torsdag den 15. september 2011

Vi holder fast i tradition .......




valgaften = rejemad og hvidvin her hos os.

Lige siden vor ungdom har vi hygget os med det, når vi har holdt øje med valgresultatet på TV, og det skal der ikke laves om på.



Så må vi se om der laves noget på Christiansborg?





Menuen i dag skal være valgflæsk, for Brugsen har tilbud på valgflæsk, og jeg har ladet mig friste, uhm stegt flæsk med persillesovs!




Jeg lod mig også friste til tøjindkøb i dag. Jeg fik gavekort til den lokale tøjpusher til min fødselsdag. Jeg havde været inde og kigge om der var noget, som kunne friste mig. Det blev kun til kiggeri, men der var nu alligevel en tunika, den kom så med hjem i dag, sammen med en bluse.





STRIKKEFRONTEN: Tommelen driller stadig, men nu mangler jeg kun ærmer i ALFRIDA,
og der er gang i flere andre ting på pindene, så der skiftes lidt imellem strømper, "Lille topstykke" til Vigga, som strikkes så lang, at den kan bruges som kjole, efter ønske fra svigerdatter. "Lille topstykke" til Regitse, som strikkes som tunika. Bestilling på strømper til børnene i Viborg er der også løbet bestilling ind på, så jeg bliver ikke arbejdsløs.


Week-end er startet for mig, jeg skal først på arbejde på tirsdag, der skal nemlig afholdes et par fridage, dejligt!!!


Håber i får en god valgdag, og nyd vejret i morgen, jeg har lige hørt vejrudsigt, det bliver vist super vejr.









3 kommentarer:

  1. Også en god valgaften til jer ! Du har da nok at gå igang med kan jeg læse, hvad med noget til dig selv ;-)

    Topstykket er bare så sød til de små når det bliver som en kjole.

    Glæder mig til på tirsdag, håber vi ses.

    SvarSlet
  2. Helle: Ja vi ses, jeg glæder mig også, jeg kommer med bussen, så er jeg jo ikke så ustabil m.h.t. tiden. På gensyn

    SvarSlet
  3. Dine børnebørn er bare heldige at de har dig :) Det er skønne farver igen. Ja, strømper kan børn altså ikke få for mange af på denne årstid og især ikke de hjemme stikkede.
    Ja, Lille Knudsen, hvornår skal du igang med lidt til dig selv ?
    Dit nye tøj er også rigtig kønt.

    God valgaften til jer og nyd den lækre menu, jeg sprang over og købte en valgkage :) den var også lækker kan du tro.

    Kh. Lis

    SvarSlet