onsdag den 31. juli 2013

Grhg, Grhg, Grhg, VIRUS ........

jeg er så sur, vred m.m.
jeg blev ramt af VIRUS på ARBEJDSCOMPUTEREN i dag, den er nu til reparation!!!!!
Den blev total låst, jeg blev truet med bøde på 3.mill. d.kr.inden 96 timer, som skulle betales i værdikuponer for brug af sider med hundesex, vold og børneporno. Jeg har ALDRIG VÆRET PÅ SÅDANNE SIDER!!!!!!!!! Meddeleren udgav sig for at være RIGSPOLITIETS IT-KONCERN, og INTERPOOL´s logo kørte i baggrunden. Supporten blev kontaktet, men kunne ikke klare problemet via tlf. så kollega er nu kørt på "skadestuen" med den, (65 km hver vej) og vi er lovet, at den bliver repareret i dag!
Så jeg fik lige et stød i mit "mavesår", og jeg er så vred, at det næsten ikke kan beskrives!!!!!!!!!!!!!!!!
Det skulle ellers have været en god dag, fridags bytning, så jeg kunne komme med op at se søn og svigerdatters nye hus i morgen, var arrangeret, Postdanmark rundt skulle igennem vores lille "flække", cykelrytterne fik jeg dog at se, for computeren var på vej til rep. og derfor kunne jeg jo intet lave, og gik ud på vejen for at kigge på cykelrytterne, som kørte vildt stærkt forbi!!!

Forøvrigt har jeg fået min GALAXY SIII til at bruge mindre strøm: 
dæmpet lyset på skærmen
slået aktuel placering fra
slukket og tændt for tlf.
og vupti, nu ser det ud til, at batteriet vil vare mere end 12 timer!

Det med tlf. er glædeligt, men det med VIRUS på arbejdscomputeren, gør at jeg stadig er oppe i "det røde 
felt", jeg har trods alt både "firewall" og antivirus program installeret.
Man kan komme uforskyldt ud i dette, har jeg måttet konstatere!

Afventer nu kollega´s tilbagemelding om at computeren er "helbredt"

søndag den 28. juli 2013

Sommer barndomsminder .........

Min farmor syltede mange bær, og i går kom minderne lige op i min erindring.

Når farmor skummede bl.a. gelé, fik jeg lov til at spise det hun skummede af, uhm det var dejligt! Deligt var det også for en lille pige, at få et stykke af hendes nybagte frankbrød, smurt med honning og friske jordbær ovenpå, ja så var det sommer!
Jeg boede tæt på min farmor og bedstefar, og mange skønne, og lærerige timer har jeg tilbragt hos de to flittige mennesker, ærgeligt (kan jeg se nu), at jeg ikke var så interesseret når farmor ville lære fra sig af sin kunnen ud i håndarbejde, madlavning m.m., men noget må der trods alt have hængt ved!
Stikkelsbærgelé blev kogt i går. Jeg har aldrig før lavet gelé, så det var spændende at prøve,  også stikkelsbærmarmelade blev lavet i går, det har jeg heller ikke prøvet at lave før, så spændt på hvordan det smager?
Jeg er nødt til, at få brugt nogle af alle de stikkelsbær, som husbond har høstet på vores kun 2 buske, han har også "nippet" dem, så det har været teamwork, nu har vi tilbudt naboen, at høste de sidste stikkelsbær, for vi gider ikke at se flere stikkelsbær nu!!!!
Min faste følgesvend når jeg skal sylte, har altid været denne bog
STRIKKEFRONTEN:  Jeg strikker på PEASY, som skrider godt fremad, naboen (som ikke strikker) var til kaffe på terrassen i aftes i det dejlige vejr, hun undrede sig over, at jeg kan finde på, at strikke om sommeren, ha, ha .........  Det undre da ikke jer vel?
Måske vil jeg strikke lidt på blusen til Vigga i dag?

