onsdag den 30. oktober 2013

De er godt nok hårdføre .....

de der vinterasters, de overlevede stormen, de lå godt nok hen ad jorden, men var ikke knækkede, havde blot bøjet sig for naturens kræfter. Nu er de kommet ind i min stue, og blevet anbragt lodret i en vase!

Inden stormen for alvor satte ind mandag eftermiddag, blev mit hæklede/filtede tørklæde (som er tænkt, som en julegave),  monteret. Det var planen, at det skulle med i strikkecafé og vises frem, men sådan gik det ikke, for jeg var nødt til at springe over caféen denne gang.



Er ganske godt tilfreds med resultatet, som er eget design (altså lige ud af hovedet, næsten), men er blevet inspireret af en opskrift jeg så.

Humøret/trætheden er det så, som så med. Har aftalt med jobbet, at jeg tager den lidt med ro i den kommende tid, hvilket jeg også vil forsøge at gøre på andre fronter, man skal jo huske at få stoppet op, når man kan mærke, at batteriet køre på vågeblus.


3 kommentarer:

  1. Hvor er tørklædet blevet flot, det kan du da være stolt af
    Det er godt, du er opmærksom på, hvordan du har det. Som du selv skriver, er det vigtigt at prøve at få ladet batterierne på, inden de bliver helt flade.
    Pas på dig selv

    SvarSlet
  2. Jeg savnede dig i tirsdags til strik. Men det vigtigste er, at du mærker efter og passer på dig selv.
    Tørklædet glæder jeg mig til at se en anden gang

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare et flot design du har lavet. Fine effekter. Godt du tager den med ro - og så håber jeg du kommer lidt ud i solen når den er der og får gået lidt ture - for det kan være med til at vende bøtten og give lidt energi igen :)

    SvarSlet