fredag den 1. marts 2013

Gang i mange ting ..........

Vi har kørt en del med trailer i de sidste dage! Når man som de unge i Århus, har fået solgt rækkehus, og skulle flytte ud i løbet af 10 dage. De har været så heldig, at finde en lejlighed, i den by de vil flytte til, indtil de får købt hus der, så er der jo mange ting, som skal opbevares i lejlighedsperioden! Så er det nu godt, at vi har et hus, som i princippet er alt for stort til kun os 2. Vindfanget er ryddet og kasser er stablet, indholdet af et  redskabsrum har også skiftet midlertidig adresse, og en god ting er, at så får vi også ryddet lidt op for at få plads til de ting, som vi har fået til "låns" i en periode, godt er det, at vi stadig har rigelig plads til mit "garnlager".
Cardigan til husbond, er ved at være tør. Den ranglan er jeg bare så godt tilfreds med. Husbond mener det bliver en cardigan, som han flytter ind i, så jeg er super godt tilfreds.

Den anden dag fortalte jeg jo om noget garn, et overskudslager, som en veninde havde købt, og som hun var så sød at betænke mig med. Det er jo kræs for en strikker med nyt garn!!
Så der har været gang i mit krydsnøgleapparat, og i to do spøger i hovedet.


Der er et par projekter, som i et par år har spøgt i mit hoved.
En trøje, som har været i Hendes Verden (tror jeg) for et par år siden, og nu i denne uge, er den der igen i stiktillægget! Jeg har set den strikket, den er i udelukkende retmasker både på for- og bagside, den må altså på pindene her, dog skal tryklåse ændres til knapper.
VANILLA fra Helga Isager, har jeg haft startet på, men trævlet op igen, for garnet var ikke lige egnet til den. Nu er den kommet på pindene igen. Denne gang i det garn, som veninden har døbt "MIT GARN".
Farven snyder på billedet, den er brun/grå, og flot!
Der ændres lidt på min udgave af VANILLA, der bliver kun vandrette masker, og dermed også lidt løbemasker, på kanterne. De masker lidt hårde for håndled (og langsommelige) at strikke med al den drejen, men flotte det er de vandrette masker, og tænk jeg kunne huske teknikken, hvilket jeg jo ikke ville være så god til, hvis det havde været krebsemasker.
Et tørklæde skal også startes op, jeg har en opskrift i tankerne. Modellen vil nemlig egne sig så godt til det MEGA lækre garn, som veninden også betænkte mig med, hvis det ikke er silke, så er det ihverfald noget som minder om det.  Det har den skønneste turkisblå farve (mine tanker går uværligt til Irene, som ville have nydt, at strikke en cardigan i den farve)!
Jo, jo der er gang i mange ting her på matriklen!
Husbond er endnu en gang draget afsted med traileren, om lidt skal jeg have sengelinned ud af maskinen, så skal der ryddes lidt op i mit værksted, så vi kan kan få plads til det, som husbond får på traileren "til låns".
Kagemand skal der også bages for Regitse har fødselsdag, hun kan jo ikke gøre for, at hun fylder 6 år midt i alt flytterodet. Så farmor træder jo gladeligt til med kagemanden.
Så jo, der er gang i mange ting, sådan er det jo indimellem. Godt er det, at man kan dumpe ned i en stol af og til og få strikket et par pinde, jeg nyder, så meget, (læs: mine arme), at være kommet ned på tyndere pinde.

4 kommentarer:

  1. Jeg bliver helt forpustet når jeg læser alt det du har gang i, men det lyder nu som du trives i alt det du har gang i, glæder mig til at få lov til at ser mere til dine nye strikkeprojekter.

    SvarSlet
  2. Du har da haft nok at se til - cardiganen er blevet rigtig fin, tror også det bliver en favorit :)

    SvarSlet
  3. Wauv den bliver smuk din cardigan.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. hej Birgit
    du har nogle bolde i luften ;o)
    Fik du fat i det tillæg fra Hendes Verden ? ellers kan jeg måske hjælpe dig.
    Cardiganen ser flot ud - det er en fin raglan.
    Der er nok at se til, når der sådan skal flyttes rundt .o)

    SvarSlet