mandag den 5. marts 2012

DEJLIGT........

er det, at se at det strikkede anvendes. Marie havde min udgave af "Ole lukøje" på i går da vi mødtes til Regitse´s fødselsdag.
Dejligt er det, at det virker som om "strikke-krisen" her på matriklen, er ved at drive over.
Dette ærme skal ende ud i en trøje til mig selv. En trøje som kan anvendes til forår/sommer, som forhåbentligt snart indfinder sig.
Det lilla garn her, skal gerne udvikle sig til en bluse (også til forår/sommer) til Vigga. Jeg har tænkt mig noget med HULKRUS mønster. Det har jeg ikke prøvet før, men om lidt skal der slås masker op. Så er det altså også lidt dejligt, at husbond er taget op for at renovere sommerhus, så kan man jo bare sætte sig ned og eksperimentere, uden div. afbrydelser, såsom samtale, madlavning m.m. En gang imellem er det rart at være alene med sig selv!
Dejligt er det, at jeg skal pakke strikketasken i aften.
Dejligt var det også, at få en del "hængepartier" på jobbet ryddet af vejen i dag, og selvom det blæser en pelikan her og temp. kun er 2 gr. var det rart efter hjemkomsten til matriklen, at skifte til traveskoene og komme ud at mærke vinden (det kvikker altså mig op).
Dejligt at være hjemme på matriklen, nyde en kop kaffe, samtidig med, at der blev bladret lidt i et par strikkebøger.
Min menu i aften er øllebrød m/flødeskum (dejligt at der er lidt fløde til rest fra gæstebuddet i week-enden), om lidt slås der vist masker op til HULKRUS strik.
Jeg håber også i har nogle dejlige ting, at fryde jer over.

5 kommentarer:

  1. Så søt hun var i denne kjolen. Kan godt tenke meg at det må være fint å gå i disse strikkekjolene for småjentene. :))

    SvarSlet
  2. Det er en rigtig sød kjole du har fået strikket til Marie. Det er altid dejligt at vide at det man laver bliver brugt :)

    SvarSlet
  3. Hun ser rigtig fin ud i sin kjole. Den er rigtig fin også med model i.

    Jeg glæder mig til at se hvordan dit hulkrus strik bliver.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Jeg nyder også at se mine strikkerier blive brugt.

    Og sikke en fin lille pige, hun er.

    SvarSlet
  5. Tak for i dag, det er skønt når ungerne vil bruge det som vi strikker. Hvor er hun sød !!!

    SvarSlet