lørdag den 19. maj 2012

Roser .........

jvf. mine tidligere indlæg: Jeg blev så glad for den kommentar LENE gjorde sig den umage, at få sin "sekretær" www.helleshjoerne.blogspot.com til at skrive. Hun kalder mig en "flink" elev. Og ja, jeg fik det da lært til sidst, og så ikke et ord mere, om "KREBSEMASKER", før jeg anvender teknikken igen, så kommer der billeder (hvis jeg altså kan huske hvordan man gør)!
Nej, nu skal ordene handle om multifarvet garn m/lange farveskift til pind nr. 6, er der mon nogen, som kan fortælle mig hvor man evt. kan købe noget sådan? Jeg synes jeg har ledt og ledt, men det er ikke lykkedes mig, at finde!
..Jeg har besøgt sønnen, og vi hyggede os vældigt her til morgen, med at se de billederne som blev taget i går, pigerne og jeg
Regitse stillede også beredvillig op, så jeg kan vise, at bolerovesten passer hende. Bemærk lige det fine hårspænde, som hun har på.
I går var det meste af familien på arbejdslejr i sommerhuset, så hyggeligt var det og vejret artede sig fra sin pæneste side, vi var udendørs indtil kl. 21Det er nu dejligt, når man kan indtage måltiderne udendørs, det giver en speciel stemning, og når man så kan aflægge fiskemanden et besøg, ja så bliver frokosten ekstra god.
Cyklerne blev også flittigt brugt, tænk den lille pige, kørte den lange vej på sin løbecykel, den håndterer hun som om hun aldrig har prøvet andet. Sådan en løbecykel giver en rigtig god balance.
Så en god ferie har jeg haft, nu er det jo "bare" week-end, rugbrødene skal i ovnen nu, og jeg skal surfe efter det multifarvede garn til pind 6, sig endelig til hvis i ved hvor det kan købes! Og iøvrigt god week-end!

1 kommentar:

  1. Ih hvor nogle skønne billeder du har taget af børnene. De der løbecykler er bare fantastiske, vores Louise begyndte også på sådan en, hun gik direkte over på en alm. Cykel uden besvær og uden støttehjul. De får en fantastisk balance på den måde.

    Garnet til pind 6 kan jeg ikke rigtig hjælpe med.

    SvarSlet