tirsdag den 30. august 2011

Hindbærene .......



som jeg plejer af kunne høste rigtig mange af, regner simpelthen væk, øv, øv!
Nå skidt pyt det går nok alligevel, der bliver da vist så mange, at der kan blive lidt til desserter. Så må vi bare have en anden slags marmelade.



Det bliver ikke til så mange indlæg, billeder m.m. på bloggen i disse dage. Jeg mangler vist energi, mon det er vejrets skyld? Jeg kommer dog lidt rundt til de blogge, som jeg plejer at følge, og jeg ved det godt, jeg får ikke lagt så mange kommentarer, men når man kommer rundt, er man da opdateret. Der er sussende travlt her på matriklen og travlhed på job. Selv husbond, som for nylig har lagt et lagt arbejdsliv bag sig, har nok at rive i.

Jeg har heller ikke så meget at melde om STRIKKEFRONTEN, der strikkes stadig på "Lille topstykke" til både Vigga og Regitse.
I dag har jeg erhvervet opskrift til en "ALFRED", som jeg forstiller mig at Vigga skal have. Den skal strikkes oppefra og ned, det er en strikketeknik, som jeg synes godt om. Så mon ikke den snart kommer på pindede.

Så det var alt fra mig i denne omgang, nu vil jeg lige have en omgang på strikketøjet, kan i ha´ en god aften derude.




mandag den 22. august 2011

INGEN MISUNDELSE HERFRA .........



kunne jeg konstatere, da vi lørdag morgen kørte de unge til lufthavnen, som vrimlede med forventningsfulde mennesker, som var på vej på ferie.



Ude godt, men hjemme bedst. Lige nu er vi vist begge mættet, men mon ikke, at længslen efter nye oplevelser under fremmede himmelstrøg dukker op igen. Jeg tror det, for vi har i en del år, rejst 2 - 3 gange pr. år, så mon ikke at lysten vender tilbage?




Næh, nu er det hverdag, og i aften skal denne her pakkes, for jeg skal i strikkecafé i morgen, og jeg glæder mig! Jeg må vist hellere pakke et nøgle af det garn, som jeg købte på Island, så de andre kan se mit køb, jeg ved endnu ikke helt bestemt, hvad garnet skal anvendes til, der er flere projekter, som rumstere i mit hoved, og jeg skal nok finde et projekt, som er skabt til det garn.




Lige nu strikkes der på hele 2 "Lille Topstykke", fra Geilsk. De skal være til de små piger i Århus. Regitse´s blev startet i USA i medbragt lys grå Arwetta, og Vigga´s blev startet i aftes i en rest meleret lilla (Karup garn). Jeg tror pigerne kan få glæde af de topstykker, når vinteren melder sin ankomst.


Har også lige fået bestilling på vuggestue bluse til Vigga, og der er også flere ting til mig selv, som venter på at jeg får det på pindene.


Så jeg bliver ikke arbejdsløs det næste stykke tid.


Jeg må vist også hellere tage "Kort grøn poncho" med i strikketasken, så jeg kan fremvise mit færdige resultat.


I går var vi på SKOVMUSEET, og der var flere udstillere af håndarbejde, håndværk o.lign., og der var flere af udstillerne, som netop vist "Kort grøn poncho", så den er vist i vælten lige nu.




Om lidt vil jeg indtage min plads i sofaen, foran husalteret, og med kaffe i koppen og strikkepinde i hænderne, og så skal strikketasken pakkes inden sengetid, for jeg er så klar til i morgen.


onsdag den 17. august 2011

På tur .......

til Holstebro, (kontrol på sygehuset) er dagens plan. Måske skal jeg tage strikketøjet med, der kan jo være ventetid.
Der er også et på ærinder, som skal gøres.
Jeg forsømmer ikke så meget med at holde fri fra job i dag, jeg kan alligevel ikke foretage mig særlig meget. Hele vejen uden for arbejdspladsen er gravet op, der er fyldt med gravemaskiner, mange folk, støj, ufremkommelige både vej og fortov. Og så er der gravet et kabel over til internetforbindelsen på jobbet! Der er lovet rep. af dette kabel i dag inden l6, så jeg er spændt på om det holder, for eller får jeg problemer, PBS har jo nogle deadlines! Så Øv!
Det her var bare et lille pip fra mig, jeg har jo ikke været så aktiv her på bloggen den sidste tid.

søndag den 14. august 2011

JETLAG .......








håber jeg ikke jeg har, for i morgen starter jeg på job igen,det virker nu heller ikke til, at jeg har det. Vi landede tidligt i går morges fra vores ferie på Island og i USA.

Vi har haft en kanon tur, først var vi på Island i 4 dage, og derefter fløj vi til Boston hvor vi besøgte familie i 9 dage.




På Island var det et must, at der skulle købes lidt garn,

og det blev der så, det blev købt lige her

http://www.fridasstrikkehjoerne.com/ havde været så flink, at give mig et tip om, at dette var et godt sted, at shoppe garn. I Alafoss, mødte vi tilfældigvis een person, som er barnefødt her i vores lille by, (det var godt nok morsomt), og han gav nogle tips til hvad vi skulle se på Island.

Vi havde lejet en bil, så vi så gejsere, var ude at se over på Vestmanaia-øerne, kørte forbi vulkanen Hekla, var ved Gullfoss og fik travet rundt i Rejkavik og meget mere. Det var fasinerende, at opleve at der var lyst så længe om aftenen.



Men et godt råd er, hvis i skal til Island, så husk det varme tøj. Det vidste vi godt, at vi skulle have med, dog kunne vi godt have brugt mere varmt tøj.



Efter 4 oplevelsesrige dage, fløj vi videre til USA og familien, hvor vi blev mødt med åbne arme, og et program, som bestod af heldages udflugter, l/2 dages udflugter, hygge i familiens bolig.




Vi besøgte bl.a. et lokalt marked, hvor de solgte det her:



Jeg måtte godt nok berherske mig en del, (Erna har lovet, at købe noget og sende det til mig, hvis jeg fortryder) men der skulle jo være plads i kufferten til de andre ting, som vi shoppede derovre bl.a. sko, jakke t-shirt, bukser og lidt småting til børnebørnene.





Garnet (Karup-garn) til denne "Kort Grøn Poncho", havde jeg medbragt hjemmefra, så den blev strikket på terrassen i Vermont, hvor vi hver dag inden middagen, blev beværtet med de dejligste drinks, forskellige drinks hver dag, de var ikke stærke, Erik er suveræn til at lave drinks, og så i en temperatur på mellem 22 gr. og 3o gr.

Der blev også startet på "lille topstykke" til Regitse, jo, jo jeg hyggede mig vældigt på den terrasse


Som i kan læse, har det været en god ferie, og nu starter hverdagen så i morgen. Hverdage er jo også dejlige, og vist de dage man, hvis man skal være helt ærlig er mest glade for, men ferie er jo

også en rigtig god ting.

Jeg kunne fortælle en masse mere om vores ferie, men dette indlæg skal jo også slutte, og måske kommer der mere om vores ferie, når indtrykkene har bundfældet sig lidt mere.


Go´ aften til jer derude, nu er jeg på bloggen igen, og skal vist lige ha´ surfet lidt rundt for at se, hvad i andre bloggere har bedrevet i den tid jeg har været bortrejst.