fredag den 30. september 2011

Jeg stod lige og manglede .......




nej, det passer nu ikke, men man besider vel det velkendte indkøbsgen, og en "strikker" kan altid bruge, ja rigtig gættet garn og stikketilbehør.



Så på vej til Varde i går, aflagde jeg både Netto og garnbutik i Grindsted et besøg.



Netto havde tilbud på "Mere Feminin Strik" til kun kr. 49,-, det kunne jeg da ikke lade gå fra mig, så den kom i kurven, sammen med noget Rustik-garn, og en pakke pakke til børnebørnenes pakkekalender (godt at være i god tid).




Så gik turen videre mod Varde, og som sædvanlig, ja, bilen kørte faktisk af sig selv ind på p-pladsen, ved garnforretningen, ha, ha, jeg hjalp den vist lige på vej.

Der "faldt" jeg så lige over memo-board, (magnetplade med linial) til at sætte mønsteret fast på. Den har jeg hårdt brug for, til Linnea som voksen, og har ønsket mig den længe.

Og lige præcis de knapper, som skal bruges til Linnea, var på tilbud lo stk. for kr. 15!!!! (farven på billedet snyder, de er koksgrå og ens).


Se disse indkøb synes jeg var et rigtigt kup!!!!


Men, men jeg skal (bliver nødt til) at kæmpe mig igennem det sidste ærme på ALFRIDA i denne week-end, pigen får jo nok snart brug for den, for det her fiiiine vejr fortsætter jo nok ikke i al evighed. Så den kamp er jeg nødt til at tage, selvom jeg har mere lyst til at finde mønster og lave strikkeprøve i det nyindkøbte garn, nå, jeg når nok begge dele, for husbond er ikke meget hjemme i denne week-end (pensionister har jo meget at løbe efter). Haven skal vist også se lidt til mig, mon jeg når det hele?

Prøve det nye garn, det når jeg kan jeg mærke, rigtig god sensommer week-end, håber i glæder jer lige så meget som mig til at røre pindene .....

tirsdag den 27. september 2011

Næsten sandalvejr ......





det nyder jeg, for jeg ville spare på lyset i nat, da jeg skulle på toilet, og lilletåen tørnede lige imod sengen!




Så fik pigerne tid til at agere modeller, og sønnen gav udtryk for, at både børn og forældre var tilfredse med de små topstykker, så det er jo godt.


Og til jer som efterlyser, at jeg får strikket noget til mig selv, så er her bevis på, at Linnea som voksen
er på pindene, og der er godt nok mange mønsterpinde, vendepinde, og pinde som skal strikkes så og så mange gange. Jeg glæder mig til at jeg når til det punkt, hvor ærmer skal sættes på en tråd, det er jo en drop-down opskrift. Jeg tror den bliver god, farven på billedet snyder, for den er noget mørkere, og hold da op hvor det Karup-garn rækker langt.


Jeg kæmper med ALFRIDA, den skal jo være færdig, men det bliver kun til et par omgange på ærmerne ad gangen, for tommelen vil ikke være med, jeg tror det er garnet, som er skyld i det, for Linnea strikkes også på pind 4 1/2, og der brokker tommelen sig ikke.


Nyd nu det gode vejr, det har jeg gjort i haven efter job, det var rigtig dejligt.




søndag den 25. september 2011

Ændrede week-end planer .....



svigerinden ringede i går formiddag, at hun desværre var nødsaget til at aflyse invitationen af os i går. Hun har skåret sig på et stykke glas, og det har udviklet sig til blodforgiftning, puha, vi kiggede forbi i dag, (vi var jo i Århus, for at fejre sønnes fødsesdag) hendes hånd og arm så ikke godt ud, hun er i kraftig penicilin behandling.

Først var vi omkring Århus Kommune Hospital, for at besøg husbond´s

bror, som befinder sig der. Han brækkede benet i februar, fik det sat sammen med plader, søm og skruer.

Nu er det så brækket op igen, for søm og skruer var brækket, der er infektion i det. Det er igen sat sammen med diverse isenkram,

som først fjernes allertidligst om 8 mdr!!! Det er så træls for ham, så vort besøg faldt i god jord.



