tirsdag den 1. december 2009

At komme hinanden ved .......

Hvor var det dejligt at tjekke mail, der var flere som havde set mit nødråb (manglede opskrifter til dukketøj) på "fællessiden" i Web-strik gruppen. Det er så hyggeligt at der er personer, som man ikke kender og derfor aldrig har mødt, som gerne vil hjælpe. Det gjorde mig glad, det viser jo at der stadig er nogle i dette fortravlede samfund som kommer hinanden ved!
Lige om lidt skal jeg sende en mail til en person, som jeg har lært at kende via bloggen. Jeg har aldrig mødt hende, men hun siger mig altså et eller andet, (jeg kan godt lide hende, selv om jeg kun kender hende herfra)og jeg er allerede begyndt at glæde mig til at hun sender en mail retur til mig
Tro nu ikke at det er fordi, at jeg ikke har venner som jeg kender og har kendt i mange år, men nettet har nu altså åbnet for nogle muligheder for venner som man kan korrespondere med.
Jeg har ikke været så aktiv her på bloggen i den seneste tid. Tid, ja det er måske det der mangler, for det er ikke lysten.
Jeg har nu nok heller ikke haft overskud.
MÅSKE: Måske er det stress, måske er det noget andet, måske får jeg et svar på det i morgen, for da skal jeg have svar på en stak blodprøver, som blev taget i fredags. Da var jeg nemlig nødt til at tage til lægen, jeg var så svimmel at jeg knap kunne stå på mine ben, uha man bliver forskrækket, men lægen sagde ikke måske, han sagde Virus på balance-nerven. Måske skyldes min træthed den dumme ryg, jeg ved det ikke men træls er det. Jeg synes ikke at jeg er hypokonder, men nu har jeg sørme igen,igen fået en betændt talg-kirtel i lysken og det er træls.

Nå, ikke mere klagesang herfra, vi skal videre, man får det ikke bedre af at have ondt af sig selv, men det letter nu alligevel at få det ud mellem sidebenene, at man ikke er på toppen. Jeg glæder mig over at det med balance-nerven ikke kom, medens vi var i Egypten.

Dukketøj strikkes på livet løs, og jeg glæder mig til at få flere opskrifter. I går blev der pyntet til jul, det giver nu lidt hygge. På arbejdet går det på hjul og stejle. Så jo, det går derud af. Jeg keder mig ikke, men kunne nu godt bruge lidt mere tid til bare at sidde og nyde mit strikketøj.

Forresten, så I månen her til morgen, den var så smuk, og det var sol-nedgangen her til aften også. Ja vejret i dag med let frost har bare været så dejligt!!!!

1 kommentar:

  1. Hej Birgit - tak for de søde ord...
    Svarer et andet sted..

    SvarSlet