torsdag den 5. maj 2011

Omskiftelig .........



det er hvad vejret er i disse forårsdage.Denne fine regnbue, måtte jeg lige have et foto af mandag morgen.





Og tirsdag morgen så jordbærene noget så forfrosne ud. Håber ikke de har taget skade, for jeg glæder mig allerede til jordbær sæsonen.









Så er temmelig glad for, at husbond havde sat denne her ind i baggangen, for den tåler altså ikke bare den mindste smule frost.






Vejrudsigten lover dejligt vejr i week-enden, så det glæder jeg mig til, om lidt vil jeg ringe til sønnen, og spørge om de giver eftermiddagskaffe enten lørdag eller søndag, måske vi kan tage kaffekurv med ud i det grønne.



STRIKKEFRONTEN: Jeg er startet på MINI fra Design Club til Vigga. MINI har jeg haft på pindene flere gange, både som kjole og som vest, og nu som sommertrøje til Vigga, i noget af det garn jeg købte, da Strikkecaféen var på indkøbstur. Det har en dejlig lys lilla farve, og er jo strømpegarn, så den kan komme i vaskemaskinen.




Jeg surfede lidt den anden dag, og faldt for MONDAY MORNING CARDIGAN, men mønsteret er desværre på engelsk, men en venlig sjæl, fortalte mig, at den jo minder en del om LINEA fra http://www.rasmilla.dk/ , så den står på min liste over noget jeg ønsker at få på pindene.


Nu vil jeg ind i stuen med kaffekoppen, og hygge mig med TV og strikkepinde. Min week-end er startet i dag, kun lige lidt pædagog-job i morgen tidlig, så det er dejligt med fri og den gode vejrudsigt.


Ha´ en god aften og week-end derude i blog-land.



2 kommentarer:

  1. Kos deg med lang weekend. Ja, vi må vel passe litt på sensitive planter ennå om nettene. :))

    SvarSlet
  2. Ønsker dig en dejlig week-end med lækker vejr.

    Kh. Lis

    SvarSlet