I går, fik vi jo så ekstra tid, da vi så ikke skulle i byen, gik vi i haven og udnyttede det fine vejr. Jeg tog den lidt med ro, men hvor var det dejligt at være i haven. Jeg tror nu alligevel det var godt at det var husbond, som stoppede mig, og ikke ryggen.

Dejligt var det, og ryggen klarede det, og haven havde godt at vores have iver. Lossepladsen fik også et besøg, der var en hel trailer fuld haveaffald.



I aftes blev der så strikket, og set Barneby, rigtig lørdagshygge, jeg

kæmper mig igennem Linnea som voksen, tungen skal godt nok holdes lige i munden, og opskriftens afsnit læses mere end een gang, den strikkes i lækker Karup garn, men det er lidt lodden, og koksgrå, så det er ikke så nemt at se hvor langt man kommer, men indtil nu ser det ud som om den bliver super. Og den er jo til mig selv, der er jo nogen som har efterspurgt, at der også blev strikket til fruen her.

I dag blev der så strikket i bilen, strømper til Jens, 2 Lille Topstykke blev afleveret, de passer på en prik, og blev vel modtaget, men pigerne havde ikke tid til at blive fotograferet i dem.






Vejret har jo været super godt i dag, så det skulle vi jo udnytte, og turen gik for hele familien, til stranden, og derefter hjem til kaffe og hjemmebag.



Rigtig god week-end har det været, meget er nået, og tid til afslapning (læs: strikketøj)har der også været. Aftensmaden spinger vi over, for vi er blev trakteret godt i dag, og har aftalt, at vi spiser en bolle til kaffen i aften, vi skal jo se Borgen, og jeg skal vist strikke lidt på Alfrida og på trøjen til mig selv. Jeg tror garnet rækker rigtig langt, så måske der kan blive til en Sidelæns fra Geilsk til Vigga, det er ihvert fald planen.






Hyg jer derude i blogland, og jeg glæder mig til at i bloggere, som har været på Fanø, deler jeres oplevelser med os, som ikke var der. Jeg vil surfe lidt i de næste dage, og se hvad i har bedrevet.






















fredag den 23. september 2011

MORMOR MAD ..........



det står den på i dag, hvis ellers min week-end kæreste, alias husbond, får rep. blandingsbatteriet, så jeg kan få lidt vand, at skrælle kartofler i.





Vi skal nemlig have stegte duer, på gl.dags manér, og der skal der jo kartofler til og en flaske rødvin, uhm.









I dag er der også fremstille æbleflæsk, det er også uhm, og noget vi kan lide på et stykke rugbrød.









Klar til aflevering, når vi mødes til sønnes fødselsdag, er de 2 "lille topstykke" til småpigerne. Og som en llille ekstra gave får sønnen 1 par af "mors hjemmestrikkede strømper".







Se så, nu er der tyndet ud i igangværende projekter, nu er der kun ærmerne i ALFRIDA, som er et hængeparti, så ......







Det er godt med den inspiration, som man får, når man deltager i den strikkecafé, som jeg gør. Det er nogle kreative piger som strøer om sig med inspiration:





-Sidelæns fra Geilst, skal bestemt på pindene, men må dog vente til jeg får købt garn, eller også skal den strikkes i Karup garn, hvis jeg får noget i overskud.


-Jeg har nemlig her i eftermiddag, lavet strikkeprøve, og er startet op på LINNEA SOM VOKSEN i Karupgarn til undertgnede.


-Tove fra strikkecafeén har lige strikket den fineste trøje efter en opskrift fra Hendes Verden, den vil jeg også have på pindene.


- Og så er der jo også lige strømperne til Jens og Marie


så jo, jo fru Knudsen keder sig ikke, der er forresten også det der Ostetørklæde, som presser sig på!!!


Når ens humør er godt, er det nemmere, at se, og glædes over det, som er omkring een, og lige over middag i dag, gik jeg forbi min krukke udenfor, og jeg synes altså, at den er så fin, den bliver man i godt humør af at se på.


Hov, jeg glemte at fortælle, at de der piger i strikkecaféen er super-piger, i formiddag fik jeg sms fra http://www.helleshjoerne.blogspot.com/, det blev jeg glad for, det varmer når der tænkes på een!




