lørdag den 29. januar 2011

Forsinket juleferie er slut og "mormor-syge"

for husbond. Han har jo gået sygemeldt efter en operation i knæet, og kunne derfor ikke holde sin juleferie, det har han så gjort i den forgangne uge, og starter på job på mandag. Så er vi i den vante gænge igen. Han brugte ferien til, at lægge trægulv på det værelse, som bruges til kontor og som var det eneste rum, hvor der stadig var gulvtæppe. Knæet holdt fint til det projekt, så mon ikke også det klare jobbet.

Ugen har også bragt en ny bærbar til matriklen. Den "gamle nye" pc, havde et problem, som bestod i at der var et eller andet med spændingen når der var usb-stik i, det testede den flinke unge mand fra Expert, som tilbød en ny PC. Det tog jeg selvfølgelig imod, for man betaler da ikke for en ny pc, som har problemer fra start, men lidt træls er det da, for nu havde jeg lige fået lavet brugerfladen, så den var godt på vej til at blive, som jeg gerne vil have den, og det er altså om igen, men, men det bliver man jo heller ikke dummere af, og jeg håber da, at den her pc og jeg får et fortineligt samarbejde, når vi lære hinanden lidt bedre at kende. Der er lidt tilvænning og vil tage lidt tid, kan jeg godt mærke.

De her 2 brødre Hans og Jens, har jo fødselsdag på samme dato, og var derfor også til børneundersøgelse på samme dato, og blev begge vacineret. Det medførte lidt feber, og utilpashed, så drengenes forældre havde så et problem, da de begge havde ting på deres arbejde, som var vigtige lige netop den dag, men godt var det at mo´far havde ferie, og mormor kunne gå hjem fra job lidt før tid. Så de blev så afleveret her, og blev puslet lidt om. Men, men Marie var jo "bare" i børnehave, så den næste morgen meddelte hun sin far, at hun vist ikke havde det så godt, men at hun nok ville blive rask, hvis hun kom en tur ned til mormor. Det kaldte hendes far for "mormor-syge", og Marie blev lovet, at det ikke skal vare så længe inden hu igen må komme på ferie her.


STRIKKEFRONTEN: Det er lidt det sædvanlige, nemlig restegarn. Marie´s strømper er færdige, og klar til at blive afleveret, sammen med et par til de 2 "krudtugler" i næste weekend, hvor Vigga fejre 1 års fødselsdag.
"Babytrøje" (opskrift fra bogen VENDESTRIK#2) er på pindene (der strikkes næsten konstant når der er håndbold, men det kan da blive for spændende, så hviler de altså i skødet, når jeg sidder og hepper på håndbold-drengene). Det er en strikketeknik, som passer en "strikker", for den ender udi, at der ikke skal sys sammen og hæftes mange ender til slut. Der er indkøbt lidt Arwetta og hentet lidt fra lageret, i grø7grønne nuancer, så jeg tror det bliver en god trøje, som Hans kan bruge til vuggestuetrøje. Håber den bliver færdig til vi skal til fødselsdag hos Vigga, for så skal fødselaren nemlig prøve, om det også er størrelsen til hende, jeg tror nu hendes skal være lidt mindre, for hun er altså lidt klein i det. Garnet til en vuggestuetrøje til Vigga i lilla/grå nuancer er indkøbt eller fundet frem fra lageret.
Det er vist steget mig til hovedet, med det der restegarn, for jeg går med planer om et par hjemmestrikkede til både svigerdatter og -søn, som begge har fødselsdag i marts. Jeg tror nok jeg kan finde restegarn til de strømper også.
Nu vil jeg forlade pc for en stund. Jeg vil nemlig gå ind i stuen, for husbond og jeg har aftalt, at vi vil se billederne fra Vietnam ferien imens vi drikker eftermiddagskaffe. Jeg har billederne på en ekstern harddisk, som tilsluttes TV, det er da smart, ikk? Så opleves ferien igen.
Så lørdagshygge, med små sysler det er da dejligt, det eneste minus er, at vaskemaskinen hvis ikke spinder, som den plejer, næh, den knurrer kan jeg høre. Mon den kalder på en reparatør? Og så 5 timer på job i morgen, det er også ok, det er godt imens der spilles finale, men mon ikke beboerne også gerne vil se håndbold, så kan vi da bryde reglerne og spise imens vi ser finalen på TV.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar