søndag den 27. oktober 2013

Stormvejr ......

DMI varsler storm i dag, nu må vi se hvordan det udvikler sig?
Jeg har også registreret stormvejr, altså på det mentale plan, er ikke på toppen lige for tiden, jeg kæmper for at højne humøret og energien, men synes ikke rigtigt, at det vil lykkes! Jeg forsøger at huske at tænke på mig selv, så håber snart at det bliver bedre!
Nu starter en ny uge, med travlhed på job, og med diverse andre planer/gøremål, så på med vanten "fru knudsen"!
Week-enden har budt på flere ting af den positive slags
Husbond havde fødselsdag, så bagt blev der en rugbrøds-lagkage, og den blev god, bestod af JGF (jenle gue sager), tak for opskriften Lene. Kagen blev anvendt som dessert, fredag aften, da de unge fra Viborg var på besøg. Efter maden, og da der var blevet mørkt begav vi os bevæbnede med lommelygter til Skovmusseet, hvor uhyggen bredte sig
det var et ønske fra pigerne, at vi skulle opleve Holoween der, og pigerne nød mørket og uhyggen, tror nok de syntes det var trygt med en voksen hånd, at holde fast i!!!
Lørdagen bød på "tænk på dig selv" tid, og hvordan gøres det bedre end, en god stol i stuen, ynglings-cd i afspilleren og strikketøj i hænderne
så der kom gang i mønsteret på min udgave af Sarah Lund, (synes det ser lidt forkert ud), den strikkes på tyndere pinde end originalen, (et ønske fra julegave-modtageren) så der er en del udregning m.m.
Julegave blev der også indkøbt på Kreative Dage (så sig ikke, at jeg ikke er i god tid)! Det var selvfølgelig en gave til Regitse, som jo er den af mine børnebørn, som er  mest kreativ, og holder af at nørkle med kreative ting. Husbond var jo lokket med, og gav udtryk for, at han syntes det havde været en ok oplevelse, så en god søndag var det, hvor vi også fik besøgt familie fra Norge, som feriere i sommerhus nær Fredericia.
Om lidt venter en (nok længere, end vanlig) arbejdsdag, og måske skal mit hæklede tørklæde monteres senere på dagen,  og måske, skal der strikkes på strømper, eller sweater .......
I morgen venter der strikkecafé så det bliver godt tror jeg.

4 kommentarer:

  1. Tillykke med manden.
    Stormvejr - både ydre og indre - optræder ofte om efteråret når mørket kommer igen. Så er det godt man kan krybe indendøre og hygge og skabe et godt og positivt (og kreativt) rum for sig selv. Det er med at have fokus på det, der skaber glæde :o)
    kh

    SvarSlet
  2. Tillykke med manden, godt at du fik ham med til Fredericia. Super skøn trøje du har gang i, den glæder jeg mig til at se i morgen. Du kan bare ringe hvis du har lyst til at snakke. Pas godt på dig selv.

    SvarSlet
  3. Det er så vigtigt at huske sig selv, især i mentalt stormvejr; jeg håber virkeligt, det snart bliver stille vejr igen.
    Tillykke med manden

    SvarSlet
  4. Det lyder som et lidt hårdt program..
    Jeg glæder mig til at se dig i morgen til strik og regner med at høre mere om din weekend :)

    SvarSlet