Nu har jeg fået vand igen, så nu venter kartoflerne, duerne steger på komfuret, så uhm.








mandag den 19. september 2011

Hukommelse .......













hvor er det træls, at der sommetider er noget man glemmer!


Men heldigvis huskede Lene (som ingen blog har, det burde hun nu have, for hun fremstiller de fineste ting på symaskinen, og det ville være en spændende blog, at kigge på, hvis altså hun havde en!).

Og Lene nu er der gravet iris op i min have, og de med i morgen, hvor der er strikkecafé, så må vi se om jeg også husker armbåndet?




Der var en der her på bloggen, spurgte hvornår jeg skulle lave noget til mig selv?


Det satte tanker i gang, så jeg har fundet en UFO frem, nemlig en stribet vest, som har været godt gemt i en papkasse temmelig lang tid. Måske jeg skulle strikke den færdig, sådan lidt ind i mellem det andet, for jeg må jo huske, at min tommeltot ikke er så vild med de lidt tykke pinde.


En anden plan (de står altså i kø)er et OSTETØRKLÆDE til mig selv! Jeg har fundet garnet i mine gemmer, og tror det bliver startet op i aften, jeg kan mærke i maven, at det er sådan det ender i aften.




Kjolen "Lille topstykke" til Vigga er færdig, måske den lige skal mærke et strygejern og den nederste kant, når det er retriller, irritere det mig altid, at den ruller!!!! Nogen der har en løsning på det problem, ja, så hører jeg gerne om det.



Måske er det dumt, at starte på nyt, for strikketasken er jo fuld, men lysten til nyt er der.



Men først skal disse lige i ovnen, (dårlig billedkvalitet), men det er altså 2 stk. rugbrød, som kan bage, medens gammeldags risvandgrød med æbler, som vor mor lavede koger, og jeg går tur (hvis altså det holder tørvejr). Jeg nåede nemlig ikke morgentur i morges, for jeg havde en tid på sygehuset 77 km herfra, og det var kl. 8.45



Risvandgrød med æbler er ikke husbond´s livret, men det er min, og når jeg nu skal spise alene i aften, hvorfor så ikke udnytte det?



I morgen er der som sagt strikkecafé og jeg glæder mig til at se pigerne, næste gang er jeg forhindret, så det skal nydes i morgen.































































lørdag den 17. september 2011

Mon tiden er ved at være til .......





at sommertøjet, gøres klar til at hvile et halvt års tid, og at få vintertøjet fundet frem?

Det er jo hvad kalenderen fortæller, men i går var det da næsten sommer, (der har da været dage i sommer hvor været har været meeeget dårligere vejr)vi nød det gode vejr i datterens sommerhus, og en tur til stranden blev det også til (dog uden badedragter), imedens svigersøn og husbond foretog de første faktiske tiltag til hobbyarbejdet med tilbygningen til sommerhuset.

De blev godt hjulpet på vej af den lille dreng på 1 1/2 år, pensionisten ser vist frem til at lære ham nogle "fif", så Hans med tiden kan hjælpe mo´far rigtig meget, han ser vist også frem til hyggen i det.

Nu må vi så se med tiden, om håndelaget også er der, men spændende det synes Hans det er.



Det der med håndelag, eller arvelig belastet, det er Regitse også, både hendes far og hendes farfar er gode til at tegne. Hun er trods alt kun 4 1/2 år, og hun er god til at tegne. Det synes farmor helt bestemt. Hun tegner for kammeraterne, så kan de farvelægge det. Tegningen her forestiller farfar og farmor, og den blev afleveret til os, da vi i går på vejen hjem besøgte dem, de havde inviteret på aftensmad, vi skulle nemlig over Århus hjem, for at besøge svogeren, som igen, igen er blevet opereret i sit ben. Han brækkede det for 7 mdr. siden, og nu er det så brækket fra hinanden igen, sat sammen med søm, skruer og møtrikker, som der så skal skrues lidt på af og til i de næste 8 mdr. ØV,ØV


Denne lørdag er startet, som så mange andre dage i denne sommer, træææls vejr, så jeg vil gribe strygejernet og få lidt strygetøj ryddet til side. Senere i dag skal der hygges med kollegaer.


Går i også med overvejelser om at pakke sommertøjet væk?





















torsdag den 15. september 2011

Vi holder fast i tradition .......




valgaften = rejemad og hvidvin her hos os.

