mandag den 28. maj 2012

Noget starter, andet slutter.......

ja, sådan er det.
Min amerikanske iris, står på spring og akelejerne er allerede i fuld flor.
Jeg glæder mig til at se de 2 fine iris blomster, for jeg ved at de er så smukke!
Jeg glæder mig også til at få FLS færdig, for måske er den ikke det man kalder smuk, men hot, det er den allerede og endnu mere hot og lige mig bliver den, når jeg får de fine knapper monteret. En rigtig dejlig sag til en sommeraften, som måske er lidt kølig, og til at medbringe på ferien til Potugal, når den tid kommer.

Jeg kan jo som sævanligt ikke nøjes med et igangværende projekt
ad gangen, og vendestrik vesten til Marie er nææææsten færdig, skal lige have hentet 1 bundt garn i Århus, så skal jeg nok vise billed af den. Den passede Marie, og for den sags skyld også Regitse. Begge pigerne har nemlig været på besøg i pinsen, så jeg fik lige afprøvet om den kom til at passe (det er sommetider noget bøvl, når man ikke kan måle undervejs)
Så idéen til anvendelse for noget lækkert merciceret bomuld i modefarverne denne sommer er sprunget frem: Regitse skal også have en vest i vendestrik. Pigen er vild med farverne, især den orange (i nederste hjørne på billedet), men, men selvom jeg har nok af den orange til en vest til hende, sagde forældrene stop, men den må godt indgå som stribe!!
Så nu skal der laves strikkeprøve, og så er tanken, at jeg ved en ternings hjælp, vil strikke de retriller, som øjnene på terningen viser.
Og ja, i behøver ikke at fortælle mig, at der til slut bliver et større monteringsarbejde, for det er jeg klar over, men der er jo netop nu en anledning til at få garnet anvendt! Og jeg kan godt lide både garn og farverne, så mon ikke strikkeprøve bliver lavet i dag, jeg tror det næsten.
I dag er det jo også slut med fridagene, og meterologerne siger, at det også er slut med det gode vejr. I morgen begynder arbejdsdagene igen, men der venter snart mere ferie til mig, og når den tid kommer, ja så begynder vores rejse vi til Algarve i Portugal.
Dagen i dag er startet godt, jeg har kopieret billeder til ekstern harddisk, det er simpelthen genialt, så kan vi sidde i stuen og se billederne på TV, med kaffekop og saftevand inden for rækkevidde, mine børnebørn er, som børn jo ofte er noget selvfikserede, og elsker at se billeder af sig selv.
Vaskemaskinen snurre lystigt, og jeg har nogle små projekter at tage mig af, og der kan nemt blive tid til at strikke et par pinde indimellem, besøg ventes der også, og det gode vejr er jo ikke slut endnu, så terrassen kan stadig nydes, ja haven skal der vist også lige kigges til, husbond var inde på at jorbærene, (bærsæsonen har jo også taget sin begyndelse), måske har brug for lidt vanding.
Nu får vi se, men som overskriften på indlægget viser, så er der gang i både begyndelse og slutninger her på matriklen.
Nyd nu alle denne dag, hvor vejret er mega sommerligt i denne omgang (håber kun, at sommervejret tager en pause, og at det snart begynder med høje temeraturer igen)!



2 kommentarer:

  1. Tak for et skøn indlæg ! Jeg tror at din FLS bliver rigtig god, glæder mig til at se den med knapper. Vendestrik er bare en super ide, det er så nemt at forme med

    Hav nu en god dag i morgen, selv om jeg har taget fri fra strikkecafen.

    SvarSlet
  2. hej Birgit
    akelejer er bare så skønne.
    Jeg har dem også i haven, og finder dem nu de mest usandsynlige steder ..
    Flot FLS - kunne godt tænke mig at se den lidt mere .. og farverne til vendevesten er da bare skønne.
    God strikkelyst
    hilsen Mona

    SvarSlet