søndag den 24. november 2013

Det gik op !!!!!

Altså mønsteret på min Sarah Lund.
Et par dejlige timer i ynglingsstolen, som står på en solbeskinnet plet i stuen, med det strikketøj som har voldt udfordringer, og vupti mønsteret gik op.
Udfordringen var at få mønsteret til at ligge lige ovenover det tidligere mønster både på bullen og ærmerne, samt at få det til at passe hen over raglan. En for mig ny teknik blev taget i brug, nemlig
en rundpind, som blev brugt til at sikre mig, at møsteret lå lige over det nedenunder. På første omgang mønster, blev 2 masker strikket sammen et sted og et andet sted blev der taget en maske ud, men så blev resultatet også, at det gik op!!!  Spørg lige om jeg åndede lettet op?
Nu tror jeg bestemt at jeg når i mål med sweateren, som skal gives væk juleaften, der er jo en heeeel måned til!
Strømper skal der også strikkes inden den 24. dec.

Jeg forstår ikke hvorfor, at jeg ikke får "leget" noget mere med blomsterdekorationer/juledekorationer, end jeg gør? Jeg nyder det jo, og slapper dejligt af med det! For nogle år siden kunne jeg ikke se en blomst eller en grangren uden at skulle lave en dekoration! Jeg har endda et værksted til alt mit dekorationsmateriale, og jeg har meget (men ikke spor for meget) det er ligesom med garn, intet kan undværes!
1. dec./1. søndag i advent kan god komme an om en uge for jeg er klar



Der blev også lige lavet en til den kommen "sidste uge inden 1. dec"
Den skal minde os om, at om en uge er det helt legalt at "jule"
Til veninden, som ikke selv synes, at hun kan lave dekorationer, blev 2 dekorationer leveret i går, så nu venter der i den kommende uge fremstilling af adventsdek. til svigerdatteren, og på lørdag skal Regitse og Vigga hjælpe mig med at fremstille en kalenderlysdek. til dem.

Jo, jo der venter hyggelige timer forude, både med dekoration, Sarah Lund og strikkecafé ( der tager jeg vist strømpestrik med, for der skal jo også snakkes)


4 kommentarer:

  1. Dejligt du fik styr på mønsteret. Fine dekorationer du har et lavet. Jeg er især vild med dør kransene :-) Glæder mig til tirsdag og snak :-)

    SvarSlet
  2. Godt gået med mønsteret, den bliver super flot, din stjernetrøje
    Det er også nogle skønne dekorationer, du har lavet, det er en dejlig tid, vi går i møde, synes jeg

    SvarSlet
  3. Hej Birgit. Så flotte dekorationer du har fået lavet. Her går det først løs i næste weekend - men så skal der til gengæld også ryge nogle dekorationer gennem systemet. Spændende med din sweater.

    SvarSlet
  4. ser godt ud så det må da absolut ha været besværet værd

    Flotte juledekorationer og kranse du har lavet

    SvarSlet