lørdag den 28. december 2013

I dag, gemmes der væk igen ..........

for nytårsaften skal holdes her hos os i år, og så synes jeg ikke at julepynten skal være fremme.
Vi er 4 par som har fejret nytårsskiftet sammen i 35 år, så det er der ikke så meget nyt i. Og det er ganske rart med sådan en tradition. For år tilbage var det næsten nødvendigt, at leje et forsamlingshus, for da var der jo mange børn som deltog. Nu er der jo kun os 8 "gamle", som hygger os sammen, og i år er det altså her på vores matrikel, at  samværet skal foregå. Så nedtagning af julepynt og forberedelse af mad mm. skal der til.

I går havde vi de unge fra Åbyhøj, til julefrokost bestående af rester, og familiehygge
Børnene er vilde med spil, så jeg havde pakket en del småpakker og et pakkespil hyggede vi os alle med! Det bliver vist en fast juletradition. Marie havde et ønske om at få lidt at mit garn, for hun ville gerne til at lave fingerstrik, så en tur omkring mit lager blev det til, og hun drog glad hjem med en pose garn.
Godt at se at andre end jeg, kan blive glad for en pose garn!
Farverne på striberne er grå og ikke blå (lyset, i ved)

Jeg strikker på "Perler på snor" fra bogen "Strik med stumper" bundfarven er sort "vores garn", og striberne og det øvrige mønster er farveskiftgarn som var lagervare, samt en ensfarvet grå, for at være sikker på, at have nok af farveskiftgarnet. Pind nr. 3 og strikket oppe fra og ned.
"Tempelblomt" strikkes der stadig på, måske skal den røres lidt i dag, sådan for forandringens skyld.

Madopskriften (nytår) skal gennemgås og indkøbslisten skal skrives i dag, for selvom der stadig er en del i køleskabet er der vist nogle andre ting som skal  købes.

2 kommentarer:

  1. Sikke da en køn tradition med at mødes til Nytår. Det kan godt gøre mig misundelig, jeg har boet 19 forskellige steder de seneste 35 år, det giver ikke plads til den slags hygge
    Lækkert strik, jeg glæder mig til at se din udgave af 'Perler på snor'

    SvarSlet
  2. Det var da en god nytårstradition - og 35 år ! den må da siges at være solidt funderet. Også jeg glæder mig til at se Perler på Snor

    SvarSlet