på bagtrappen stod denne kasse, da jeg kom hjem i dag. Godt der ikke lige kom nogen forbi, som lige kunne bruge en Kenwood. Den stod lige til fri afbenyttelse, men så var jeg da fri for en tur på posthuset.
Kenwood er julegaven fra husbond, som mente, at den gamle larmede så meget, at han ikke kunne læse avisen, når den var på arbejde. Den var/er også kun 3l år gammel!! En god arbejdskammerat er i dag sat på pension, død er den ikke, men temmelig larmende medgiver jeg husbond, og det ville nok heller ikke vare længe, inden den måtte sige stop. Utroligt er det at den har holdt i så lang tid, så længe som den gamle har arbejdet ufortrødent, må jeg ikke vente at den nye kan holde, sagde ekspedienten hos Schousen, for de her nymodens Kenwood har jo mere elektronik og er made i China. Lækker er den nye maskine, og selvfølgelig blev den prøvet at med det samme, så nu er der frisk forsyning af boller i fryseren.
Når nu der var gang i maskineriet, kom symaskinen også frem, der var lige lidt rep. arbejde, som skulle sys.
Lige nu arbejder opvaskemaskinen, så jo her har der været gang i maskineriet.
Om ganske kort tid kalder dynerne, der er jo arbejdsdag igen i morgen.
Den bliver du rigtig glad for ..
SvarSletog heldigvis stod den stadig på trappen da du kom hjem :o) Jeg oplever nu også, at det kan lade sig gøre at ting står udenfor, men det er desværre ikke alle steder.
Tillykke med maskineriet.
hilsen Mona
Den skal du nok blive glad for !
SvarSletJa man har jo mange maskiner når man sådan kommer til at tænke over det.
Glæder mig til vi ses på tirsdag.
Tillykke med din nye Kenwood, jeg er glad for min, så håber også du bliver det for din.
SvarSletKh. Lis