mandag den 24. november 2014

Det sidste træ ud af 7 ..........

mega store træer, er blevet nedlagt i dag.
Nu kam vi så bruge vinteren til at planlægge hvordan det skal skal komme til at se ud, der hvor træerne stod.
Dejligt med mere luft, og en anden udsigt, men en markise til terrassen bliver vist en nødvendighed!

Det meste af de væltede træer skal i brændeovnen hos sønnen, men jeg narrede husbond til at lave opsatser (inspireret af tv-udsendelse fra Fru Pedersens Have).
Denne er til mig selv, toppen er rester fra bordpynten til søn og svigerdatters bryllup i ´07
Jo, jo det er ligesom med garn, det er godt at have gemmerne i orden!
Overvejer om der skal lyskæde på, eller om den bare skal pynte sig selv?
2 stk. mere blev det til, for jeg har jo både datter og svigerdatter.
Zinkhjerterne blev indkøbt for flere år siden, men blev alligevel ikke anvendt, de passer super til disse dekorationer.
Kalenderdekoration skal vi 2 gamle da have!
Jo, der har været gang i "juleriet" ude i mit værksted.
Jeg har gået til blomsterdekoration i flere år for år tilbage, men nu får jeg ikke så tit gjort noget ved det, det er en skam kan jeg mærke, for hold da op hvor jeg nyder det når jeg står i mit værksted og leger. Tiden flyver afsted, og jeg er i en anden verden.
 
Lageret derude er også stort, jeg gemmer simpelthen det, som kan bruges når dekorationerne ryddes, det lærte min mor mig, og det sidder dybt i mig kan jeg fornemme.
 
I høre sikkert mere om mit "juleri", for jeg er bidt af det, når jeg først kommer i gang.


1 kommentar:

  1. Flotte dekorationer du har lavet 😊
    Ja det er hyggeligt når først det hele bliver fundet frem fra gemmerne.

    SvarSlet