torsdag den 17. april 2014

Skærtorsdag med krea/hygge

Pigerne blev hentet af husbond onsdag eftermiddag, og vi har nydt hele dagen i dag, på udelukkende, at hygge om pigerne
Regitse (som er meget  kreativ), har længe ønsket, at prøve kræfter med strikkepindene!
Starten gik i går, og al begyndelse er jo svær. Garnet blev udskiftet her til morgen, og det hjalp noget, og flere gange i løbet af dagen, har hun haft fat i strikkepindene. Så der er fremgang!
Min krea-kasse kom også frem i dag, og et par "frøkener" blev fremstillet!
Et "påske-gren" til at tage med hjem i morgen, hyggede pigerne sig også med at lave.
"Køkkenskrivere", har pigerne også været!
Pigerne er blevet spurgt om hvad menuen skulle stå på i deres lille ferie uden forældrene var med:
Risengrød onsdag, af resterne blev der lavet risalamende, som vi nød til eftermiddagskaffen i dag (ja, julen varer jo helt til påske).
Pandekager var så bestilt til aftensmad i dag, og jeg tror pigerne synes, at de smagte en tand bedre, fordi de selv var med i fremstillingen (det gjorde det ikke mindre sjovt, at farmor kunne vende pandekager i luften)

Så alt i alt godt et døgnstid i børnehøjde, hyggeligt og rart for os alle, bare lidt træls, at jeg endnu ikke er helt frisk, træthed er der, og stemmen forsvandt næsten ved højtlæsningen, men det går da fremad.

Rigtig god påske vil jeg ønske alle jer, som læser med her!



2 kommentarer:

  1. Det ser vel nok hyggeligt ud. Rigtig god påske

    SvarSlet
  2. Også rigtig god påske til dig. Hvor hyggeligt med krea-besøg - og det ser ud til at Regitze virkelig har taget udfordringen med strikketøjet op :o)

    SvarSlet