En blandet buket plukket i egen have pynter her på bordet, hvor vi om et øjeblik vil indtage morgenmaden, og vil derefter skal søndagen nydes,dog skal jeg lige holde øje med min tlf.(Galaxy S3) , den er begyndt at bruge mega meget batteri, nogen der har et bud på hvad årsagen kan være??? Måske vil jeg kontakte butikken hvor jeg har købt den, for det kan da ikke passe, at den går tør efter 12 timer, vel?????

fredag den 26. juli 2013

Bilstrik ........

Jeg strikkede på PEASY,  i bilen på vej hjem fra sommerhuset i dag, og jeg synes det går nogenlunde med at lære de der engelske udtryk.
Nu er ferien slut, på mandag venter jobbet igen, men sådan er det jo, og sådan skal det også være!!
Jeg har kun holdt 1 uge + 1 dag, så jeg har jo noget ferie tilgode - dejligt.

Datterens sommerhus stod tomt i 3 døgn, den chance lod vi ikke gå fra os! Og det vare nok et stykke tid, inden vi kommer derop igen, for1/8 overtager søn og svigerdatter det hus, som de har købt, og lidt renovering er der, så husbond drager i "arbejdslejr" der. Råd /vejledning/og et på "gamle" håndværkerhænder, er jo ikke så galt når der skal shines op!

Vi har nydt de dage i sommerhuset, og besøg havde vi den første dag, og Vigge 3 1/2 år har ikke skræk i livet
i et ubevogtet øjeblik, kravlede hun op i egetræet (som hun har set de store gøre), og pu-ha det gik godt!!

Vi har selvfølgelig nydt det super gode vejr, og stemingen i sommerlandet. Husbond tog afsted for at forsøge, at fange fisk til aftensmad, men det blev nu godt nok til de rester som der var i køleskabet. Har i forresten prøvet koldskål med rødvin til???
Jeg fik strikket på PEASY og vi nåede også ned til stranden i aftes, medens vi ventede på, at de unge skulle komme retur fra København. Solnedgang over havet er noget helt specielt, syntes jeg

mandag den 22. juli 2013

Hvor svært kan det være .......

ikke så svært, når man altså bare tager sig sammen!!!!
Jeg fik en Galaxy SIII for et par måneder siden, men har ikke "orket", at sætte mig ned og finde ud af mulighederne, som helt sikkert er næsten uudtømmelige.
Men det irriterede mig alligevel, at jeg ikke kunne gemme vedhæftede filer/lave blog-indlæg/hente app m.m.!!! Jeg har leget lidt med tlf. i går og i dag, og taget et "kvantespring", jubii, det lykkes når man lige sætter sig roligt ned.
Men jeg har galleri intalleret hele 4 gange - hvorfor har jeg det og hvad gør jeg???
Og hvordan får man vedhæftede billeder  (MMS)direkte ind på PC også????

Vi har besøgt bedste veninden på Sjælland, et rigtigt hyggeligt vistit, hvor turen gik til TIVOLI
Denne frø kunne jeg ikke stå for, så den blev hjembragt til samlingen her på matriklen
Vejret har været pragtfuld, så i aftes nød vi dejlig mad og kunne opholde os udendørs indtil kl. oo.3o
Jeg har ferie resten af denne uge, så dejligt!

lørdag den 20. juli 2013

Vinterforråd .........

indsamles her på mattriklen!

I går plukkede husbond denne portion ca. 5 kg, og det er kun halvdelen af de stikkelsbær, som er på vores 2 buske.
Jeg plejer at lave marmelade af en alliance af, ligedele stikkelsbær, ribs og hindbær og det er et kæmpe hit. Vi bruger også stikkelsbær til kompot, som spises til pandekager (tradition fra husbonds barndomshjem), nogle anvendes måske til saft. I år har jeg bestemt at jeg vil prøve at lave stikkelbærgelé, det har jeg aldrig før prøvet.
Lige nu er husbond i gang med at plukke solbær, så jo, jo vi høster skam!

