søndag den 14. juli 2013

Et lille venligt spark i numsen .......

har jeg fået af en blog-veninde.
Som i sikkert husker, ville jeg gerne strikke PEASY suk, suk jeg er ingen ørn til engelske opskrifter!
Men nu er jeg på sporet, for der er flere som har tilbudt hjælp (jeg er helt overvældet, så mange tak).
Altså blog-veninden, sendte en mail med nogenlunde denne ordlyd:
 "Køb den opskrift, send den til mig, og om et par dage har du den tilbage, så også du forstår! Og du vil opdage hvilken verden, af opskrifter, som åbner sig for dig!"
Mange tak sagde jeg. Opskriften blev købt, og jeg læste og forstod jo lidt af de engelske fagudtryk, men hvad betyder f.eks.: sm, pm (har det noget med tidspunkt på dagen at gøre?)ja, jeg var jo lost!!!!!
Strikkefasthed kunne jeg jo forstå så
garn blev fundet, strikkeprøver lavet (dejligt at man har et maskineri til at spole garn med, så kan man jo få den tykkelse og det farvespil man ønsker)
Lørdag morgen kom så mail med en opskrift, som selv jeg kunne forstå! Åh, hvor jeg sendte varme tanker til blog-veninden, tænk at hun ville gøre dette for mig! Jeg skrev til hende, at jeg havde tænkt mig, at sidde og strikke, med både den engelske opskrift og den oversatte samtidigt, for at lære de engelske fagudtryk. Det var netop hvad læremesteren også ville foreslå, så nu er jeg altså elev!!!! Dejligt med pædagogisk støtte, så endnu en gang tak, jeg håber jeg ikke er for tungnem til at lære det!!!
Starten er gået, og der er allerede flere af de der gloser, som jeg nu forstår!
Week-enden har været andet end engelske fagudtryk,
fryseren skulle ryddes op, og også afrimes, nogle bær fra sidste år skulle anvendes til saft og syltetøj, så der blev mere plads til den nye avl.
God bekendt fejre i nærmeste fremtid rund fødselsdag, så vi blev spurgt om vi havde lyst til, at lægge bil til, til en tur til grænsen i dag, som sagt så gjort, så i morges drog vi sydpå for at få fyldt både bekendtes og vores lagre op. Vores lager strækker nok længst, for vi skal jo ikke holde fest!
Lidt "slidte" er vi efter turen, så nu er der ryddet op, og der er gjort klar til 3 arbejdsdag, og derefter  er der dømt 1 1/2 uges ferie, dejligt og jeg håber vejret holder! Vi skal ikke så meget i ferien kun lidt besøg hist og pist, og så selvfølgelig strikke PEASY
Om lidt skal der også strikkes på PEASY, ses aften-tour, og nydes jordbær med mælk og fløde.


3 kommentarer:

  1. Hej
    Ja de kære opskrifter på engelsk... De voler god mig problemer men. Men jeg vil ikke give op, har fundet en god oversættelse på paapinden den linker til film klip og ander gode forklaringer om det er svært at forstå. Så den kan jeg anbefale om du skulle få brug for det en anden gang. Jeg er pt igang med lady Marple trøjen den opskrift er skrevet i et let sprog og det hjælper når det er svært på engelsk. Glæder mig til at se din trøje strikket efter engelsk/dansk opskrift

    SvarSlet
  2. Hvor er det dejligt at der er nogen, der vil træde til, når du løber sur i en opskrift. Når du først får styr på de forskellige udtryk tror jeg ikke, du vil have problemer med engelske opskrifter fremover

    SvarSlet
  3. Ingen sag med engelske opskrifter, når først man har knækket koden :o)
    god fornøjelse med Peasy.
    jeg har sådan en oversigt over hvad forkortelserne betyder.

    SvarSlet