tirsdag den 15. april 2014

"Egen omsorgsdag" .og Magic loop........

Lægen ordinerede en anden slags penicilin i går. Og jeg tror det er årsagen til at vinden er vendt, så jeg nu føler, at der er fremgang. Og jeg er klar til at jeg bliver helt frisk!

I går var jeg på job ca. 3 timer (deadlines, som skulle overholdes). Meddelte, at såfremt jeg ikke var på toppen tirsdag, så kom jeg altså ikke.

I dag føler jeg at det går fremad, var lige ved at føle, at det var en "pjækkedag", men kan godt mærke, at det er det ikke, det en "egen omsorgsdag", og om lidt falder jeg om på min yndlingsplads i stuen, måske sover jeg et par timer der, ligesom i går?

Planen er ellers, at jeg vil prøve at slå op til et par strømper i Magic loop, har siddet med Drops videoen og øvet mig her i formiddag, og tror jeg har fundet fidusen?
Ser det rigtigt ud?
Ikke fordi jeg synes at det er besværligt at strikke på strømpepinde, det er kun fordi jeg gerne vil lære Magic lopp teknikken.
Se lige hvordan denne potteplante arter sig, tror at den vil forære mig en blomst til påske. Har aldrig oplevet den type plante har blomster, nogen der ved om det er normalt?
Et kig ud ad vinduet gjorde, gjorde at jeg måtte et smut ud i solskinnet og frydes over de fine og mange knopper, som er klar i Magnoliaen.




1 kommentar:

  1. Din magic loop ser fin ud, jeg tror, du bliver glad for teknikken, når du lige får den i fingrene
    Dejligt at det går den rigtige vej med helbreddet :-)

    SvarSlet