Jeg synes det er hyggeligt at frembringe hjemmelavet af bærene, og de unge aftager gerne af min produktion, men jeg tror nu at det med hjemmesyltet uddør med min generation, de unge har ikke tid til den slags sysler, ja endnu et punkt hvor samfundet har ændret sig!
Vinterforråd er PEASY jo også, og jeg kan fortælle, at den vokser efter planen (tror jeg nok?), og det ser ud til at jeg får en super cardigan til den kolde tid. På dette billed er farven mere rigtig, dog er den en smule mørkere i virkeligheden.

fredag den 19. juli 2013

Lidt svært synes jeg ........

nu godt nok det er at tyde den opskrift på PEASY, ikke p.gr.a. af sproget for jeg har jo en "engelsklære", og jeg sidder skam og kigger i begge udgaver,  men mere p.gr.a. at jeg synes opskriften er lidt "kringlet" skrevet (eller måske er det mig som ikke lige fatter beskrivelsen)
 
men i gang er jeg da, og håber det bliver rigtigt!
Farven er mørk lilla m/lidt nister i virkeligheden, men den lilla farve er ikke så nem at gengive.
Det er heller ikke smart, at strikke på et sådan projekt, når man er omgivet af 3 småbørn og 3 voksne, men det var vilkårene, for jeg MÅTTE altså strikke lidt på PEASY,selvom vi var  på besøg hos datteren og hendes familie i sommerhuset, min 1 1/2 uges ferie er jo startet.
En fisketur som var aftalt til ferien, løb af stablen i går, og god tur var det, på trods af at fangsten kun var en fladfisk, som var for lille, og så 2 krabber, ha, ha ........
Nu er vi hjemvendt til matriklen, og bær plukkes, og der skal lines op til en 70 års fødselsdag i morgen, I ferien skal veninden på Sjælland, måske også have et lille besøg.
Men nu skal bær rengøres, nyvasket sengetøj lægges på de dyner, som lige nu ligger til luftning på terrassen, senere bliver der forhåbentligt lidt strikketid, (man har vel ferie)

søndag den 14. juli 2013

Et lille venligt spark i numsen .......

har jeg fået af en blog-veninde.
Som i sikkert husker, ville jeg gerne strikke PEASY suk, suk jeg er ingen ørn til engelske opskrifter!
Men nu er jeg på sporet, for der er flere som har tilbudt hjælp (jeg er helt overvældet, så mange tak).
Altså blog-veninden, sendte en mail med nogenlunde denne ordlyd:
 "Køb den opskrift, send den til mig, og om et par dage har du den tilbage, så også du forstår! Og du vil opdage hvilken verden, af opskrifter, som åbner sig for dig!"
Mange tak sagde jeg. Opskriften blev købt, og jeg læste og forstod jo lidt af de engelske fagudtryk, men hvad betyder f.eks.: sm, pm (har det noget med tidspunkt på dagen at gøre?)ja, jeg var jo lost!!!!!
Strikkefasthed kunne jeg jo forstå så
garn blev fundet, strikkeprøver lavet (dejligt at man har et maskineri til at spole garn med, så kan man jo få den tykkelse og det farvespil man ønsker)
Lørdag morgen kom så mail med en opskrift, som selv jeg kunne forstå! Åh, hvor jeg sendte varme tanker til blog-veninden, tænk at hun ville gøre dette for mig! Jeg skrev til hende, at jeg havde tænkt mig, at sidde og strikke, med både den engelske opskrift og den oversatte samtidigt, for at lære de engelske fagudtryk. Det var netop hvad læremesteren også ville foreslå, så nu er jeg altså elev!!!! Dejligt med pædagogisk støtte, så endnu en gang tak, jeg håber jeg ikke er for tungnem til at lære det!!!
Starten er gået, og der er allerede flere af de der gloser, som jeg nu forstår!
Week-enden har været andet end engelske fagudtryk,
fryseren skulle ryddes op, og også afrimes, nogle bær fra sidste år skulle anvendes til saft og syltetøj, så der blev mere plads til den nye avl.
God bekendt fejre i nærmeste fremtid rund fødselsdag, så vi blev spurgt om vi havde lyst til, at lægge bil til, til en tur til grænsen i dag, som sagt så gjort, så i morges drog vi sydpå for at få fyldt både bekendtes og vores lagre op. Vores lager strækker nok længst, for vi skal jo ikke holde fest!
Lidt "slidte" er vi efter turen, så nu er der ryddet op, og der er gjort klar til 3 arbejdsdag, og derefter  er der dømt 1 1/2 uges ferie, dejligt og jeg håber vejret holder! Vi skal ikke så meget i ferien kun lidt besøg hist og pist, og så selvfølgelig strikke PEASY
Om lidt skal der også strikkes på PEASY, ses aften-tour, og nydes jordbær med mælk og fløde.


