fredag den 30. september 2011

Jeg stod lige og manglede .......




nej, det passer nu ikke, men man besider vel det velkendte indkøbsgen, og en "strikker" kan altid bruge, ja rigtig gættet garn og stikketilbehør.



Så på vej til Varde i går, aflagde jeg både Netto og garnbutik i Grindsted et besøg.



Netto havde tilbud på "Mere Feminin Strik" til kun kr. 49,-, det kunne jeg da ikke lade gå fra mig, så den kom i kurven, sammen med noget Rustik-garn, og en pakke pakke til børnebørnenes pakkekalender (godt at være i god tid).




Så gik turen videre mod Varde, og som sædvanlig, ja, bilen kørte faktisk af sig selv ind på p-pladsen, ved garnforretningen, ha, ha, jeg hjalp den vist lige på vej.

Der "faldt" jeg så lige over memo-board, (magnetplade med linial) til at sætte mønsteret fast på. Den har jeg hårdt brug for, til Linnea som voksen, og har ønsket mig den længe.

Og lige præcis de knapper, som skal bruges til Linnea, var på tilbud lo stk. for kr. 15!!!! (farven på billedet snyder, de er koksgrå og ens).


Se disse indkøb synes jeg var et rigtigt kup!!!!


Men, men jeg skal (bliver nødt til) at kæmpe mig igennem det sidste ærme på ALFRIDA i denne week-end, pigen får jo nok snart brug for den, for det her fiiiine vejr fortsætter jo nok ikke i al evighed. Så den kamp er jeg nødt til at tage, selvom jeg har mere lyst til at finde mønster og lave strikkeprøve i det nyindkøbte garn, nå, jeg når nok begge dele, for husbond er ikke meget hjemme i denne week-end (pensionister har jo meget at løbe efter). Haven skal vist også se lidt til mig, mon jeg når det hele?

Prøve det nye garn, det når jeg kan jeg mærke, rigtig god sensommer week-end, håber i glæder jer lige så meget som mig til at røre pindene .....

3 kommentarer:

  1. Dejlige indkøb, som du selvfølgelig ikke kunne undvære!

    Ha' en rigtig god weekend.

    SvarSlet
  2. Garn kan man ikke få formeget af, det ser spændende ud det du fik købt dig.

    Den magnetplade bliver du bare glad for.

    De knapper bliver skønne til din trøje.

    SvarSlet
  3. Lækre indkøb som enhver strikker ihvertilfælde altid kan finde noget at bruge til. Det er også godt her til vinter hvis det nu bliver rigtig koldt og vi sneer inde.

    Kan du have en super skøn week-end

    Kh. Lis

    SvarSlet