torsdag den 28. november 2013

Invitation er sendt til ......

monteringsfeen, som meget gerne må komme forbi matriklen i den kommende week-end
for min udgave af Sarah Lund sweater er klar til montering/vask/indpakning, for den skal under træet den 24. dec.
Efter kontrol hos øjenlægen i dag, hvor jeg fik den glædelige besked at alt så fint ud, og at der ikke var ændringer i min Våd AMD diagnose, gik turen til datteren i Århus, hvor der skulle afleveres en dør-krans og Hans skulle hentes i børnehaven, og ikke mindst skulle datteren prøve ovennævnte sweater, før den skal monteres.
Den passede hende og jeg tror hun glæder sig til at modtage den, for jeg tror den faldt i god jord, for umiddelbart efter prøvningen viste datteren mig et billed af en cardigan med det samme mønster, og sagde: "sådan en cardigan, med det samme mønster, bare i blå/råhvid farver, og tykkere garn kunne jeg godt tænke mig"!!!
Jeg trak nu lidt på det, og spurgte hende da også om, om hun vidste hvor man kunne købe opskriften, det vidste hun ikke, så hvis du ved hvor man kan få opskriften, vil jeg da gerne høre om det, så kunne den måske komme på pindene i det nye år??????
Men lige nu er lysten til en Tempelblomst der, den kan jeg ikke komme uden om kan jeg mærke. Lidt hjemmestrikkede strømper som ekstrajulegaver skal der også strikkes.

Så hvis du ved hvor jeg kan få opskriften på den omtalte cardigan, så hører jeg gerne fra dig, det gør jeg også selvom du ikke ved noget om den opskrift, for jeg er altid så glad for kommentarer !!!!


søndag den 24. november 2013

Det gik op !!!!!

Altså mønsteret på min Sarah Lund.
Et par dejlige timer i ynglingsstolen, som står på en solbeskinnet plet i stuen, med det strikketøj som har voldt udfordringer, og vupti mønsteret gik op.
Udfordringen var at få mønsteret til at ligge lige ovenover det tidligere mønster både på bullen og ærmerne, samt at få det til at passe hen over raglan. En for mig ny teknik blev taget i brug, nemlig
en rundpind, som blev brugt til at sikre mig, at møsteret lå lige over det nedenunder. På første omgang mønster, blev 2 masker strikket sammen et sted og et andet sted blev der taget en maske ud, men så blev resultatet også, at det gik op!!!  Spørg lige om jeg åndede lettet op?
Nu tror jeg bestemt at jeg når i mål med sweateren, som skal gives væk juleaften, der er jo en heeeel måned til!
Strømper skal der også strikkes inden den 24. dec.

Jeg forstår ikke hvorfor, at jeg ikke får "leget" noget mere med blomsterdekorationer/juledekorationer, end jeg gør? Jeg nyder det jo, og slapper dejligt af med det! For nogle år siden kunne jeg ikke se en blomst eller en grangren uden at skulle lave en dekoration! Jeg har endda et værksted til alt mit dekorationsmateriale, og jeg har meget (men ikke spor for meget) det er ligesom med garn, intet kan undværes!
1. dec./1. søndag i advent kan god komme an om en uge for jeg er klar



Der blev også lige lavet en til den kommen "sidste uge inden 1. dec"
Den skal minde os om, at om en uge er det helt legalt at "jule"
Til veninden, som ikke selv synes, at hun kan lave dekorationer, blev 2 dekorationer leveret i går, så nu venter der i den kommende uge fremstilling af adventsdek. til svigerdatteren, og på lørdag skal Regitse og Vigga hjælpe mig med at fremstille en kalenderlysdek. til dem.

Jo, jo der venter hyggelige timer forude, både med dekoration, Sarah Lund og strikkecafé ( der tager jeg vist strømpestrik med, for der skal jo også snakkes)


onsdag den 20. november 2013

Trådene skal samles .....

Jeg har ageret prøveklud inden ærme nr. 2 blev startet. Det ser vist ok ud, og hende som skal have den i julegave har også prøvet. Nu er ærme nr. 2 så strikket og der er klar til at samle delene, og så kommer udfordringen for alvor, der skal strikkes raglan og mønsterborten skal jo også se nogenlunde ud!
Og en gentagelse, jeg har ikke et faktisk mønster, men kombinere 2 mønstre, for jeg strikker på en pind, som kun er halvt så tyk som mønsteret foreskriver.


