fredag den 9. marts 2012

Flodhest på afveje ..........

Jens på 6 år har åbenart syntes, at den trængte til foder, for op på bordet og hen til en lille tin-skål er flodhesten kommet!
Flodhesten har ellers sin vante plads på gulvet foran vinduet, der har den opholdt sig siden dens ankomst til matriklen her. Jeg tror det var i 2oo4, at vi hentede den på en safari-ferie i Sydafrika.
Dejligt at opleve børns fantasi!!
Lige nu venter jeg på at husbond kommer hjem, han har Marie med, hun skal holde lidt ferie her.
Vi har en tradition med, at børnebørnene sommetider er her enkeltvis, på det vi kalder ferie. De har selv styr på rækkefølgen for besøg.
Så skal der hygges, pandekager til aftensmad, slikpose til Disney Show i aften er indkøbt, måske skal der laves perler eller sys på gulvklud, og ikke mindst skal der samtales! Marie vill sove i "smørhullet" og mormor skal ligge og holde i hånd til Ole Lukøje indfinder sig. Morgenmaden må godt nydes med lidt TV-kiggeri. Børnene nyder enebarns forkæleri en gang imellem her hos os gamle bedsteforældre. Kunne i læse undertonen, vi bedsteforældre nyder også børnenes besøg!
God week-end til jer.

4 kommentarer:

  1. Hvor dejligt, at I har overskud til at hygge med børnebørnene enkeltvis. Sådan er mine børn også blevet forkælet af deres bedsteforældre.

    God weekend!

    SvarSlet
  2. kan I have en rigtig hyggelig fredag aften :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. Kan I alle sammen have en hyggelig aften og week-end.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Sød og omsorgsfuld dreng, der sørger for at flodhesten bliver fodret. Og det lyder som om, det bliver en hyggelig weekend.

    SvarSlet