onsdag den 8. februar 2012

Farvespil/nuancer og strikkeprøve ......




er hvad jeg har beskæftiget mig med denne morgen.


Det var ellers ikke lige det, som var planen for denne onsdag. Jeg havde planlagt at nu måtte sygedagene være slut, men da jeg stod under bruseren, kom fornuften til mig. "Pas på dig selv, fru Knudsen", lægebesøg i går, (hvor jeg fik konstateret sprungen trommehinde, og lidt bihulebetændelse), start på penicilin i går, og så planlægge at gå på job i dag, når jeg ikke føler mig rask til det, ja det sagde fornuften altså var dumt. Endnu en sygedag, som bruges på at få penicilinen til at virke, det er vist det bedste, og i morgen har jeg jo en planlagt feriedag, så mon ikke jeg så kommer på ret køl igen?





Grunden til at jeg leger med nuancer er, at "den røde tråd", blev skyllet op og ligger til tørre, det var ellers lige før den aldrig var nået dertil, for bladene dannede sådan nogle mærkelig forhøjninger, men pigerne fra strikkecaféen, overtalte mig til, at skylle den op, de var sikre på, at bladene så ville lægge sig, og ja, som altid, dejligt med et godt råd. Hvad skulle man da gøre uden de piger? Den er altså mere mørk end billedet viser, nærmest mere rubinrød - og nu ikke eet ord mere om "den røde tråd"

Et andet godt råd, som jeg har fået af en af pigerne er, at det er godt for garn på spoler, at blive vundet op, og at det får lov til at hvile et par dage inden der strikkes af det. Det skulle være godt for fibrene!

Så hvad var mere oplagt, end at finde garn i forskellige nuancer, opskift og pinde frem, og dernæst lave diverse strikkeprøver. Valget faldt på følgende, nuancer, jeg tror det bliver godt!
Så nu er jeg klar til at gå i gang med mit krydsnøgleapparat.

Nuanceforskellene er ikke store, men det er helt bevidst, men nok ikke så neme at se på billedet.

Planen er nemlig, at starte på YOTHAKA´s tunika, til fruen her, den vil jeg så strikke på nu, såndan indimellem, så den er klar til det bliver forår.

Forår er det jo bestemt ikke endnu. Her i det midtjyske, er nuancerne når jeg kigger ud ad vinduet hvide og grålige, og temperaturen viser midt på dagen - 4,5 gr. denne onsdag.

En klog person (husker ikke lige hvem) har engang sagt, at intelligente mennesker aldrig keder sig, ha, ha .....og det er så sandt, så sandt. Så længe jeg bare har noget garn, ja så kan en sygedag nemt gå for mig. Så jeg arbejder på at blive rask, og fit for figth, med garnet inden for rækkevidde.

De eneste pligter, som der er for mig i dag er: At blive rask, at fuglene skal have mere mad, og at skraldespanden skal transporteres ned til fortovskanten, så kan jeg samtidig tømme postkassen, det værste er at jeg så skal ud i kulden, men jo kun en kort stund, jeg tror også der sniger sig en pligt ind, som hedder en middagssøvn, jeg føler at jeg trænger!

Har i mange pligter sådan en onsdag i februar, jeg plejer at have, men altså ikke i dag.

Go´ kold onsdag til jer!

1 kommentar:

  1. Jeg er da kommet godt bagefter hos dig, det ser spændende ud med dit farvevalg til den tunika !

    SvarSlet