Lige siden vor ungdom har vi hygget os med det, når vi har holdt øje med valgresultatet på TV, og det skal der ikke laves om på.



Så må vi se om der laves noget på Christiansborg?





Menuen i dag skal være valgflæsk, for Brugsen har tilbud på valgflæsk, og jeg har ladet mig friste, uhm stegt flæsk med persillesovs!




Jeg lod mig også friste til tøjindkøb i dag. Jeg fik gavekort til den lokale tøjpusher til min fødselsdag. Jeg havde været inde og kigge om der var noget, som kunne friste mig. Det blev kun til kiggeri, men der var nu alligevel en tunika, den kom så med hjem i dag, sammen med en bluse.





STRIKKEFRONTEN: Tommelen driller stadig, men nu mangler jeg kun ærmer i ALFRIDA,
og der er gang i flere andre ting på pindene, så der skiftes lidt imellem strømper, "Lille topstykke" til Vigga, som strikkes så lang, at den kan bruges som kjole, efter ønske fra svigerdatter. "Lille topstykke" til Regitse, som strikkes som tunika. Bestilling på strømper til børnene i Viborg er der også løbet bestilling ind på, så jeg bliver ikke arbejdsløs.


Week-end er startet for mig, jeg skal først på arbejde på tirsdag, der skal nemlig afholdes et par fridage, dejligt!!!


Håber i får en god valgdag, og nyd vejret i morgen, jeg har lige hørt vejrudsigt, det bliver vist super vejr.









tirsdag den 13. september 2011

Vi er ikke de bedste venner ......

altså tommelfingeren og jeg!!



Mit valgsprog er eller "jeg kan hvad jeg vil", og jeg vil strikke på ALFRIDA på pind 4 1/2, og gerne i længere tid af gangen, men det vil tommelen ikke være med til, så det bliver kun til 6 omgange, så griber jeg andre projekter på pind 2 1/2 eller 3, så går det.






I går lavede jeg marmelade, for sønnen synes det var for længe siden, at de havde fået jordbær- eller jordbær/rabarber marmelade, fra mit lager, kollegaerne var også begyndt at rykke for hjemmelavet marmelade, ja selv ældste barnebarn, havde meddelt sin mor, at han kun vil spise marmelade, hvis mormor har lavet det, så det var vist gruppepres, men jo også dejligt, at min marmelade er populær.

Jeg sagde ellers til sønnen, at grunden til det manglende marmelade, var mangel på tid, han mente dog det var et prioriterings spørgsmål, for han mente, at jeg altid kunne finde tid til strikketøjet. Nå det forstår han sig jo nok ikke på, men nu er marmeladen lavet, og alle med hang til fru Knudsens marmelade er glade igen!


I dag har været en af de dage, hvor man fik mange "hængepartier" fra hånden på jobbet, det er en god fornemmelse man får når bunken på skrivebordet skrumper.

Om lidt, venter fys. på mig og 14 andre, som skal træne deres rygge, aftensmaden skal bestå af rester, og så skal der smækkes ben op i sofaen og strikkes et par pinde i aften, og på TV er der vel kun valg.


Har du bestemt dig for hvad du vil stemme på torsdag?

Det har jeg (tror jeg nok). Men som de da lover guld og grønne skove, mon der bare er lidt af det som de lover, som holder?

lørdag den 10. september 2011

Uhm ...............



de dejligste ananas-æbler, har jeg lige hentet hos god veninde, og

mere uhm, vejret er så dejligt, en rigtig sensommer lørdag.






Måske jeg skulle tage mig sammen, og koge lidt til en gammeldags æblekage, for jeg har lidt fløde til overs, fra i aftes, hvor vi havde besøg af husbonds arbejdsgivere gennem 36 år.



Det var så hyggeligt, og de bliver vist stadig ved med at være en slags arbejdsgivere, for der er stadig nogle småting, som de gerne vil have hans råd og vennehjælp til, nu hvor han er blevet pensionist, "vi har jo hævd på dig" siger de. Det bliver vist noget bytte-bytte købmand, for han kommer jo også til at savne det, at han kan sige "det tager jeg lige over på værkstedet og fikser", når han går og sysler i sit hjemmeværksted..

