lørdag den 22. juni 2013

Endnu en hektisk dag ........

men først lidt om min mentor (Lene) og mit besøg hos Karen Noe i hendes nye domicil i Ølholm (mellem Tørring og Vejle og ikke langt fra A 13), og hold da op hvor har hun fået en lys og venlig butik, hvor alt hendes fine garn tager sig rigtig godt ud!
Se bare lige her et orgie af lækkerier for os som elsker garn, der er
rigtig meget at se og føle på, og ikke mindst at få inspiration af.
Da Karen lige har åbnet dørene til sit nye domicil, bød hun i denne uge på kaffe/the eller et glas vin, det nød vi godt af, og som det ses på billedet, er Lene og Karen rigtig i gang med at tale om garn/strik og hækling, det lød til at de talte samme "sprog" (læs: det gjorde de).
Man kan jo ikke besøge et sådan sted uden, at der kommer lidt med hjem!!!
Jeg vidste, at skulle have 2 stk. 4o cm lace rundpinde med hjem, men jeg vidste ikke, at jeg også var nødt til at have garn med hjem til Asta-Kaya´s Malerier, men det kom jeg altså til at købe, for jeg så modellen strikket, og den vil passe perfekt til mit barnebarn Vigga på 3 år (jeg er startet, så den kommer i til at se mere til)
Hos Karen Noe, mødte vi Hanne og fik et lift til Tørring, hvor Lene havde udset sig bl.a. et par sko og lidt sommertøj. Jeg skulle jo faktisk ikke på udsalg, så det var praktisk, for så stod jeg i kø for Lene ved den ene butik, og hun stod selv i kø ved en anden butik, og ja hun fik det hun gik efter til næsten ingen penge, da jeg nu alligevel stod i kø, blev jeg voldsom fristet af en taske, men desværre, der var en anden som løb med den (forøvrigt manglede jeg faktisk heller ikke en tanske, men.... )
Derefter måtte der ringes efter Lene´s mand, han måtte komme og hente os i bilen, hvis jeg skulle nå at smage den lækre mad, inden turen gik hjem med bussen (desserten har jeg tilgode!)

Fredag var så dagen før dagen på jobbet, i dag har vi nemlig holdt åbent hus i dag, i anledning af 100 års og 50 års jubilæum.
Det er nu vel overståett, der kom rigtig mange på besøg, og alt i alt en rigtig god dag!
Så nu er det velfortjent med afslapning resten af dagen (i sofaen med strikketøjet) efter en uge med så mange gøremål.



4 kommentarer:

  1. Det lyder som en dejlig dag i fint selskab.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  2. Ih sikken et mekka, I der fandt frem til.
    Heller ikke jeg ville kunne slippe igennem sådan en dag uden garnindkøb :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi vidste nu godt hvad Karen Noe stod for, for vi har også besøgt hendes tidligere domicil i Uldum, men de her lokaler præsenterede "mekkaet" rigtig fint

      Slet
  3. Sikke en butik LÆKKERT og flot klaret du ikke købte et stort lager.

    Hyg og nyd dit strikketøj

    SvarSlet