Jeg passer lidt på mig selv, og forsøger, at komme "julestressen" i forkøbet. I dag var lysten til lidt dekoration der, (se billed øverst på bloggen), og når jeg nu var i gang, og jeg bliver jo i godt humør af at lave dekoration, ja så blev det også til en kalenderlys dekoration, som er anbragt koldt, så nu er den klar til 1. dec.
Forude venter 2 adventsdekorationer og 2 kranse til dør, og så endnu en kalderlys dekoration, for Regitse på 6 år, har spurgt om hun må komme, så vi kan lave en kalderlys dekoration sammen. Og ja, det må den kreative pige da, hun skal være så velkommen, jeg glæder mig til at vi skal hygge os med dekorations fremstillingen sammen.

mandag den 11. november 2013

Fast følgesvend ......

er mit strikketøj, og i disse tider hvor jeg døjer med rastløshed (læs: stress) er det jo ren afslapning!
Så på den front er der gang i flere ting, og nye projekter er i gang. I dag skal der laves strikkeprøve, i noget garn, som er meget dyb mørkeblå, og altså er strik til de lyse timer, for det bliver vist ikke nemt at se til ved kunstigt lys
Tempelblomst
Men jeg er faldet pladask for Tempelblomst fra AD´s bog ØST FOR SOLEN, så selvom jeg ikke er færdig med julegave-sweateren, har jeg bestemt, at der godt må startes op på denne flotte Tempelblomst.
Strømper og pulsvarmere strikkes der også på, så jo der er/bliver lidt at veksle imellem, det passer godt til mig i denne tid!
I morgen er der strikkecafé, jeg kom ikke afsted sidste gang, men satser på at jeg kommer afsted i morgen, så på gensyn piger.

torsdag den 7. november 2013

Kunne ikke nøjes .....

med eet hus, så derfor var det da godt, at de ikke var udsolgt, da jeg kom i Rema 1000 igen
så nu står der de fineste 2 lys-huse og hygger når mørket falder på. Det er fordelen ved november, at det er starten på at have gang i fyrfads/stearinlys.
Ellers synes jeg nu nok, at november, er for mørk og efterårsagtig. Mine vinduer er ikke blevet vasket endnu efter stormen, så måske kan der mobiliseres lidt energi om lidt, så jeg kan få gjort noget ved det (hvis altså ikke det giver sig til at regne).
Alt det tekniske udstyr her (husbonds fødselsdagsgave) må han vist også hellere få monteret, for det kan måle blæst og regn og meget mere, og det giver november jo rig mulighed for at måle! Gad vide om han kan
finde ud al dets kunnen?
Der strikkes regnes og regeres stadig på min udgave af Sarah Lund, og jeg må vist også have gang i enten strømper eller pulsvarmere (bil-strik).
Nå vinduerne bliver det vist ikke til i dag, for nu skinner solen, men det regner samtidig, så måske i morgen?

søndag den 3. november 2013

Koncentration .......

Jeg strikker jo på min udgave af Sarah Lund Sweater, og jeg kalder den min udgave, for den originale udgave strikkes på pind 8 og min strikkes på pind 3 1/.Faconen og mønsteret er ens på begge udgaver, men det kræver altså en del regneri/målen osv., så jeg må konterere mig. Indtil videre er jeg godt tilfreds med projektet
 Vigga har været her på "ferie" med en enkelt overnatning, og hun koncentrerede sig bestemt også, om at lave en halskæde til sin mor. Og spørg lige om hun havde glædet sig og om hun nød "ferien" helt alene hos farfar og farmor?
I dag skulle jeg kun lige have lidt bagekartofler, da jeg var på indkøb hos Rema 1000, men kunne ikke stå for
Fortrød, at jeg kun købte et enkelt hus, må prøve om de er udsolgt, eller jeg kan få fat i et hus mere, for 2 huse side om side ville se super godt ud!
2 hyasinter kom der med hjem, og en glas vase ligeså, og vupti en dekoration pynter nu på matriklen.
Tidlig aftensmad er der dømt i dag, for der er reserveret billetter til biografen i aften. Vi skal se TAROK. Har set hen til at se den film, så vi bliver forhåbentlig ikke skuffet!