fredag den 12. juli 2013

Jeg håber ikke ..........

at Regitse får brug for sin bluse på ferien, men færdig er den
Den ser lidt stor ud på billedet, men det er str. ca. 7 år. Pigen er smal og lang, så jeg "fifler" altid lidt med str.,, maskeantal, længde etc. Hun har prøvet og den passer, men lidt til den store side, men de små vokser jo. Den er strikket med udgangspunkt i opskrift fra Familie Journalen, i stedet for rib midt på forstykket har jeg strikket perlestrik
Ganske fint mønster synes jeg.
Blusen bliver afhentet i morgen kl. ca. 7, for da er søn m/familie på vej på ferie, og morgenkaffen skal lige indtages her inden de drager udenlands. Håber de får en god ferie, og kommer friske hjem, så de er klar til at gå i gang med renoveringen (med hjælp fra husbond) af det hus de har købt pr. 1/8!!!!
Når de er kørt skal jeg i gang med
at koge bær fra sidste år af til saft, den ny bær sæson står jo for døren.
Rengøring i stor stil er foretaget i dag, så jeg kan tillade mig, at slappe af i week-enden, gerne med passende tid til strik. Kyllingen som er planlagt til grillen i morgen er taget op af fryseren, så når den tid kommer kan husbond godt starte grillen.
Disse blomster har jeg lige hentet ind, det er ikke Latyrus, men en staude og de ligner Latyrus til forveksling
Om lidt sidder vi i sofaen, og jordbær med mælk og fløde skal indtages, og vi skal se aften-tour, jeg er vild med at se tour, bare ærgeligt at man ikke kan være helt sikker på at der ikke er doping indblandet!
Men etapen i dag var da suveræn, og Jørgen Leth´s kommentarer til natur og seværdigheder kan jeg godt lide.

tirsdag den 9. juli 2013

Man kan glædes over mange ting ..........

bl.a. sin blog og de venskaber/bekendtskaber man får ad den vej.  Mennesker man (læs: jeg) aldrig har mødt "live", er blevet ens venner - det er da dejligt!!!
Da jeg i forrige indlæg "pippede" om Peasy og engelsk opskrift var der straks personer, som stod klar med hjælp - tak for det!
Nu er opskriften købt og ligger nu på min pc, og med den opbakning jeg har fået, både med kommentarer og i min mail, ja så ser jeg lyst på det kommendestrikketøj.
Se bare her, strikkeprøver er lavet, begge passer med strikkefastheden,  jeg tror valget falder på den lilla, men mere om det når starten på PEASY går. Først skal Regitse´s bluse være færdig, og også den til Vigga, for den er nemlig slet ikke for stor, og sådan nogle små piger vokser jo stærkt!
Man kan også glædes over, at vejret har vist sig fra sin pæneste side, solen giver røde jordbær, og når man så kan sidde udenfor (og bruge traileren som bord) og fuglene kvidrede og der duftede af grill (bemærk lige vores nyindkøbte grill i baggrunden), ja så glædes jeg altså over stemningen!

