søndag den 23. januar 2011

Telegram fra Majestæten............

altså ikke ham Hans Lindberg fra landsholdet, men fra vores alle sammens dronning Margrethe. Det fik den ældre friske dame som fyldte 1oo år i dag. Hun blev fejret af de omkring 5o gæster, som hun havde inviteret til brunch, hyggeligt samvær og afsluttende med en takketale som fødselaren holdt, lige inden vi fik suppe. Det var nogle rigtig hyggelige timer, og for mit vedkommende emmede det af nostalgi. Det er min barndomsvenindes mor som i dag holdt sin fødselsdag. Den blev holdt på sognegården, i den by hvor jeg er vokset op, og der var derfor også kendte ansigter imellem. Ja, jeg kunne nu ikke umiddelbart kende dem, men tænk en dame kom og spurgte mig: "Er du ikke gartner Sørensen´s barnebarn ?", "jo, jo det er jeg da, men øh, jeg er ikke lige klar over hvem du er ? Det fik vi så sat på plads, og fik udvekslet gamle minder. Så dejligt, siger jeg bare.
Nå, tilbage til ham "Majestæten" på landsholdet, ham og hans holdkammerater skal vi selfølgelig følge i aften. De skal bare vinde!!!

Nå, en bulletin om den nye bærbar skal i ikke slippe for. Den påvirker hele følelsesregisteret, gør den!!!!
Jeg slukkede bæstet i aftes, da aftensmaden skulle laves, og da jeg så lige inden håndboldkampen, ville tænde den igen UPS, så var der bare en blå skærm, ikke et bogstav var at skimte. Sved kom der på panden, men jeg blev enig med mig selv om, at det jo kun var en PC, og var den kaput, ja så var det det. Men indrømmet, den spøgte godt nok i baghovedet, men igen det herrelandshold, det afledte sandelig mine tanker i aftes med spænding.
Jeg har prøvet at tænde den flere gange i aftes, og i morges, men død/jeg troede kaput var den, men men, da vi kom hjem her i eftermiddag, prøvede jeg at tage musen fra, for den var jo blevet instaleret igår, og vupti, ctrl-alt-delete og bæstet virkede igen???????
Det har den så gjort i et par timer nu, og musen er sat i igen, men nu kommer så det spændende - dør den igen når jeg slukker om et øjeblik?

Jeg vil nu for god ordens skyld ringe til den flinke unge mand fra Expert i morgen, og fortælle ham om episoden. For jeg fik først faktura på PC og dab-radio i går, og den er altså ikke betalt endnu, og jeg vil altså ikke betale for noget som er så nyt men evt. har fejl!

Nu skal der afsluttes her, for jeg skal lige have brygget kaffe og smurt et par boller inden husbond og jeg skal ses Majestæten Hans Lindberg, Mikkel Hansen, Lars Kristiansen, Ulrik Wilbeck og compani.
HVAD KÆMPER VI FOR? SEJR!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar