, men derimod måske tage en lille "morfar", for jeg føler, at jeg trænger.
Week-enden skal indeholde afslapning, og strik er jo afslappende, så .........
Mange strikkemodeller spøger også, så på den front kører det vist også helt normalt.
Hvad der ikke er normalt er, at når jeg kigger ud, så er der blå himmel!! Håber i vil nyde det lige så meget som jeg.

onsdag den 26. september 2012

Hvem ku´ nænne .........

at aflevere hele 420 gr. ubrugt garn i genbrugeren, jeg kunne ihvertfald ikke nænne, at lade det ligge i butikken, det ligger bestemt godt på mit garn lager. Hele portionen kostede den nette sum af kr. 4o,-, det har en bandarole uden noget som helst tekst, så der må laves strikke-/vaskeprøve!
Det garn måtte jeg eje!
 
Her på matriklen  kæmpes der med halsrør, det vil ikke lige som jeg vil, så der er trævlet op et par gange, der startes nok et nyt forsøg op i aften. Jeg mangler et halsrør!!!!!
Ellers strikkes der på mit TV-strik, dog er et par strømper til Marie blevet færdige.

søndag den 23. september 2012

Søndag i slowmotion ...........

for fredag bød på lægebesøg, bihulebetændelse, igen, igen og 10 dages pencilinkur sagde doktoren.
Veninden fra Sjælland ankom som aftalt i fredags ved middagstid, overnatning her. Hun tog afsted lørdag og vi pakkede sammen, for vi skulle jo på week-end tur med mit job.
Så meget i en weekend, samtidig med opstart af pencilin var ikke lige den coktail jeg var mest vild med, men medicinen har dog begyndt at gøre sin virkning, så forhåbentlig er jeg snart fit for figth igen.
Hjemkommet fra weekend turen blev der dømt afslapning, som for mig dog blev til, at jeg lige synes, at det lækre garn fra Karen Noe SARI soft silk
skulle vindes op, men grrrr...
Det drillede i den grad, men nu er 100 gr. bundet op, og klar til at jeg kan forsøge mig med endnu et kedeligt tv-strik, nemlig et halsrør. Det er jo årstiden hvor det kan være koldt på cyklen, og jeg skal vist tænke lidt på helbredet.
Om lidt slås der masker op til halsrør i forskudt rib, TV-strik bliver det igen, men det passer vist godt til FORBRYDELSEN i aften

onsdag den 19. september 2012

Man har et standpunkt .......

og det var gammeldags æblekage til mine gæster i aftes, for det er jo efterår, og så passer æblekage sig jo,  men det standpunkt blev ændret fordi jeg på nettet fandt en opskrift på cupcakes, og jeg har for længe siden investeret i sprøjtepose m/dekorationstyller, som jeg aldrig har  afprøvet.
Og hindbær har jeg jo i rigelige mængder, hvis altså ikke det bliver frostvejr! Opskriften fandt jeg lige her www.noerkletoeserne.blogspot.dk
Pigerne i aftes, kunne ikke spise alle cupcakes, så nu er der pakket nogle cupcake ned, beregnet til mine kollegaer på jobbet, mon ikke jeg scorer +point på kontoen?
Her på matriklen strikkes der bare derudaf på (kedeligt) tv-strik, som jeg stadig er sikker på bliver godt, når jeg får strikket mig igennem det!
Tænk en gang, jeg glæder mig til monteringsfasen!!!!!!

Jeg glæder mig derimod ikke til, at jeg i dag skal iklædes beskyttelse mod den regn, som denne morgen bare siler ned!
Øv, efterårsvejr .........

søndag den 16. september 2012

Vægten måtte i brug .......

for jeg skulle jo være sikker på, at der er garn nok til en vest, hvor der skal strikkes ret nøjagtigt l59 cm i rib, dog krydret med lidt vendestrik indimellem.
2 ensformige projekter jeg har kastet mig ud i men jeg tror de bliver hot begge to, farverne er jeg vild med, så mon ikke det hjælper på det ensformige strik?
2 vr sammen, spørger en af pigerne om, og ja hvordan er det lige man gør?? Det er ikke længe siden, at jeg har strikket  noget hvor de masker skulle strikkes, men hvilken opskrift var det lige det stod beskrevet i??? Er det mon begyndende demens? Nå, jeg tror at Lene selv har fundet løsningen, men jeg mener nu, at jeg kan huske teknikken,(vil prøve i aften)så det er da vist kun demens ligth jeg lider af!
Jeg synes lige , at i skal se de skønne blomster og den lækre ægte belgiske chokolade, som jeg i dag er blevet begavet, fordi jeg var værtinde. Det var nu ellers husbond som stod for grill-menu, nå, han kan jo også nyde synet af blomsterne, og der kan da vist også blive chokolade til ham, hvis jeg selv spiser 75o gr. chokolade, skal mit strik vist øges i størrelsen.
Opvaskemaskinen snurrer lystigt, og der er dømt ingen aftensmad d.d., kun hygge i stuen med strikketøj, kaffe og måske lidt chokolade?

lørdag den 15. september 2012

Garn nok ........

kan man få det?????
Nej vel!!!!!!
Men alligevel, mit lager vokser og vokser, og planerne tumler rundt. Jeg tør ikke tælle garnlageret op lige for tiden. Jeg vinder garn op - laver strikke-/vaskeprøver - kigger på mit garn og mine opskrifter, uh, så mange idéer der er!!!
 
I går formøblede jeg mit gavekort hos Karen Noe, og ja der kom garn med hjem til lageret igen, igen!  Det jeg havde planer om, var strikkepinde ADDI LACE TURBO, som er så lette og har spidse ender. Pinde som er så behagelige at strikke med og som Karen Noe forhandler, der kom 10 rundpinde med hjem, og de første er taget i brug. Et hyggeligt besøg hos Karen, som gav sig god tid med vejledning til hver enkelt kunde. Vi fik også en snak om strikkecafé og Karen inviterede os i strikkecaféen til på et tidspunkt, at komme på besøg i butikken.


Lige nu er der strikkeprøve i vaskemaskinen, måske skal der slås masker op i aften i det garn, som jeg lige har vundet op for jeg er vild med farven, men spørgsmålet er om der er garn nok, farven og kvalitetet er helt fin og strikkefastheden passer, men mængden - ja vi får se.
Skal der ikke slås op til endnu et projekt, ja så kan jeg da bare strikke videre på de 2x95 cm, som jo egner sig super til TV-strik, det gør den nye plan nu også, så vi får se.
Farven er ikke korrekt, den er meget mere bordaux, og ja projektet vokser støt, men det skal det jo også, for der er stadig lang ved til målstregen.
 
Nu må vi se hvad strik som kommer i mine hænder i aften, når Matador ruller over skærmen, måske vi vil synes det er lidt hyggeligt at gense den gamle serie?
Den tåler jo gentagelse, og man bliver ikke afhængig af, at skulle se alle afsnit.
 
Aftenmenu, er som i går, hjemmelavet klar suppe med boller, som vor lavede den.
Husbond har styr på dyrekøllen, som skal på grillen i morgen til vort gæstebud, og citronfromage er også klar til servering, den er ikke som vor mor lavede den, jeg kalder den citronformage ala Lene.
 
Tilbage til garnlageret her på matriklen, det er nu meget rart at have sit lager, og det er jo købt og betalt og spiser ikke brød, så mon ikke jeg bare skal nyde, at jeg har alt det garn?
 
Hyg jer derude!







torsdag den 13. september 2012

2 x 95 cm glatstrik ..........

er et af de projekter som jeg har gang i (sagde jeg tv-strik?). Og endnu et projekt hvor opskrift siger ca l40 cm ribstrik. Ja, det lyder kedeligt, men jeg jeg tror de bliver gode, jeg har nemlig set/prøvet begge modeller, for jeg har besøgt www.kirstenmogensen.dk , som har sit strikkeunivers i privaten (jeg glemte at få kameraet med, men der osede altså af strikkehygge). Hun sælger lækkert garn, både på nettet, men du kan også ringe til Kirsten og aftale tid for et besøg. Kirsten er en pige, som ved en del om strik, og hun øser gerne ud af sin viden, og det er jo dejligt at møde en sådan pige for en strikke-nørd som mig.Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg aflægger Kirsten et besøg, hun bor nemlig ikke langt fra sommerhuset, hvor vi lige har holdt en lille ferie, og det bliver jo nok heller ikke sidste gang vi besøger datteren i sommerhuset.
Jeg købte også opskrift til busseronne til børn (mere om den senesre)
Hjemkommet til sommerhuset, blev der straks startet på poncho, de 2x 95 cm glat, i den skønneste uld, bordaux farve, den skal valkes når den er monteret.
Da vi kom hjem til mit garnlager, blev der lavet strikkeprøver til Vest i rib, beslutning om garn er endnu ikke truffet.
Vi havde en dejlig miniferie, og der blev strikket og hæklet indimellem spadsere-/cykleture, besøg af børnebørn med overnatning blev det også til. Når der endnu mangler sengehest, ja så kan man falde ud og lande på den store pude, som mormor havde placeret på gulvet, det var netop det Hans gjorde, men det forstyrede ikke Hans´ nattesøvn.
Marie så tv, (hun er ikke sur) da jeg ville tage et billed af hende i MIN MOSTERS HUS, som hun straks tog i besiddelse da hun ankom. Den passer hende og når pigen er tilfreds er jeg det også. Besøg i Vaffelbageriet blev der også tid til, men isene er næsten for store!
Hæklet blev som sagt også.
Et par store, tykke grydelapper, blev efter montering monteret på en krog i sommrhuset. Opskrift fundet her: www.lutteridyl.blogspot.dk , og garnet er selvfølgelig fra mit garnlager.
Et par pulsvarmere, lidt ændring af farvesammen sætning og hulmønsteret ændret til rib, så de er ikke helt lig med tidligere strikkede. De er sjove at strikke, og der kan bruges lidt smårester. De blev afleveret til svigerdatteren i går. Endnu et par skal strikkes til veninden.
Trøje med struktur, var også med i strikketasken, men blev sat på stand-by, da jeg kom i besidelse af nyt garn.
I dag er planen at tage til www.karennoe.dk og formøble mit gavekort. Strikkepinde sortiment Lace Turbo er planen, jeg har nemlig prøvet www.helleshjoerne.blogspot.com  strikkepinde, og sådanne strikkepinde må jeg altså eje!!!
Måske bliver der også købt et par vintersko i dag.
Suppe, sådan rigtig gammeldags klar suppe med boller, skal koges i dag. Kødet er hentet op af fryseren, og husbond glæder sig til vi skal spise aftensmad, det gør jeg også, og så bliver det rart at få nogle portioner i fryseren til nem mad een anden gang.
Week-enden byder på fætter-/kusinefest (vi bliver 3+vores ægtefæller, så det er jo ikke den store familie jeg har).
Og på tirsdag skal jeg i strikkecafé, glæder mig allerede.









mandag den 10. september 2012

Miniferie .....

Vi er på vej hjem efter forlænget weekend i datterens sommerhus. Vejret har været godt og vi har hygget og stresset af.
Flere strikke/hækle projekter er færdiggjort. Og jeg har besøgt en garnpuscher kun 10 km fra sommerhuset. Så hele 3 opskrifter og noget garn røg i posen. Behøver jeg at fortælle at et nyt projekt er startet op?
Mere om de sidste dages indkøb og nørkleriers senere også billeder når jeg får tid.
Ha en god dag!

tirsdag den 4. september 2012

Lykke trak vinderen ........

og det gave det resultat, at  www.unknown.blogger.com  blev den heldige. Tillykke herfra, du må lige sende mig din adresse, så kommer garnet med posten til dig.
Tak og bedre held næste gang til alle i andre som deltog i give-away, hyggeligt har det været at i har deltaget i min give-away.
Og til Jer alle vil jeg sige, at kommentarer på bloggen altid er velkomne.

søndag den 2. september 2012

Grydelapper ........

til datterens sommerhus, ender det måske med???
Jeg ved det ikke, men jeg fik pludselig lyst til at prøve, om jeg kunne "huske", at hækle. Så for sjov skyld slog jeg luftmasker op, og jo, jeg kan stadig huske at anvende hæklenålen.
Hvis der bliver hæklet lidt mere, så jeg har en kvadrat, og hækler jeg  kulørt kant  omkring, ja så har jeg vist halvdelen af et par forholdsvis tykke grydelapper, og det kan man jo altid bruge.
Her har søndagen budt på, at lave næsten ingenting, ihverfald ikke andet end det, som jeg har haft lyst til, håber også, at i har haft en god søndag.

lørdag den 1. september 2012

Boblerne .........


i "Min mosters hus" opskrift af AD er strikket, håber Marie og hendes mor vil synes om mønsteret, farverne er ihvertfald kvikke og passer godt til en pige som snart fylder 5 år synes jeg.
Vi fejre fødselsdage i klumper i vores familie, i går var det min fødselsdag.
Den blev fejret sidste søndag, men da sønnen skulle til møde i vores nabo by i går, havde vi aftalt, at hans piger skulle besøge os på min fødselsdag, medens han var til møde.
Pigerne ankom med flag i hånden, og hjalp farfar med, at sætte flag ude i vores opkørsel, så jo jeg blev fejret også i går.
Tak vil jeg sige for mange SMS og telefonopkald, det er altid så hyggeligt!
Jeg er blevet begavet med et dejligt gavekort, måske skal det anvendes til nye rundpinde, for værktøjet er jo en vigtig bestanddel af strikkeriet, så jeg går og overvejer det?
Godt, at det er week-end for jeg har ikke den store energi i dag, og så er det jo rart, at man bare kan sætte sig med sit strikketøj, og sammen med husbond kan nyde eftermiddagskaffen i stuen.