søndag den 18. januar 2009

Efter veer

Jeg ville så gerne male solen gul, for øv for et træls surt regnvejr, jeg kunne ellers tænke mig en travetur, men det bliver man altså for våd af i dag. Så det er droppet, men sløv det er jeg, fordi vi var i "juleklub" i aftes. Jeg drak 1 glas hvidvin, så det kan ikke være tømmermænd, men vel sagtens fordi jeg kom for sent i seng, at jeg har de efterveer i dag. Så der er ryddet op i børnebørnenes legetøj, noget er gemt væk andet er kasseret. Opslagstavle trængte også til en oprydning, Og så er der tankerne, som også skal falde på plads, for det er nu træls, utrolig træls, når man hører nogle mennesker man kender og har kendt længe tale om de problemer de har med voksent barn, som har misbrugsproblemer. Jeg spurgte forsigtigt: "hvordan holder du det ud?", og svaret var: "vil du måske ikke også altid holde døren åben for dine børn?" Jo, selvfølgelig vil jeg det! Jeg håber virkelig det unge menneske, som vistnok er kommet ud af misbruget, retter sig og får et godt liv.Forældrene ved det ikke bestemt, om det er sandt at misbruget er stoppet, men de håber og tror det, men er blevet bedraget før. Jeg håber alt det bedste for dem!!!!

1 kommentar:

  1. Misbrug findes på mange niveauer, men med god forældre støtte så er der en mulighed for at projektet lykkes. Du har da ordentlig fået gjort rent :-)

    SvarSlet