tirsdag den 24. maj 2011

Der skal slappes af ......


100%, derfor er lavet indkøb i Brugsen, nemlig færdiglavet frikadeller med kartoffelsalat, som skal være min aftenmad i dag, hvor husbond er på job med overnatning.



Jeg har godt nok en del at rive i, i denne tid hvor kollega er sygemeldt. Men lidt ferie i næste uge det skal jeg holde. For på mandag samles vi "gamle" pædagogmedhjælpere hos Linda. Vi er inviteret til kl. 11, det er jo kun for Kirsten og jeg, som ikke er gået på efterløn, at tidpunktet ikke er det mest belejliget! Men mødes med de "gamle", ja det vil jeg altså, så det er godt jeg har noget afspadsering/ferie at tage af. Tirsdag skal jeg til fys. i Varde, det er jeg ca. hver 3. md, og det skal passes, især fordi ryggen stadig driller. På fredag har jeg fået en tid hos min akupunktør i Århus, som mener det er godt, at jeg ikke går så længe med smerter som jeg gjorde sidste gang, jeg sætter min lid til at hun kan hjælpe mig!!!!


Så på grund af ovennævnte planer i næste uge, samt helligdag torsdag, har jeg planer om at holde fri i næste uge, men, men måske siger min pligtfølelse mig, at jeg alligevel må omkring værket en af dagene i næste uge (man er vel uundværlig!) Det siges der at man godt nok ikke skal tro at man er, men alligevel.........



Efter dette indlæg, skal der lige lægges nogle billeder i system på PC og nogle flyttes til ekstern harddisk, det skal jo gøres en gang imellem, så vi kan se billederne på TV.




Der skal også trævles op. Jeg har arvet et halvfærdigt projekt efter en afdød moster. Det er godt nok ikke den bedste kvalitet af garn, men der er 500 gr., og jeg er vild med farven, så jeg har tænkt mig, at det vist kan blive til noget til mig selv. Jeg er som det ses startet på et ærme.


Men de ting jeg har planer om for resten af dagen, kan jo fint foregå i den stol inde i stuen, som min ryg helst vil befinde sig i, i disse dage, fra den stol kan jeg også se TV


Jo, jo, i kan godt høre at der skal slappes af, og nok også tidligt i seng.


Jeg håber på en god aften for jer som kigger forbi blloggen, og i må gerne lægge kommentarer, for det er så hyggeligt, at høre fra jer.


















1 kommentar:

  1. ih hvor det lyder hyggeligt med sådan en slappe af aften , håber du nyder den i fulde drag :-)

    SvarSlet