fredag den 21. oktober 2011

Hyggeligt/Uhyggeligt ........







Har jeg virkelig så mange knapper? (Og flere til!)

Det er da uhyggligt, der står jo en formue i alle de knapper, men nu er de sorteret (hyggeligt arbejde), og nu kan jeg nemt se om jeg lige har den knap som jeg skal bruge.


Knappesorteringen kom sig af, at den unge familie fra Århus besøgte mig i går, hyggeligt, svigerdatter fandt i genbrugsbutik dybe tallerkener, som hendes mor samler på (blev købt på stedet),og jeg fandt så lige denne sorteringsanordning, fyldt med div.perler, som pigerne kan lave halskæder af eller jeg selv kan lave maskemarkører af.

Uhyggen startede da vi kom hjem, der blev nemlig lavet græskar monster til vores terrasse. De hyggede sig vældigt.

Græskar monsteret så nu lidt uhyggeligt ud, da den om aftenen stod ud i mørket med lys i, syntes Regitse. Jeg derimod synes det ser hyggeligt ud.



Strømperne til Jens og Marie kommer i en kuvert i dag, så håber jeg, at de synes det er hyggeligt når postmand Per kommer med brev.


Så nu er der kun gang i 3 stykker strikketøj, men, men svigerdatteren medbragte 4 bundter dejligt garn i den flotteste lilla farve, det var både uhyggeligt/hyggeligt, for jeg har jo så mange planer i forvejen, men jeg er jo vild med garn! Hun ville selv have strikket en vest eller lignende til en af pigerne, men som sædvanlig, var hun blevet enig med sig selv om, at det blev vist aldrig til noget, så hun mente garnet gjorde mere gavn her, og så var der lige det, at Regitse godt kunne bruge en vest, og hun mente nu også, at den sømandsbluse hun fik sidste vinter var ved at være for lille!

Så ja, det må jeg jo så have noget gjort ved! Det bliver hyggeligt!


Alt i alt en rigtig hyggelig dag, og begge piger skulle da lige have en "krammer" inden de kørte hjem, og en "krammer" er altid hyggelig.



Jeg har haft en hyggelig morgen, og nu skinner solen, jeg har feriedag, og forude venter lidt rengøringsprojekter, en tur på posthuset, og ikke mindst lidt strikkepinde indimellem.


Senere på dagen kommer min week-end kæreste, og der er Vild med dans på tv i aften, så jo, jeg tror/håber det bliver en hyggelig dag.


Det vil jeg også håbe for jer, som læser med.














6 kommentarer:

  1. Alt i alt er det vist "hyggeligt" som er i overtal :-)

    Mine børn har været så søde at sortere mine knapper i farveorden for mig, så jeg har også overblik over beholdningen. Det er straks værre med garnet...

    SvarSlet
  2. Berit:ja, ligeså her. Så kommer der lige lidt garn frem, som skal "gramses", og det kommer så ikke på sin rette plads igen.

    SvarSlet
  3. Hyggeligt ser det altså ud det hele, rigtig god week-end til dig:-)

    SvarSlet
  4. Det er vist et par hyggelige dage I har haft, med et par uhyggelige indslag, men som Berit skriver: Det hyggelige har været i overtal.
    Mine knapper er IKKE sorteret, men fint ser det altså ud når det er GJORT, mon jeg skal snuppe lidt ide her fra.

    God week-end til dig og din week-end kæreste.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. Det er vist mere hyggeligt end uhyggeligt:-) Dejligt med besøg af børnebørnene, og knapper har altid været et hit at sortere:-) Kan huske jeg gjorde det hos min mormor.

    SvarSlet
  6. Irene: Jeg legede også med knapper hos min farmor, lavede fine kager af dem, sikke minder du der bragte frem

    SvarSlet