Denne fine buket havde de med, så den pynter nu på bordet her på matriklen.


STRIKKEFRONTEN: ALFRED i feminin udgave, hedder nu i min terminologi ALFRIDA.

Det navn havde Lene fra strikkecaféen (som ingen blog har) udtænkt, og det passer da bare rigtig godt, så det kalder jeg den nu.
Alfrida, var med i Århus i går, hvor jeg var oppe for at passe Regitse, som havde feber. Jeg havde sat en tråd i, det kan man jo når der strikkes oppefra og ned, og så prøvede Vigga den, og den passer hende på en prik, så nu kan den strikkes færdig, hvis altså, at min tommeltot vil være med til det, for den er i den grad øm, den kan ikke så godt lide at blive brugt til strikkepind 4 1/2,.


Nå, men nu må jeg vist hellere slide på min ømme tommeltot til at skrælle æbler, så vi i aften kan få æblekage, når jeg skal slide endnu mere på min tommeltot, og strikke et par omgange på Alfrida.


I morgen kommer de 3 børn fra Viborg, og skal passes her om formiddagen, og resten af søndagen skal bruges til ren afslapning.


God sensommer week-end!











søndag den 4. september 2011

Navn på ALFRED i feminin udgave ...








har jeg gået og overvejet. Kan den opskrift måske kaldes "ALFREDERIKKE"? Eller er der nogen som har et bedre forslag? Jeg høre gerne Jeres forslag til et navn til denne upskrift i feminin udgave!

Jeg tror at den bliver god, men den skal der nu ikke strikkes på i strikkecafé på tirsdag, for så længe der stadig skal laves udtagninger til raglan, ja, så skal jeg holde tungen lige i munden, og tungebåndet skal jo bruges til at samtale, når man er i strikkecafé. Så jeg tager "lille topstykke" med.


Ugen har stået i fødselsdagenes tegn, først mig selv, og i går både datteren og Marie, som blev fejret på behøring vis. Marie fik en cykel, uden støttehjul, for hun kan næsten cykle, men den nye slog altså af, og så skulle Marie ikke nyde noget, så støttehjulene blev så monteret.

Jeg fik pengegave af husbond, jeg tror han havde tænkt, at fruen her ville købe tøj eller garn, men næh nej, jeg har bestemt mig for en postkasse, det skal der jo investeres i inden nytår, og husbond har snart fødselsdag, så kan jeg forære ham stativ til postkasse, genial idé synes jeg.



Vejret var sommerligt i går, og det var dejligt for der var 7 børn under 6 år, så både vi voksne og børnene nød, at der var vejr til udendørs leg. Hyggelig dag det var det.


Husbond pusler rundt i haven, og jeg skal ud at gøre oprydningen i mit værksted færdig, og have en del kommet i traileren, så det kan komme med på lossepladsen.

Måske kan eftermiddagskaffen nydes på terrassen, det håber jeg.


Ha´ en god søndag, og jeg bliver glad hvis i skriver til mig med forslag til et navn til feminin ALFRED.




torsdag den 1. september 2011

Svigerdatteren gider godt .....



en gang imellem, at vaske i hånden.
Hun har bestilt en bluse til Vigga til brug i den kommende vinter. Så jeg måtte lige tænke, surfe, kigge opskrifter, og se hvad jeg fandt på http://www.slagtenhelligko.dk/ dateret den 6. aug.11, så var det bare at klikke videre, derefter et kig på mit garnlager, og vupti.
Strikkeprøven er lavet, medens vi drak eftermiddagskaffe, derefter blev sengetøjet skiftet, så blev gulvspanden fundet frem og et par gulve ovenpå er blevet vasket. Et møde på jobbet (ca. et par timer), skal overstås først på aftenen, og så hjem og slappe af i sofaen, med det som skal blive en ALFRED til Vigga.
Jeg glæder mig til at få startet, og jeg har jo været flittig, så det er med god samvittighed, at jeg indtager sofaen med strikketøjet i aften.
Jeg skal godt nok også være færdig med de 2 "Lille topstykke", som allerede er på pindene, det bliver jeg også, det ved jeg, men ALFRED skal altså startes op i aften.
Kender i til det med at man næsten ikke kan vente med at komme i gang med nyt strikketøj?