tirsdag den 22. februar 2011

SENDT TIL TÆLLING .......


det er lige det jeg blev i aftes. Ganske pludselig ved sengetid fik jeg ondt i maven, og måtte skynde mig til "tønden". Da jeg kom i seng kunne jeg ikke holde varmen, så det var nok feberen, som rasede og natten blev rigtig træls, alt hvad jeg har indtaget de sidste dage kom op, sådan føltes det ihvertfald. Så selvom det ikke var så godt, måtte derr ringes afbud til job i dag. Der er også ringet afbud til ryghold hos fys. her i eftermiddag. Jeg håber stadig ikke, at det bliver nødvendigt med min fys-tid i Varde i morgen nu får vi se. Jeg har det da en smule bedre, men er ikke på toppen, JEG GIDER ALTSÅ IKKE AT HAVE DET SÅDAN. Jeg endda ikke orket at strikke bare et par pinde i dag.

Nu står ferie nr. 2 inden for 2 uger jo for døren, og den var planlagt til andet end det her.

Ferien i sidste uge blev jo brugt til museumsbesøg, sammen med Regitse, som jo var her (på ferie) uden forældre et par dage. Der blev fremstillet fuglekasse, bage fastelavnsboller mm på museet. Et par dejlige dage var det sammen med den lille pige.


Lørdag bød på tur til grænsen kl 11-19,sammen med beboerne på jobbet, og der blev provianteret, og spist en dejlig menu på vejen hjem. Alle havde en rigtig god dag.


Da jeg fik fri, kørte vi til datteren, vi skulle nemlig passe børn søndag formiddag, og vi ville hellere sove der, så vi ikke skulle op, før en vis mand fik sko på.

Hyggelig visit og børnepasning blev det.
STRIKKEFRONTEN: Ligger som nævnt stille i dag, men ellers strikkes der på strømper til svigersøn, og en vuggestue bluse til Vigga (magen til den som blev strikket til Hans, bare andre farver)
Billed følger, jeg orker det ikke lige nu.
Jeg har også lovet at strikke strømper til en kollega, som er mega lystfisker, derfor skal de være grønne, og gerne klar til brug 1.april. Han giver udtryk for at han glæder sig til at få dem, for hjemmestrikkede har han aldrig haft.




1 kommentar:

  1. Det var da en trist historie håber du snart er på benene igen, imellemtiden må du hygge dig under dynen ( det er alligevel også alt for koldt at være ude i )
    God bedring
    kh Jane

    SvarSlet