søndag den 29. maj 2011

Tør jeg tro på det......





jeg var jo til akupunktur fredag, og i går viste ryggen sig bestemt ikke fra sin bedste side, men i dag er det bedre......, så måske, jeg håber! Jeg skal afsted til damen med nålene og agere nålepude igen på fredag.


I går var vi ellers rigtig på tur, sammen med ham "KØBENHAVNEREN". Først gik turen som planlagt til Hjerl Hede, et spændende sted, på trods af at både regn og ryg drillede lidt vel rigeligt. Medbragt frokast blev fortæret, under halvtag på museet, og derefter måtte de 2 mænd selv se resten af det som skulle ses. Jeg gik op i bilen og plejede min ryg.



Derefter gik turen til Holstebro, hvor "KØBENHAVNEREN", gerne ville se den berømte skulptur af "Maren med kærren", den havde vi aldrig set, så den fik vi så set, men kameraet fik jeg ikke fundet frem, p.gr.a. regn, paraply m.m.



Så gik turen sydover til Hodde, nede ved Varde. De to herre som jeg fulgtes med, har fælles oldefar, som har gået i skole i Hodde, så derfor måtte vi da lige omkring skolemuseet i Hodde.

Desværre var der lukket, men vi fik det da at se udefra. Jeg fik taget eet foto, "KØBENHAVNEREN" fik flere fotos af stedet.



Eftermiddagskaffen med hjemmebagt kringe, blev fortæret i bilen, som normalt ikke er en spisevogn, men det blev den altså i går p.gr.a. regnen.



Aftensmaden blev indtaget på Filskov kro, og trætte vendte vi tilbage til matriklen, efter en lang og oplevelsesrig tur, lige tidsnok til at den mandlige del af af vores udflugtsgruppe, kunne falde om i sofaerner, og blive noget så optaget af Champions Lige fodboldfinale. Begge mænd undrede sig over, at jeg gad sidde og strikke, når der var spændende bold i TV, men jeg fortalte dem så, at vi kvinder godt kan koncentrere os om mere end een ting ad gangen.

Og helt ærligt, så holder jeg af fodbold når der er landskamp, eller dengang vores søn spillede mesterrække fodbold, men en for mig ligegyldig kamp, som den i aftes, ja, den kan altså ikke hidse mig op, ihverfald ikke så meget som fornøjelsen ved at sidde med mit strikketøj, som vokser stødt, og jeg regner med det skal blive til VANILLA, og den skal være til mig selv.


"KØBENHAVNEREN" er rejst, og venner besøgt et kort visit i sommerhus, i aften skal vi vist have ringet til familien i USA og ellers bare flyde ud i sofaerne.

I morgen er der dømt afspadsering, og jeg skal mødes med tidligere kollegaer, jeg glæder mig, det plejer at være så hyggeligt!!!!

Tirsdag er der også dømt afspadsering, og fys i Varde får besøg af mig (håber han kan gøre lidt godt for ryggen), veninde tager med, og vi plejer, at snakke igennem på turen derned, og også hjemad, vi kan altid finde samtaleemner. Vi plejer også, at finde et sted, at spise frokost. Så den dag glæder jeg mig også til, der er bare lige den hage ved det, at jeg måske ikke når hjem tidsnok til at komme til strikkecafé i Tørring!! "Man kan jo ikke både blæse og have mel i munden". Men jeg vil nu nok gøre forsøge alligevel.
















3 kommentarer:

  1. Kunne I nå Hjerl Hede på under en hel dag?
    Vi tager Campingvogn med og bruger en hel dag til efteråret, mente helt bestemt at der er så meget at se at det tager hele dagen.

    Håber det går bedre med ryggen videre frem i løbet af ugen, så du kan mærke forskel med nålene.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Lis: Ja 4 1/2 time var o.k. tid til Hjerl Hede, men jeg tror da godt man kan bruge mere tid, men vi havde jo også andet på programmet

    SvarSlet
  3. Jeg krydser fingre for din snarlige bedring.

    Tak for din søde kommentar til min hvide nederdel. Du kan finde opskriften på den strikkede nederdel på FamilieJournals hjemmeside: http://www.familiejournal.dk/Handarbejde/Strik-til-hende/2010-28-Strikkeopskrift-Nederdel-med-hulmoenster.aspx

    SvarSlet