søndag den 1. april 2012

Får, der minder ........


mig om sød tidligere kollega som forærede mig dem!!!! De kommer frem hvert år, når påsken nærmer sig, det samme gør minderne. Hun var sød og populær hos alle incl. mig. Pludselig væltede læsset, og alkoholen svøbe tog over. Det var kun benægtelser, bortforklaringer osv. Jeg tænker på hende nu, er hun kommet på retkøl? Jeg håber det!
Mere garn til tørklæder og et enkelt katalog mere fra Sandness er bestilt i week-enden. For det tørklæde som skal afleveres allerede på ONSDAG, kræver altså 2 bundter garn! Så det er en haste sag, så jeg håber posten kommer med det tirsdag, så må pindene gløde. Når jeg det ikke, må gaven være et halvfærdigt tørklæde. Men jeg håber posten når frem, www.impaz.dk plejer at være hurtige!
Og når jeg alligevel skulle bestille, ja så kunne jeg jo lige få lidt mere garn til tørklæder med, og også kataloget hvor der er en strandkjole, som jeg så strikket op i fredags, den kan jeg nemlig ikke får ud af hovedet. Den vil klæde begge pigerne i Århus!!!!
Da jeg gik tør for garn til 1. gave gik jeg i gang med 2. gave.
Farvelade trøjen skrider også frem. Den starter ved ærmet, og i aftes blev arbejdet delt til ryg og forstykke, så det skal bestemt med i strikketasken i morgen, for der kan sagtens "snakkes" medens jeg strikker på den, og snakke det gør vi jo også i strikkecaféen.
Dagen i dag skal bruges på lidt støvsugning, gran på kirkegården skal fjernes og påskeblomster erstatte granet. Senere suser veninden og jeg et smut til Vejle.
Há en god dag!

1 kommentar:

  1. hvor er de bare søde de får ..
    og jeg x fingre for at du får garnet i tide :o)
    Mange hilsener
    Mona

    SvarSlet