onsdag den 16. november 2011

Bøvl, at skulle finde rundpinden.........

i den rigtige størrelse, når de som mine, blev opbevaret i en æske!

Nu er de sorteret, og bliver opbevaret i en billig mappe m/plastiklommer, købt hos TIGER for lææææænge siden. Hver lomme er mærket med rundpindens størrelse. Super dejligt system, håber jeg det bliver, når jeg er ivrig for at få masker slået op.



Og ivrig det er lige det jeg er, (jeg lider vist af uheldbredelig STARTITIS), for jeg surfede lidt og fandt en opskrift (gratis på nettet) tjek lige denne side: http://www.martehelgetun.no/. Garnet er fundet og der skal strikkes "Lang hals med snurr", ikke til mig selv, men den skal bruges som gave, (jeg fortæller ikke til hvem, for måske kigger hun med her). Jeg får lidt travlt, men det er der ikke noget at gøre ved, når nu lysten lige kom, til at strikke den til hende, som skal lukke øjnene, hvis hun gætter det er til hende!

Maskerne skal slås op i aften, først skal jeg dog lige spise en portion risengrød, uhm, det kan jeg så godt lide. Og spisetid er det vist ved at være, for jeg har indtaget en af de penicilin tabletter, som lægen ordinerede i dag. Det er en mere bredspektret penicilinkur, som skulle kunne tage den sidste del af bihulebetændelsen.

Go´ aften til Jer

3 kommentarer:

  1. uhm Risengrød er bare en dejlig spise. Det nyder jeg også gerne, især med hvidtøl til.

    Er du også med i kreativ pakkekalender ? Eller hvor er du med ? siden du skal lave overraskelser til en herinde ??

    God aften til dig.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Det var en rigtig god idé til opbevaring af strikkepindene.
    mvh Mona

    SvarSlet
  3. Lis: Gaven er til een som ikke har en blog.
    Monaelisabeth: Det irriterede mig, at det var svært at finde den rigtige størrelse, så "nød lære nøgen kvinde, at spinde"

    SvarSlet