mandag den 22. august 2011

INGEN MISUNDELSE HERFRA .........



kunne jeg konstatere, da vi lørdag morgen kørte de unge til lufthavnen, som vrimlede med forventningsfulde mennesker, som var på vej på ferie.



Ude godt, men hjemme bedst. Lige nu er vi vist begge mættet, men mon ikke, at længslen efter nye oplevelser under fremmede himmelstrøg dukker op igen. Jeg tror det, for vi har i en del år, rejst 2 - 3 gange pr. år, så mon ikke at lysten vender tilbage?




Næh, nu er det hverdag, og i aften skal denne her pakkes, for jeg skal i strikkecafé i morgen, og jeg glæder mig! Jeg må vist hellere pakke et nøgle af det garn, som jeg købte på Island, så de andre kan se mit køb, jeg ved endnu ikke helt bestemt, hvad garnet skal anvendes til, der er flere projekter, som rumstere i mit hoved, og jeg skal nok finde et projekt, som er skabt til det garn.




Lige nu strikkes der på hele 2 "Lille Topstykke", fra Geilsk. De skal være til de små piger i Århus. Regitse´s blev startet i USA i medbragt lys grå Arwetta, og Vigga´s blev startet i aftes i en rest meleret lilla (Karup garn). Jeg tror pigerne kan få glæde af de topstykker, når vinteren melder sin ankomst.


Har også lige fået bestilling på vuggestue bluse til Vigga, og der er også flere ting til mig selv, som venter på at jeg får det på pindene.


Så jeg bliver ikke arbejdsløs det næste stykke tid.


Jeg må vist også hellere tage "Kort grøn poncho" med i strikketasken, så jeg kan fremvise mit færdige resultat.


I går var vi på SKOVMUSEET, og der var flere udstillere af håndarbejde, håndværk o.lign., og der var flere af udstillerne, som netop vist "Kort grøn poncho", så den er vist i vælten lige nu.




Om lidt vil jeg indtage min plads i sofaen, foran husalteret, og med kaffe i koppen og strikkepinde i hænderne, og så skal strikketasken pakkes inden sengetid, for jeg er så klar til i morgen.


1 kommentar:

  1. undskyld men jeg er total bagefter med kommentar. Og velkommen hjem fra ferie, jeg glæder mig til at høre nærmere i morgen til strik. Jeg kommer til tiden i morgen. Lyder til at I har haft en dejlig ferie, glæder mig til at høre og se på og om det garn du har købt.

    SvarSlet