Jeg bor på Irisvej, og iris blomsten synes jeg er så køn (jeg ved godt jeg har vist flere billeder af iris), men jeg glædes over, at jeg har flere forskellige arter og farver af den blomst, og nyder at kigge på dem, dejligt de ikke alle blomstre på samme tid, for så har jeg jo en længere iris sæson.
Nu skal der vist lige tømmes opvaskemaskine, og ryddes lidt op inden sengetid, for det fik jeg ikke gjort først på aftenen (garn skulle findes frem, og strikkeprøver laves, det fristede mere), så der er ingen vej uden om, jeg må lette mig fra stolen!

mandag den 8. juli 2013

Jeg er brændt varm på Peacy cardigan, .......

og jeg har fundet ud af hvor mønsteret kan købes, nemlig på Raverly, designer er Heidi Kirrmaier, men så kommer problemet:  Jeg er ikke vant til at strikke efter engelske opskrifter (jeg har aldrig prøvet det!), og alle de fagudtryk!!!!!
Mon opskriften findes på dansk???  Og mon der er nogen derude i blogland som kan løse mit dilemma, og måske fortælle om opskriften kan fåes på dansk?
Jeg er lige om lidt færdig med blusen til Regitse, (strikket efter opskrift fra Familie Journalen), og nu vil jeg så gerne have Peasy på pindene.

Om lidt venter der rengøring af 3.700 gr. jordbær plukket i egen have, dejligt med vinterforråd til fryseren, og uhm friske jordbær med fløde til dessert, når vi i aften skal prøve vores nye bordgrill af

søndag den 7. juli 2013

Gode indkøb og familiehygge ........

i datter og svigersøns sommerhus, er hvad de sidste 3 dage er gået med (ferie har vi endnu ikke, men snuppe et par dage i sommerlandet, kan jo godt foretages uden for ferien)
Vi tog afsted torsdag, kort efter min arbejdstid var slut, og hyggede/slappede af fredag.
Lørdag morgen, var det gratis kaffe og rundstykker i Fjellerup, som indledning til det årlige kræmmermarked, det måtte vi da deltage i
og der blev købt en Weber kul bordgrill, så vi skal afprøve den i morgen.
En taske, som kan bæres på ryggen og i 100% skind (etiket indeni bekræfter det) kunne købes for kr. 75,-, ja man tror ikke det kan lade sig gøre, men det kunne det altså, så nu er jeg ejer af en ny taske. Jeg får aldrig tasker nok, hvis i spørger husbond, ha, ha ....... Forresten så har den en størrelse, så den kan transportere et strikketøj som fylder mere end strømmestrikketøj, så jeg er tilfreds!
Besøg af alle 5 børnebørn + deres forældre havde vi også, så der blev hygget, og varmt havde vi det også så der måtte jo is til, indimellem de balancerede på den balancebom husbond har fabrikeret til formålet. Sjovt, at de selv har taget opstilling i alderreækkefølge.
En god sommer week-end lakker mod enden, og jobbet kalder i morgen tidlig,
fortsat god ferie til Jer som har det og muligheden for at nyde det herlige vejr.

onsdag den 3. juli 2013

En slags UFO kan det vist kaldes ......

Den blev strikket sidste år, med udgangspunktet i, at jeg havde fået det fine knapper foræret.
Den er super, dog lidt tung i garnet, så den trak skæv, det er nu udbedret, så man kan vist sige at der er en UFO mindre her på matriklen, det er nu ikke fordi jeg har så mange UFO´er.
3 stk. strik er der gang i lige for tiden. Grøn bluse til Regitse, en vest til Vigga og Tara tørklæde til mig selv, så nok at vælge imellem, hvis strikketasken skal pakkes og med i bilen bilen hvis vi kører et smut i sommerhuset, der meldes jo om godt vejr, så ........
Nu skal der slappes af i sofaen, for vi er lige kommet hjem fra en 70 års fødselsdag, og godt mætte er vi, så kun en kop kaffe skal der nydes i aften.